et nemt bytte

Tid:irl
Dato: 18 juli
Sted:den triste skov
Vejr: næsten mørkt kun den halve måne lyser himlen op og luften er lun
Omgivelser: skoven?
Tøj: en hvid skjorte og et par mørke bukser samt et par sorte all star

Langt inde i skoven i en lille lysning stod Borris ved et træ med et køligt og sultent smil på læben, foran ham sad en pige på de ca. 15- 16 år sammenkrøbet på jorden lændt ind mod træet imens hun så bange op på den høje Borris, det havde ikke været svært at logge pigen med sig for hun var vist faldet over hans charme eller var det hans øjne nå men hun troede at han også ku lige hende men det var nu bare et snedigt nummer for at få hende med her hen, han lo koldt og satte sig på hug foran hende med de sølv skinne øjne og et smil der afslørede de skarpe hjørnetænder "mumms"mumlede han køligt og lænede sig ind mod den lille fortabte pige, han kysse hende kort på kinden før han trak sig lidt tilbage for at betragte hende.

Tøj: Et par sorte meget tætsidende jeans, en sort tanktop, sorte læderhandsker, sort tærklæde tørklæde om halsen også mørkerøde vans.


Pierce stod i udkanten af skoven og så ind. Han vidste ikke helt om han skulle gå ind eller ej. Han sukkede så stille og begyndte så med hans lette og elegante skridt at bevæge sig længere ind i skovens mørke. Han så rundt og ventede på at hans øjne skulle justere sig til mørket. Han ville egentlig bare hurtigt gennem skoven så han kunne komme hjem. Han begravede stille sine hænder i lommerne på sine bukser. Han vidste ikke hvad der faktisk kunne gemme sig i skoven på denne tid af natten da han ikke kendte til væsnerne som boede i denne verden. Han vidste intet om dæmoner, engle, vampyrer, varulve o.s.v.

pigen så bange op på borris og udstøtte et kort skrig da hun blev kysset på kinden kort efter ku borris kolde grin høres i den ellers stille skov, han smilde koldt og blotte tænderne før han lænede sig ind mod hende og fjerne hendes hår fra halsen med en fast hånd hvorefter han bed sig fast i hendes hals, han suge langsomt hendes blod imens hun skreg af smerte og prøvede at stikke af men Borris lage al sin vægt oven på hende.

Pierce hørte skriget og hans blik farrede mod der hvor det kom fra. Han lod sine ben tage sig hen til lysningen hvor han stoppede op og stirrede på Borris og derefter på pigen. Hans øjne var opspærret og bange. Han trak sig langsomt væk fra lysningen og vendte så rundt hvorefter han satte i hurtigt løb gennem skoven. Han mærkede de små grene efterlade rifter på hans silkebløde blege hud. Han så sig kort tilbage over skulderen og mod lysningen før han så frem igen.

Borris rette sig hurtigt op da han opfange en duft af et menske, han smilde lidt da han fik øje på en dreng som kom løbne med´n sukke så dog da drengen løb*hmm kommer der nu endnu et bytte*tænkte han og rejste sig op fra den nu døde pige som lå livløst på jorden, han satte så i hurtigt løb efter drengen og ku lugte hans blod tæter på da han var hurtiger til at løbe en mensker var.


//har du overvejet om du måske ville blive vampyrr??//

Pierce løb så hurtigt hen kunne gennem skoven. Hans tanker for rundt og var slet ikke til at finde rundt i. Han lukkede kort sine øjne men åbnede dem hurtigt igen for ikke at falde eller løbe ind i noget. Han kunne mærke hans hjerte dunke hårdt imod sine ribben og det føltes som om det ville bryde ud hvert eneste sekund. Hans vejrtraækning var hurtig og ujævn.


//Nej jeg har ikke rigtig overvejet noget endnu eftersom Pierce kun har eksiteret 9 indlæg indtil videre xD Men indtil videre kan Borris vel lege med sit bytte?//

//det er okay skal nok lade vær med at skade dig så men lidt sjov vil jeg nu ha ;p//

Borris løb fortsat efter ham, efter kort tid inhentede han ham og løb nu ved siden af drengen "hvor skal du hen?"spurgte han koldt og greb fat i drengens undertrøj med et fast greb, han stoppe op og fik med lethed skubbet drengen op mod det nærmeste træ, han betragte drengen med et nysgerrigt blik i hans øjne som næsten lyste sølv et tegn på sult.

//Så længe du ikke forvandler ham til en vampyr må du have alt det sjov du vil xD//


Pierce forsatte og løb nu gennem en lille lysning men kom hurtigt ind i den mærke skov igen. Han fik et chok og skreg nærmest da han hørte den anden ved siden af ham. Han så på ham ud af øjenkrogen og fik endnu et chok da Borris greb fat i han trøje- Han var tvunget til at stoppe da manden også gjorde det. Han vred sig og prøvede at komme ud af manden greb. Han havde ikke tænkt sig at svare på det han havde spurgt om tidligere. Han så ikke på den fremmedes ansigt eller på ahm overhovedet. Han prøvede igen at vride sig fri og komme langt væk fra Borris.

Borris så på ham med et nysgerrigt blik og tog nu fat i ham med begge hænder med et hårdt fast greb "tag det dog roligt "sag han køligt og blotte sine tænder i et køligt smil "først forstyre du min mad og nu prøve du at flygte"sag han og ryste på hovdet af ham "du da ikke for klog var?"spurgte han og slikke lidt blod væk fra overlæben.

Pierce så ikke på ham og undgik for alt i verden at se på ham. En utilfreds lyd undslap hans læber da den fremmede tog endnu hårde fat i ham. Han lod så sine øjne langsomt glide op på vampyrens ansigt. Han sagde dog ikke noget. Den eneste sætning der lå på hans tunge var: Hvad er du?. Han vred sig igen og knurrede så en smule da han ikke kunne komme fri. Han så igen op på Borris ansigt og spyttede ham så direkte i ansigtet. "Slip mig!" Hans stemme var uskyldig og blød selvom den var vred. Han vidste godt selv han ikke var for klod når han vandrede rundt i skoven alene på dette tidspunkt.

Borris holdt ham fast han havde igen plan om at slippe den dreng der lige havde forstyret hans spisning, han smilde iskoldt så hans skarpe hjørnetænder tydligt kunne ses "hvad hedder du knægt"spurgte han før han hurtigt fjernde den ene hånd fra ham og stak ham en syngne lussing før han igen tog fat i ham "du slipper ikke væk"svarede han "og vis du gjorde ville jeg ku opsporre din lugt"tilføj han koldt.

Pierce vred sig og prøvede så at skubbe sig selv mod drengen i håb om han ville give slip eller måske enda falde tilbage. Han så på de sylespidse tænder og stod nu helt stille. Han knyttede sine hænder og lod sit hovede vende siden til Borris så han ikke kunne se ham mere. Et smertens gisp forlod hans læber da han mærkede lussingen. Han fik tåre i øjnene men nægtede at lade dem falde. Et rødt håndmærke dekorerede nu hans kind. Han så dog staig ikke på ham. Han ville overhovedet ikke se på ham eller svare på noget af det hans sagde.

Borris sukke lidt irteret og så iskoldt på drengen "man svare altså folk knægt"sag han iskoldt "og især mig du har vel ingen ide om hvad jeg er og hvad jeg kan gøre mod dig"tilføj han såog løftede drengen op i luften hvorefter han svang ham hen over skuldren med hovdet mod sit bryst imens han nu begyndte at gå tilbage til det sted han får havde spist.

Pierce så stadig ikke på manden foran sig. Han vred sig igen og lod så sit blik falde på ham. "Og normalt præsentere man sig selv før man spørg andre" Hans stemme var irriteret men stadig blød og uskyldig og det var vidst bare noget han stemme altid var. "Jeg ved ikke engang hvorfor du var igang med at æde den pige!" Han stemme var bange og vred. Han fik et chok og vred sig så. "Sæt mig ned!"

Borris lo koldt "vis du så gerne vil vide det kan jeg vel godt afsløre at jeg hedder Borris"sag han så og begyndte at gå vidre imens han fulgte duften ´fra pigen der lo der hvor han efterlod hende "æde og æde jeg suge bare hendes blod"svarede han imens han gik vidre med et køligt smil på læben "lidt mad har man vel lov at få"sag han og holdt fast på drengen for ik at tabe ham.

Pierce var ret ligeglad med hvad han hed og havde stadig ikke tænkt sig at give sit eget navn til manden som var ved at kidnappe ham. Han sparkede hårdt borris i ryggen hvor hans ben var og håbede det ville få ham til at give slip, han var ligeglad om han så ville falde ned på jorden alt han ville var at komme væk. "Som om det gør det bedre!" Han knyttede igen sine hænder og løftede så ansigtet da han ikke havde lyst til at være så tæt på Borris.

borris bed sig svagt i læben men holdt ham dog stadig fast der sku nu mer til at slå ham ud end et par slag i ryggen, han drejede hovdet og så kort på ham "har du selv tænkt over at du spiser dyr som ku ha levet et godt liv ude i skoven, nej det har du vel ikke "sag han køligt og stope op et lille stykke væk fra det sted pigen lå, man ku sagtens se hende der fra hvor de nu stod, hun lå stadig livløst krøbet sammen under trært "hmm hvad skal man mon stille op med dig"sag han så tænksomt.

Pierce lænede sig ned mod hans skulder lige der hvor alle nerverne sad som forbandt skulderen til halsen. Han åbnede munden og bed så hårdt ned lige der da han vidste hvor ondt det kunne gøre. Han håbede virkelig at han denne gang ville slippe ham. Han rullede sine øjne og så på Borris "Jeg er vegetar, jeg spiser slet ikke dyr, ikke engang fisk" Hans øjne så kort rundt før han fik øje på pigen. Han vred sig endnu mere nu. Han havde overhovedet ikke lyst til at være så tæt på et lig. "Slippe mig fri?" Han smilede uskyldigt og så Borris i øjnene.

Borris bed sig i læben da han mærkede smerten og tabte drengen på jorden "satans "snarre han vredt og blotte de skarpe tænder hvorefter han hurtigt greb fat i drengens narke med et stramt greb"nårr så hader du vel at se blod"svarede han køligt og lo "jeg elsker blod og især menskeblod"sag han koldt og ´slikkede sig om munden imebns han så ham i øjen "hvorfor skulle jeg dog det"spurgt han hvorefter han hurtigt sate tænderne i drengens hals og suge lidt blod fra ham, kort tid efter trak han sig tilbage og så køligt på ham imens han slikke lidt blod væk.



//jeg bidder ham men bare roligt jeg forvanler ham ikke og dræber ham heller ikke ;)//

//Mange tak ^^//

Pierce så på ham og trak sig så hurtigt væk fra ham med det samme han kunne. Han kunne ikke lade være med at grine en smule af den anden og var halvt på benene da han mærkede hånden om sin nakke. Han vred sig igen og prøvede at komme fri. "Nej det gøre jeg ikke, jeg har intet imod blod" Han satte sine hænder mod Borris' brøstkasse og prøvede at skubbe ham væk. Han ignorrerede det der blev sagt om blod og alt det. Han så på ham og trak på skulderne. Han vidste ikke hvorfor han skulle slippe ham fri men vidste heller ikke hvorfor han beholdte ham. Et smertens skrig undslap hans læber da han mærkede tænderne pierce hans hud. Med det samme vampyren trak sig væk fik han sig et spark lige i skridtet. Han løb så hurtigt gennem lysningen og videre ind i skoven.

Borris sank kort i knæ men rejste sig op igen og lukke så godt han nu ku smerte inde i sig langt inde som han havde lært sig selv, han så irteret efter drengen men svang sig hurtigtop i det nærmste træ og hoppe fra gren til gren efter drengen ved hjlæp af lugtesans kunne han opsporre drengen og satte farten op da lugten af blod blev skarper.

Den blege hud på siden af hans hals var nu blodrød og det stod ud mod hans hud. Han løb hurtigt videre og kom så til sidst ud af skoven. Han stoppede kort op men satte så hurtigt i løb igen. Han vidste ikke hvem manden var men en ting vidste han, at han var psykopat eller sindsyg. Han lagde hånden mod sin hals for at stoppe såret mens han ben forsat bar ham videre, mod en by? Han kunne svagt skimte en by i det fjerne.

Borris hoppe ned fra det sidste træ der stod i udkandt af skoven og så efter drengen, han sukke svagt men smilde så da han vidste at drengen nok ville besvime på et tidspunkt fordi mensker ikke ku løbe længe og især ikke med et bid fra en vampyr, det var netop det han var en ægte vampyr og det havde han været i 11 år nu.

Pierce kunne mærke hans ben give ud under sig og han faldt ned på knæ. Han strammede grebet om såret på sin hals. Han havde ikke tænktsig at give op nu, han var endelig kommet fri fra vampyren og han vidste at han ikke ville få den chance igen. Han tvang sig selv på benene igen og forsatte så med at løbe. Hans hjerte dunkede hårdt og hurtigt og han kunne mærke svimmelheden overtage hans krop jo længere han løb.

Borris begyndte dog så at vandre af sted imens han tog sin skjorte og bluse af som efter hånden var gennemblødt af blod fra drengen og pigen, han tørtede sig med skjorten og fik fjernet noget blod som var smurt ind på hans arm hvorefter han smed tøjet og satte i løb af sted mod lugten af drenges blod.