Christmas day - Alane

Alane gik ned af den lille gade, den var tæt pakket med mennesker.
De var alle sammen i julehumør og var så glade. Hvor var det dog irriterende at se på, hun slog blikket ned og forsatte ned af gaden.
Hun havde ingen at fejre jul med, havde ikke købt nogen gaver fordi hun havde ikke nogen som hun kunne give nogen. Et suk forlod hendes læber og hun så op igen, de glade smil og latteren var overalt. Hvorfor var hun dog også gået ud på denne dg, hun pinte jo kun sig selv.
Hurtige men elegante skridt bragte hende ned af gaden, hun kunne god ikke lade være med at kigge ind af vinduerne på butikkerne, hvad var glæden helt præcis ved denne højtid igen? Det var jo alt sammen bare materielt. Hun så frem for sig igen og lod så sine tanker få frit afløb, hun rasede over det sammen igen og igen inden i hovedet. Der var heldigvis ikke så langt hjem igen og så kunne hun få fred fra alt dette. Et velkendt ansigt lyste op i mængden, Alias. Gad vide hvad han lavede her. Det så ud til at han lige var kommet ud af en hobby butik, men hvad ragede det egentlig hende? Ingenting, han kunne jo gøre som han ville, hun forsatte ned af gaden og ned mod ham.

Alias sukkede stille, han hadet julen, hvert eneste eneste år.. kom det og bed ham i nakken.. han havde aldrig nogen at holde jul med, der var intet at fejre, men i år.. blev han nød til det, for Stefans skyld.. og Isabella, som en sindsyg lille familie.. fyldt med psykopater.. aj måske ikke Stefan, men man kunne jo heller ikke ligefrem kalde ham aldmindelig. Han sukkede stille, han gad det ærlig talt ikke.. han kunne plukke en blomst til dem begge.. eh.. bortset fra.. vinter.. årstiden.. han kunne købe en til dem! De kunne få tuisende blomster hver.. men ville det gøre dem glad? Nej.. nok ikke.. han ville bare gerne give dem noget.. specielt, noget der gjorde dem lykkelig, selv om de begge to hævede at de ikke ville have noget, og Alias gjorde dem lykkelig.. psykopater. Han sukkede stille, og så op igennem menneske mængden, da han fik øje på et velkendt ansigt, før han vidste af det var duften af varulv over alt.. han lagde nakken tilbage, og sukkede stille, hans ansigt var hærved, et langt sår hen over halvdelen af panden, hans blege hud, hans læber der så nærmest frossende ud, is blå. Hen af næsen havde han også en rift. Selvfølelige tænkte normale mennesker ikke over det.. men hvis man nu var overnaturlig ville man undre sig over hvorfor han ikke var healet endnu. Svaret var.. lammende.. ingen skulle stille sådan et sprøgsmål. Han så op igen, og kiggede hen på hende.. med sine klare mørke øjne. Og smilte så lidt.. gik dirakte mod hende og stilte sig i vejen for hende midt i det hele, spærrede for travle mennesker, men var ligeglad, han havde fået hendes opmærksomhed. "Alane" lød hans hærvede hæse stemme. Som en udsultet vampyer.

Alane havde altid hadedet julen, hun havde aldrig nogensinde haft nogen at fejre den med udover en gang men den gang ville hun ønske slet ikke havde eksisteret, den havde været værre end de andre juleaftener hvor hun bare havde være alene.
Hendes kæreste havde fortalt hende han havde været utro. Dumme svin.... Hun bed sig let i læben og knyttede ufrivilligt hænderne men rystede det hurtigt af sig og så sig om igen. Hun skubbede sig hurtigt gennem mængden. Hun ville bare hurtigst muligt hjem og bare glemme det var jul. Hun strøg sit røde hår ud af øjnene. Længe havde hun overvejet at farve det sort igen, hun kunne bedre lide det sådan men alligevel så hun ikke nogen grund til det. Hendes øjne fæstnede sig igen på Alias som nu havde fået øje på hende. Hun sukkede stille a hun så at han kom direkte imod hende. Det var så det med at skynde sig hjem. Med et ryk stoppede hun op lige før hun gik ind i ham. Hun tog et skridt tilbage og så på ham. Hun havde været i sine egne tanker men alligevel til stede på samme tid. Langsomt hævede hun blikket og så ham i øjnene. "Hej Alias". Hun kunne ikke lade være med at tænke på hvad han ønskede af hende. Han lød hærget og så virkelig også hærget ud, hendes øjne fulgte aret i hans pande og så det hen over næsen.

Han smilte forsigtigt og kiggede ind i hendes øjne med et venligt blik i øjnene.. det var så længe siden han havde set.. hende. Hm... det var underligt at tænke på.. ja. "Hej Alane" svarede han og smilte til hende, så de spidse hugtænder kom til syne da han blottede dem i et smil til hende. Hans øjne lyste også op, som tuisende flammer, de var helt orange glødene, et tegn på underrænring, han sultede. Han vidste ikke helt om han skulle give hende et kram eller om han skulle lade hende værre, han var jo ikke sikker på hvordan hun havde det med ham, siden sidste gang.. hvor han havde været ret så.. ond ved hende.. havde smidt hende ud, men.. det var jo også bare sådan han var, når hun ikke ville.. noget med ham, hvad skulle han så bruge hende til? Hun var jo også bare en kvinde.. godt nok en meget smuk.. tiltrækkende.. aj nu måtte han lige. Han smilte forsigtigt og gik et skridt nærmer hende, "Savner mig?" spurgte han drillende og så forførende ned på hende.

Hun pillede lidt ved sine fingre, hun var lidt nervøs.
Deres førte møde havde ikke været så godt men det var vel ikke nok til at hun kunne bedømme ham. Hun stod lidt og var i sine egne tanker, debatterede om hun skulle være kold og afvisende eller om hun skulle være åben. Hun bed sig let i læben mens hun stod og tænkte men blev hurtigt trukket ud af tankerne da han snakkede til hende. "Hvordan går det så?" Hendes grønne øjne mødte hans og hun kunne godt se at der var noget galt med ham, skulle hun spørge eller lade være? "Hvad er der galt med dig?". Hun lagde let hovedet på skrå og så ham forsat i øjnene. Det var ikke fordi hun ikke ville noget med ham sidste gang men han var bare virkelig skræmmende, det var også derfor hun stadig havde parraderne oppe endnu. Langsomt satte hun sit hår op i en hestehale da det blev ved med at blæse ind i hendes øjne.
Hun blev stående og virkede ikke bange for ham eller noget da han kom tættere på, en rødmen lage sig over hendes kinder ved hans spørgsmål og hun så kort ned før hun så op på ham igen, "Hvorfor skulle jeg det?", hun havde et let og drillende smil på læberne.

Alias betragtede hende lidt, hans øjne gled over hendes lange røde hår.. havde det ikke været en anden farve sidst han havde mødt hende.. måske brunt? Eller sort.. noget i den dur, det var han ret sikker på.. der var i hvert fald noget anderledes ved hende, men folk ændrede sig vel.. dog var hendes skønne grønne øjne stadig lige så smukke som han huskede dem, så flotte.. man blev helt væk af at se ind i dem.. mmhm. Han smilte lidt fjoget og tænkte kort over hvordan det gik.. "Det.. går vel.. bortset fra alt det her Julelort, så går det godt.. " mumlede han kort og smilte til hende, han vidste hun heller ikke brød sig så meget om julen.. men det var jo heller ikke lige en højtid for dem, det lå til menneskerne at fejre den årstid. Han sukkede stille og nikkede lidt, han vidste hvad hun hentydede til. "Det.. eh.. jeg har haft et møde med solen, det gik ikke så godt.. og det healer langsomt" sagde han stille, han var bare glad for han ikke var død.. havde det ikke været for den total skæve Stefan.. så havde han brændt op.
Han betragtede hendes svage rødmen, men det var nok til at han måtte smile lidt drillende tilbage til hende, og sende hende et forførende smil, imens han løftede den ene hånd, som ville han røre ved hende, men den hang bare svævende i luften inden han igen sænkede den. "Kan man andet?" spurgte han stille med sin dybe indsmigerende stemme, og så hende dybt i øjnene med et varmt forførende blik. Kunne han andet?

Alane smilede stille og bed sig let i læben. Han så forfærdelig ud.
En stemme inden i hende sagde at hun burde tilbyde sin hjælp men en anden afholdte hende fra det. Et let suk forlod hendes læber da hun ikke kunne finde ud af hvad hun skulle gøre. Alane havde farvet sit hår, hun var blevet træt af det sorte men nu savnede hun det egentlig lidt. Hun så ham forsat i øjnene, det var bare noget hun gjorde, hun så folk i øjnene hun snakkede med, eller det gjorde hun i hvert fald for det meste. "Det må du nok sige, julen er heller ikke lige mig... Jeg er meget mere en halloween type". Hun smilte skævt og man kunne se hendes spidse tænder i munden men de forsvandt hurtigt igen.
Hun bed sig lidt i læben og kunne kun forestille sig hvilken smerte han var gået igennem, den største smerte hun havde været ude for var ikke særlig stor, det var kun at blive bidt af en vampyr og det var vidst kun sket en gang, så vidt hun kunne huske. "Hvis det er kunne det måske være jeg kunne heale det hvis d altså vil have det?", hun lagde hovedet et på skrå og betragtede ham mens hun ventede på hans svar. Hun rørte sig ikke rigtigt da hanløftede hånden op som om han ville røre hende. Hun havde stadig lettere røde kinder. "Det ved jeg ikke, kan man?" Et drillende smil dækkede stadig hendes læber og hun så ham forsat i øjnene.

Alias så hende kort ind i øjnen med sit slørede blik inden han hurtigt igen så væk og ned i jorden, han havde brug for at tag sig til brystet.. eller i hvert fald støtte sig op af et eller andet, han havde en utrolig smerte i brystet, hvis bare man vidste hvordan den var kommet altså.. men han havde glæder sig til denne dag, fordi han vidste han ville møde Alane.. han havde set frem til den lige siden d. 18 december.. og nu stod hun endelig foran ham.. og det var bleven meget nemmer end han overhovedet havde turde håbe på.. hun var virkelig naiv.. sådan at stå go tilbyde sit blod til en vampyr.. hah. "Nå ja, hvis man er til uhygge og monstre så det vel også fint.." grinte han stille og smilte sødt til hende, altså det sødeste smil han lige kunne med de blottede hugtænder, og det lidt herget ansigt. Han smilte lidt og gik et skridt tætter på.. "meed.. dit.. blod?" sagde han stille og så hende ind i øjnene, for han havde hørt om hendes.. evne, eller hørt og hørt.. han havde jo drømt om hende, men stadig.. han vidste godt hvad hun kunne, og det var jo ikke det han ville have.. han ville have.. det søde delikate røde saft.. og så var hun til hans held stadig jomfru.. mmhm. Han kiggede ned på hende med et forførende blik, "Det tror jeg ikke man kan.." sagde han smilende og så sig lidt omkring, "Måske skulle vi finde et mere behaligt sted og snakke.. hvis du har lyst?" forslog han indbydene og så ned på hende.

Alane bed sig let i læben og strøg sit hår ud af øjnene.
Han virkede meget fraværende og om om han var store smerter. Hun vidste ikke helt om hun skulle stole på ham eller om hun skulle lade ham stå og lide. Der var så mange ting i hende som sagde at hun bare skulle lade ham værre, men det mystiske og selve farren ved ham tiltrak hende og tillod hende ikke at gå.
Måske havde han virkelig ændret sig? Han virkede anderledes men det kunne også være fordi han var afkræftet eller også var hendes evne til at bedømme folk stadig lige dårlig. "Jeg elsker uhyggelige ting eller i hvert fald til et vis punkt.", hun gav ham et dejligt smil og så ham i øjnene, han virkede oprigtig så indtil videre ville hun stole på ham.
Hun valgte at overse den lille tilnærmelse som han lavede, hun rystede stille på hovedet og så ham i øjnene, "Nej ikke med mit blod, det får du ikke". Hun bed sig let i læben igen mens hun fastholdt hans blik, hun havde sænket sine forsvars værker lidt men ikke meget. Hun grinte stille af hans kommentar og så sig kort omkring før hendes blik igen fæstnede sig på ham, "Jo det kan vi godt, nogle forslag om hvor?", hun gav ham et roligt smil.

Alias sukkede stille, hans vejrtrækning var dyb og ralede. Han kunne godt mærke på sig selv hvor dårligt han havde det, men han måtte tage sig lidt sammen, han var trodsalt vampyr, han kunne ikke bare smide sig ned og pive fordi han havde havde lidt undt. Han smilte lidt af hendes åndsvage kommentar.. hun skulle fanme padse på hvad hun sagde, ellers skulle han da nok sørge for at hun fik al den uhygge som hun så højt elskede. Han gik lidt frem mod hende, og så hende kort i øjnene, med blide mørke øjne, han ville hende jo ikke noget undt.. i hvert fald ikke.. jov måske, men ikke medvilje! Han ville faktisk gerne have hendes tillid et eller andet sted, det var som om hun var.. hmm.. han ville gerne være sammen med hende i hvert fald.. underligt hun var en varulv, hun minede ham mere om en engel, eller sådan noget. "Jamen så formorder jeg da du har savnet mig.." grinte han stille, og hentydte til hun elskede uhyggelig ting, da nok godt kunne kalde ham det.. i en hvis grad. Han så hende stadig i øjene, blev kort væk, men rystede så lidt på hovedet, han måtte tage et skridt tilbage, pass på hvad han gjorde.. han tillod ikke den smukke kvinde at forføre ham en gang til.. det kunne kun ende galt. "Hmm.. man har vel lov at håbe" hviskede han stille og smilte lidt, han ville da gerne falde på knæ for at få en dråbe af hendes blod.. det var jo ikke fordi han ikke kunne få det.. det ville være nemt at tvinge hende til at give ham det.. men han kunne ligesom bare ikke.. ikke med hende, det var bare så anderledes.. han måtte have lov.. og ikke engang der.. vidste han om han kunne gøre hende undt? Hvad var det for et mærkeligt forhold han var ved at udvilke til hende... han havde bare lyst til at passe på hende, og være.. sød? Ved hende.. men nej! Det.. nej.
"Mmmhm.. Kom" hviskede han blidt og begyndte at halte ned gennem gågaden, ind af en side gade, væk fra mængden af mennesker, han kendte en hygge lille cafe, der var lidt tilrøget, men der var ikke mange folk, og ingen der snagede, så der kunne man nemt snakke i fred og ro.

Hun lyttede stille til hans rallende vejrtrækning, den lød nu ikke alt for sund.
Alane ville gerne vide om han var syg men vidste ikke om hun kunne tillade sig at spørge.
Dog vandt nysgerrigheden endnu engang og hun kunne ikke stoppe sig selv, "Fejler du egentlig noget, jeg mener siden du går od raller og tydeligvis har store smerter".
Et eller andet inde i hende var stadig en smule bange for ham men det var ikke nok til at stoppe hende, hun mente hvad hun sagde. Det mystiske og uhyggelige tiltrak hende men hun vidste ikke hvorfor, sådan var det bare. Roligt lod hun ham komme tættere på, hendes grønne øjne fangede hans og et let smil lå over hendes læber, man kunne svagt ane de skarpe hjørnetænder.
Hun blev kort fanget af de mørke øjne, der var så mange hemmeligheder i dem og hun ville bare finde ud af dem alle. Hun ville stadig gerne vide om han havde nogle skulle bagtanker eller om han var oprigtig. Men det fandt hun jo snart ud af. For det meste blev Alane forvekslet med et menneske men aldrig før en engel, dog generede det hende ikke.
"Måske, måske ikke". Hun smilte skævt og bed sig lidt i læben mens hun så ham i øjnene.
Et let grin fyldte hende og hun så ham igen i øjnene, "Jo man har altid lov til at håbe".
Hun smilte skævt og strøg sit hår ud af øjnene mens hun kiggede rundt hvorefter hendes blik igen faldt på Alias. Han var begyndt at halte ned af en gyde, hun var glad for hun havde valgt at stole på ham så hun fulgte efter ham med et lille smil på læben.

Alias så sig lidt over skulderen for at se om hun nu også fulgte efter ham, eller hun var stukket af.. hvilket nok havde været et klog træk for hende, men kunne aldrig vide.. og selt ikke med hans humørsvingninger, han vidste sgu aldrig helt selv heller.. men jovjov.. hun fulgte da efter ham, hvilket han egentlig var ret glad for hun gjorde. "Nej.. jeg fejler intet.. jeg har bare fået hvad jeg fortjener" mumlede han, hvilket jo egentlig var rigtig nok, en ordenlig omgang bank.. det var hvad der skete når man ikke bare kunne holde sin mund.. og det var Alias jo ikke helt for god til, han kunne ikke lade være med at svare igen, sådan var han jo bare. God til at rode sig selv og andre ud i problemer, men ja.. det var jo livet. "Jeg håber stadig" sagde han stille.. han vidste ikke om han kunne lokke Alane til at give ham blod, lige nu var det nok en umulighed.. men hvis nu han charmede sig lidt ind på hende.. og han havde det jo ikke godt.. det var tydeligt hun kunne se det, og hun nok havde lidt ondt af ham.. for sådan var hun.. sød som en engel. Han gik ned af gaden og åbnede døren til den første bar på vejen, han hjalp hende med ind og så sig lidt om.. der var rimlig tomt, bortset fra de gamle.. mænd.. og alkoholikere der havde valgt at tilbringe endnu en dag med en øl i deres hånd. Han fandt et bord bagerst i lokalet ved vinduet, og hev en tol ud for Alane. "Jeg er dødende.." hviskede han stille til hende, og så på hende med et grav alvorligt blik.. det var sandt hvad han sagde.. flere timer.. uden blod.. han havde ikke lang tid igen hvis han ikke drak noget.

Lige nu stolte hun blindt på den mand som hun fulgte. Alane var ikke typen som kunne lade folk lide, hun fik det helt dårligt med sig selv når hun så nogle der led. Sådan havde hun det også lige nu selvom det var Alias som ikke lige frem var hendes slyngveninde eller hvad man nu end sagde. Et eller andet sted ville hun ikke have noget imod at give ham hendes blod men der skulle være en god grund og hun skulle have forsikring på at han ikke slog hende ihjel. Og når ja så var der den hage at man skulle være en som betød noget for hende eller være heldig og speciel. Hun fulgte efter ham ind på den lille skumle bar, den var ret Tom men der var dog de sædvanlige som var her.
Hun fulgte ham over til det lille hjørne hvor han trak en stol ud for hende, hun stivede stille ved det han sagde og så ham i øjnene, "Hvad mener du Alias?", hun så lidt bekymret ud men mest alvorlig, han havde bare ikke at lave sjov lige nu. Hun havde ikke sat sig men stod bare og så på ham, hun vidste ikke hvad hun skulle sige eller gøre.

Han smilte blidt imens han kiggede på hende, og ventede på hendes reaktion, men hun tog det nu meget pænt, der var ikke rigtig noget der. Han skubbede hende så blidt ned på stolen at side og skubbede hende ind til bordet, på den ande side af bordet, til hendes højre, satte han sig ned på bænken, det sad ikke overfor hinanden men bare ved siden af.. næsten. Han så lidt op efter en tjener, men det kom vel. "Ja.. se på mig.. hvor lang tid tror du jeg har tilbage.." hviskede han stille og smilte blidt, det var selvfølelige ikke meningen det skulle gå ud over hende at han var så.. svag, dum.. og ikke havde krafter til at få det han skulle bruge.. hvis han ikke snart fik blod, så vidst han ikke hvad han skulle gøre.. og han vidste virkelig ikke hvordan han skulle få fat i det, alle ahns muligheder var ligesom gået ham forbi.. et enkel håb var kommet ved synet af Alane, men hun ville aldrig give ham blod.. hvad havde han også regnet med, det var absurd. Han så ned i bordet da en tjener kom hen til dem og spurgte hvad de skulle have. "Vand.." hviskede Alias med sin hæse stemme, tjeneren kiggede mistænkligt på ham, men han smilte bare, trods for sit virkelig dårlig udsene, han gad ikke snakke med en eller anden idiot om sine fucking sindsyge vampyr problemer.. faktisk så gad han ikke snakke med nogen om det, men ja.. nogen gange blev man nød til at tage chancen.. hvilket han gjorde med Alane, hun var sådan set den eneste tilbage der sådan.. rigtig kunne hjælpe ham, han kendte ikke andre.. der bare sådan lige var villige til at give blod, det var der sgu ikke særlig lange mennesker, eller andre væsner for den sags skyld, der var.

Alane bed sig let i læben men lod sig selv blive skubbet ned i stolen, hun så op på ham og var ikke rigtig klar over hvad hun skulle sige eller gøre, det her var alt for underligt. Hvorfor var han kommet til hende for at få hjælp? Deres sidste møde var jo ikke ligefrem endt godt, hun så ned i bordet og så virkelig ud til at tænke hvilket hun også gjorde. Hun var kun blevet bidt en gang før og det havde ikke været særlig rart, men der havde hun heller ikke været frivillig. Hun vidste heller ikke om hun skulle stole på om han drænede hende og dræbte hende eller om han bare ville tage det han havde brug for. Der var så mange tanker som kørte rundt i hovedet på hende. Hun så op på ham og vidste ikke helt hvad hun skulle svare, "Ud fra hvor hærget du ser ud, ikke særlig længe", hun bed sig lidt i læben efter hun havde sagt det, hvad skulle hun ellers sige, det var jo sandheden, han så ikke ud til at have særlig lang tid igen, hun skulede lidt til tjeneren da hun ikke var i det bedste humør. Hun kunne mærke hvordan hendes tænder voksede sig store og øjnene stille tog form og farve som en ulvs. Hun så hurtigt ned i bordet for at skjule det. Hun havde fået svære og svære ved at kontrollere sig, hvilket ikke var godt. Hendes trang til kød var blevet større og større. Men hun var vegetar så nægtede overhovedet at spise noget der havde med kød at gøre.
Hendes blik faldt igen på ham da tjeneren var væk, det klædte hende på en underlig måde med de dyriske øjne som hun havde, "Så du håbede på at jeg ville give dig noget af mit blod?", hun sagde det stille så ingen hørte det. Hvis han valgte at lyve nu ville hun gå, hun var ikke dum.

Alias fulgte tjerne med øjnene, men da han forsvandt rettede han øjnene mod Alane igen og kiggede hende kort i øjnene. Han blev dog en smule facineret af antydningen af noget frækt i hendes øjne, noget dyrisk, en lille ændrig? Han smilte flabet, han ville altid have tid til et flabet smil og en fræk bemærkning, lige meget hvilken lidelse han nu end var havnet i, han ville ikke tabe ansigt, og han ville mindst af alt ikke tabe sig selv, han ville kæmpe, altid, lige meget hvor store chancerne var. Han gav et blidt suk fra sig og overvejede hendes sprøgsmål, og rystede så let på hovedet. "Det kan man ikke sige, jeg har lært.. aldrig at håbe, så bliver man bare skufftet.. men så dog.. du var nok min sidste chance, så ja.. jeg håbede, men du afslog mig, så jeg har vel intet valg længere.. vel?" sagde han med en udmærket engelsk accent og smilte sit mest overbevisene smil, selv om det var et stort at smerte i bare den ene handling. Han sendte lange øjne efter barterneren der kom tilbage og stilte et glas vand foran ham, han lagde sine kolde finger mod det endnu koldere glas og kiggede lidt ned i vandet. Så rejste han sig forsigtigt, "Jeg er glad for jeg fik lov til at se dig en sidste gang, jeg ved godt det er svært at tro på, men det har aldrig været min mening at gøre dig ondt Alane.. Glædelig jul" sagde han så smilte blidt, igen med smerte lysende ud af øjnene, inden han lagde de tilsvarne penge for glasset med vand på bordet og gik så haltende hen mod døren, for at forsvinde for sidste gang.. hvor skulle han tage hen? Han havde ingen krafter tilbage.. måske skulle han bare.. gå solen i møde.. imorgen tidlig? Det var hans bedste trick nu. Han havde ikke engang sagt farvel til Stefan.. åh hvis han så ham nu, han ville have givt alt sit blod for Alias.. men det tillod han ikke.. så meget for kærlighed.. hah! Ikke det værd. Han tog forsigtig fat om dørhåndtaget, følte sig alt for svag til overhovedet at skubbe døren op, men han fik da gjordt det alligevel. Kiggede sig en sidste gang over skulderene for at møde Alanes blik, bare en sidste gang.. ventede på et farvel, så han kunne gå med god samvittighed.