Christmas time is near..

Dato : 20. December
Årstid : Vinter
Dag : søndag
Vejr : let snevejr..
Sted : Stranden
Tid : 19.03
Omgivelser : vand, sand, sne?
Tøj : feminin vinter-jakke, ruskinds-converse, mørkeblå jeans og hvid hjemmestrikket hue.

Evelyn gik langs stranden, og betragtede lydløst det hele. Hun fandt en stor sten, og satte sig på den, og tog benene op mod sit bryst og holdte armene om dem. Hun havde sin sorte hue på, og resten af hendes hår hang løst. Vinden tog fat i håret, og fik det til at flagre. De små, yndige snefnug, sad i hendes hår, og fik det til at glimre i den sidste af solens stråler.
Bølgerne larmede og brusede og lugten af saltvand fyldte det hele. Men det var en frisk lugt. Hun tænkte på en masse forskellige ting og havde en masse blandede følelser..

Terion komme løbende op til hende, "Vent" sagde han og trak så været lidt ind inden han kunne sige noget, "du tabte den her" han rakte hendes en hanske som hun havde tabt til hende.

Det gav et sæt i hende, da en mande-stemme lød lige ved siden af hende.
Hun kiggede på en køn dreng, som stod med en vente i hånden. Hun rynkede panden og kiggede ned i sin lomme, hvor den ene vante manglede. Hun smilte venligt, og kiggede op på drengen, "Tusind tak..", hun tog roligt imod vanten.

Han nikkede, og rettede sig så op, "Det var så lidt" han smilte til hende, et roligt og behagligt smil.

Hun smilte, men kunne - blandet med lugten af salt og tang - lugte at han var et andet væsen. Et ikke-menneske. Og hun kunne lugte at han ikke var et godt væsen.. Noget ondt.. Han havde pæne træk, og var bleg i det.. men han lignede ikke ligefrem en vampyr..

Han nikkede og kiggede lidt på hende, men valgte at begynde at gå tilbage til det sted han havde siddet.

"Evelyn!..", sagde hun hurtigt - da han var ved at vænne sig om - og rakte sin hånd frem. Hun var desperat efter nogen at snakke med.. Det var ensomt at være så.. naiv.. Godtroende.. og at være engel.

Han stoppede med at vendte sig og så så på hendes hånd og tog den roligt, hans hånd var kold eller rettere den var bare underlig at røre ved.
Han nikkede på hende faktisk ind i hendes øjne hans øjne var selv syregrønne, som tit kunne var et kendetegn for en dæmon.

Hans hånd var.. anderledes. Hun slap den, og smilte.. Men kiggede ham så i øjnene, og så den farve den havde. Et lille gisp slap ud af hendes mund, *Dæmon* tænkte hun skræmt, men prøvede ikk at vise det.

"Terion" sagde han og tog sin hånd til sig da han mærkede hendes væmmelse ved at vide hvad han var.

Hun nikkede, med sammenbidte tænder. Det virkede ikke som om han havde tænkt sig at suge sjælen ud af hende - men det vidste hun selvfølgelig heller ikke hvordan foregik. Hun smilte svagt, men stadig lidt usikkert.

Han kiggede lidt på hende, og vendte sig så med sænket hoved, og besluttede sig så for at gå.
Han væmmelses hos andre væsner var han så van til og alligevel.