Arrivel

Dato: Irl
Dag: Fredag
Tid: 23.30 ca.
Sted: Havnen
Vejr: Ganske lunt.
Omgivelser: Havne-ting??

R'phael så lidt efter den lille kutter han var ankommet med, da den forlod havnen. Så hankede han op i sin taske og begyndte at gå langs kajen. Han havde tænkt sig at overraske sin søster. Han vidste, at hun havde adresse et eller andet sted i Deepshell. Hvad han ikke vidste var hvordan han skulle komme der hen. Han kunne selvfølgelig have kontaktet hende, og fortalt hende at han ville komme, men hvad var det sjove ved det?... Desuden ville han langt hellere fange hende på fersk gerning hvis hun havde gang i nogle unoder...

Raquel gik roligt ned langs havnen. Hun var begyndt at holde af stedet. Hendes mørke øjne faldt på en skikkelse, der kom gående i modsat rening af hvad hun gik. En skikkelse hun kendte.. Hun kneb let øjnene sammen, mens hun forsøgte at regne ud hvem det var. Det var længe siden hun sidst havde set ham. HUn kørte tænkende håret hen over den ene skulder, mens hun fortsat betragtede ham.

R'phael genkendte rimelig hurtigt skikkelsen længere fremme. Den pige var ikke til at tage fejl af. "Raquel!" kaldte han muntert, og bredte armene ud til siden, som ville han give hende et kram. Han forventede ingen varm modtagelse. Forholdet mellem de to havde altid været noget så indviklet. Måske fordi de mindede så meget om hinanden som de gjorde.

Raquel genkendte hurtigt stemmen. "R'phael?!... Hvad i al verden laver du dog her?" spurgte hun overrasket, og forsatte mod ham. Glemte rent det faktum at hun ikke længere var et menneske som ham. "Hvorfor har du ikke fortalt du ville komme?" spurgte hun så, og stoppede op. Lagde let armene over kors, og betragtede ham

R'phael grinte let af hende. "Jamen jeg er da også glad for at se dig igen Raquel." sagde han, og lod armene synke ned langs siden igen. "Jeg besluttede at det var på tide jeg er besøgte min kære søster. Er det så slemt?" spurgte han leende, og stoppede op lidt fra hende. Der var noget galt. Hun var alt for bleg. Han rynkede mistænksomt panden, og lagde hånden ned i sin taske. "Er alt som det skal være, Raquel?" spurgte han køligt.

Raquel betragtede ham, med et blik der gjorde det klart at hun var alt andet end tilfreds med hans ankomst. Dog fik hans mistænktelige blik utilfredsheden til at forsvinde fra hendes ansigt. "Ja, alt er som det skal være... Du tror måske ikke at jeg kan klare mig selv?" svarede hun, og drejede så om på hælen. Hun vidste udemærket godt at hun ikke ville kunne holde ham for nar ret længe. Han havde været jæger længere end hende, og havde derfor mere erfaring end hun havde... Men de havde oftet trænet sammen, og kendte derfor hinandens taktikker rimeligt godt. Så hvis det kom til en kamp følte Raquel sig nu rimeligt sikker. - Hun havde ofte vundet over sin bror.

R'phael så stadig mistænksomt på hende, men fulgte dog efter hende. "Nej, lillesøster, det tror jeg ikke." svarede han så, og smilede igen. Vidste at det ville tirre hende. Hun havde helt fra starten af kæmpet hårdt for at kunne konkurre med, og overgå sine brødre... Sandheden var, at hun faktisk var langt bedre end dem alle sammen. - Også R'phael... Men R'phael var stærkest. Ikke klogest, mest snu, han var bare stærkere end hende. Derfor kunne han vinde en kamp over hende. Under visse omstændigheder...