en aften tur til stranden

S: stranden
O: strand, vand...
T: aften
V: lunt, solen er lige gået ned

Thrandil kom gående ned på stranden og startede med at begrave sine bare tæer i det lune sand.
Han prøvede ikke på at skjule sine ører, da menneskerne normalt gik i seng nå det blev mørkt og derfor forventede han ikke møde nogen.
Hans lange, gyldne hår var løst, men hans pande hår var redt tilbage og samlet i en fletning i nakken.
Ellers havde nogle lette grønne klæder på, kappen havde han ladet ligge derhjemme.
Han gik ned over stranden, ned til vand kanten.
Han lod det kølige vand bølge let ind over hans fødder, mens han stod og så fredelig ud over havet.
Lidt derfra kunne man høre mågerne slås over noget mad de havde fundet.
Ellers var der tomt.

Borris kom gåne ned mod stranden han tørre hurtigt blodet væk som løb ned fra hans munden, han smilde lidt da han næsten lige havde spist og det gjorde ham altid i godt humør han rode lidt i bukselommen og tog en smøg op og proppe i munden og tændte den så, han tog et sug og puse roligt ud før han trådte ud på sandet, han var iført en sort bluse og et par mørke bukser samt et pr sorte all star.

Han fornemmede pludselig at der var nogen bag ham, dog lidt væk fra ham.
Han så sig lidt nysgerrigt over skulderen og så ham.
Var han et menneske? Eller var han...måske vampyr?
Han kunne ikke helt se det i mørket, trods han ellers så gode syn.
Han blev pludselig i tvivl om han havde set ham eller ej, det var jo lidt uhøfligt bare at stå og glo på en.
Derfor vente han om og gik lidt hen mod ham.
"Heja" hilste han med et venligt smil da han kom tæt nok på, men blev dog stadig i lidt afsted.

Borris stoppe op da en en duft ramte hans næsebord*Elver*tænkte han med det samme og så ud i mørket han ku se en mandlig skikkelse i mørket, efter lidt tid stod en høj elver et stykke fra ham , han betragte han nøje da elvern pludslig snakke til ham "daavs"sag han så roligt og tog et sug af smøgen igen.

Vampyr.
Det var en vampyr han lige var vandret roligt hen til.
Men bare fordi de var vampyre behøvede man vel ikke altid flygte fra dem.
Desuden lignede han ikke en der kunne finde på at springe på ham lige med det samme.
"Jeg er Thrandil" sagde han, da han ikke lige vidste hvad han ellers skulle sige.

Borris lage hovdet let på skrå og så på ham med et lidt undrene blik "hvad laver en elver så sent ude??"spurgt han og tog endnu et sug af smøgen "okay jeg er borris"sag han og stak hændene i lommerne imens han så på thrándil.

"Bare fordi man er elver kan man da godt være vågen om natten som dagen" sagde han
"Ville faktisk bare se solnedgangen, men kom vist lidt for sent" han så ud over havet igen, mågerne var blevet stille igen, så havde de vel endelig fået spist hvad de nu havde fundet.

//undskylder lige min mangler på kreativitet//

Borris så lidt på ham men trak så på skuldren "sikkert nok"svarede han og tog et sug af smøgen hvorefter han puste røgud i luften med et tilfres smil der afslørede hans skarpe hjørnetænder "hvad er så dit navn"spurgt han nysgerrigt ogkløde sig af ren vane i narken.

//gør ikke noget//

Han så lidt på ham, led af han af eller anden slags hukommelsestab?
"Thrandil?" sagde han og begravede sine bare fødder i det endnu lune sand, han kunne dog godt mærke at det var ved at blive køligt.

han ryste så kort på hovdet "når ja undskyld"sag han "jeg ´må ha været et andet sted"tilføj han og smile lidt imens han betragte elvern, det var ikke normalt han så nogle elver da yhan for det meste holdt sig fra den fredlige skov .