én tom gynge //privat :: eileen//

"nej vi bør nok ikke gøre dette her" sagde sor men kiggede stadig på hende. " jeg har en kæreste og jeg tror ikke hun ville bryde sig om det" sagde sor og kiggede da på deres hænder

Hun nikkede så, med du mindre suk. "jeg forstår" sagde hun på og slap hans hænder hun kiggede kort væk fra ham og så på ham gide

"undskyld" sagde han og kiggede på hende. "jeg blev bare så medtaget. fordi du er så pæn" sagde sor hvoreter han tænkte oh my god det sagde jeg bare ikke. han kiggede på hend og afventede hendes reaktion

Et smil kom dog fra hende, og en rødmen efterfulgt, "tak" sagde hun og satte sig på benene og havde rykken bøjet.
"Du har jo også ked af det til at starte med." sagde hun med du blidt smil.

"hvad mener du" spurgte sor og kiggede over på hende med et skævt smil. *sikke en skam at have en kæreste når hun er så sød* tænkte sor og kiggede ud i regnen

"Ikke noget.." nu hvor han ikke hvade det med sin familie i hovedet ville hun ikke bringe det på bane igen, hun ville virkelig ikke gøre ham ked af det. Hun lod blikket glide ud mod regnen og smilte så.
"Har du et ønske der gælder din krop?" spurgte hun med et lille smil. Det var der meget få der havde, i hvertfald havde hun.

"ja. jeg ville gerne være tyndere" sagde sor der allerede var MEGET tynd og kiggede på hende. "hvad med dig" spurgte han og smilte sødt til hende og kiggede så ud i regnen

"Du skal sgu ikke være tyndere..." sagde hun og kiggede op og ned af ham.
"Men ellers ville jeg gerne kunne røre folk uden de besvimer..." sagde hun og kiggede ned på sine hænder, "det gælder alt mit dna." sagde hun ogvidste vis hun var menneske ville hun græde.

"du rørte da min hånd lige før og der besvimede jeg ikke" sagde sor og kiggede hende i øjnene og tænkte* jeg er da tyk* og så så ud i regnen der varved at tage af

"Jeg har handsker på" forklarede hun kort og grinte lidt. Hun smilte og kiggede up på regnen der nu var ved at forsvinde "Dejligt den er ved at forsvinde.." sagde hun og kiggede tilbage på ham med et glad smil.

han smilte sødt tilbage med hans blå øjne og kiggede op på skyerne der nå forsvandt helt fuldstændigså en klar himme kom til syne'

Eileen kiggede over på ham og trak sig forsigtigt længere ind i skuret. Hun kiggede over på ham med et lille smil. Hun kiggede så ud på den klare himmel og så tilbage på ham igen. De røde spidser i hans hår var flotte.

//Er det solskind eller aften?