Gensyn.. (Rose)

Dag og Dato: Irl.
Vejr: Varmt, små enkelte stjerner på den lyseblå/mørkeblå himmel.
Tid: 19:37
Omgivelser: Mennesker/væsner på vej hjem faktisk temmelig befolket selvom det er småsent.


William drak det sidste af den lunkne kaffe, og rynkede let på næsen. Kold kaffe var ikke det han elskede allermest. Han så op på himlen, og smilede svagt. Den var smuk, ikke helt mørk så stjernerne var knap nok synlige men smuk. Han rejste sig fra den lille café, og gik hen af gågaden. Han så på sit ur *måske skulle jeg gå hjem* tænkte han, og blev enig med sig selv om at det var en fin idé. Det havde været et godt stykke tid siden han havde set Rose, de var ligesom gledet fra hinanden, men han havde savnet hende alligevel. Han kløede sig let på kinden og gik hen af brostenene på gågaden. Han tog et stykke tyggegummi, og så sig om. Han så på alle de mange typer der gik forbi ham, få af dem fik han øjenkontakt med, og smilede svagt til dem.

Rose kom med rolige skridt gående ned af fortorvet lidt længere fremme. Hun var ude for at få noget luft og smilte svagt til sig selv. Hun havde sin ene høretelefoner til sin ipod i sit ene øre og var lidt i sin egen verden. Hun gik ned af gaden og opdagede ikke rigtigt Willy (lolz! xD) og gik derfor sin normale tur gennem en ret mørk og dyster gyde som førte hjem til hende.

William stak hænderne i lommerne på sine jeans, og fik øje på noget længere fremme. Han kneb øjnene let sammen "Rosie?" hviskede han stille for sig selv, for håret, figuren og selve personen lignede Rose så meget at det kun kunne være hende. Han smilte for sig selv og fulgte med hende gennem gyden, og sneg sig ind på hende, og greb hende om livet "bøh!" råbte han og grinede lidt. Han havde ikke bemærket ipod høretelefonerne. Han slap hende igen så hun kunne vende sig om og se hvem der havde overfaldet hende så voldeligt (xD!)

Rose havde ikke hørt nogen komme ind på hende og blev derfor skide forskrækket da hun hørte et ordentligt 'bøh!' og mærkede nogens arme gå omkring hendes liv. Da hun mærkede at vedkommende arme slap hende vendte hun sig hurtigt om og i ren vane og reaktion greb hun fat i hans krave og så ud til at slå ham, men spilede sine øjnene op da hun så hvem det var. "Will?" spurgte hun og kunne ikke rigtig se om hvorvidt det var ham og gav hurtigt slip på ham og så op på hans ansigt som lå hen i mørke (Lolz, Willy the Whale ;) xDDD)

William blev overrasket over reaktionen, men havde han virkelig forventet at hun ville genkende ham når han kom snigende bagfra? Han grinede lidt og så på hende med sine tvefarvede øjne "hvis du vil slå mig så slå" sagde han og lyste op i et charmerende smil. Han rettede sig op igen da hun genkendte ham, eller hans stemme, eller hans højde, noget måtte hun jo have genkendt. "Rosie" sagde han, og prikkede hende på næsen, og bøjede sig ned så han kunne se hende i øjnene. "Hejsa.." smilede han og så på hende, hun virkede.. anderledes end sidst, men han kunne ikke se hvad det var der var forskelligt fra sidst. (Rosie the bigfoot xD)

Rose så op på William og havde det egentlig ret dårligt med at hun havde været tæt på at slå ham. Hun kunne se hans charmerende smil selvom om at de jo stod i en ret mørk gyde. Hun smilte skævt og blev dog stadig helt blød i knæene ved hans smil. "Hey.." hviskede hun lavmælt som svar til hans hilsen og så ham ind i hans ret kønne øjne og derefter på hans lige så kønne ansigt og lod sine læber gå hen i det der barnlige og helt vildt søde smil som hun vidste at han godt kunne lide. (Wilma the woman!! xD)

William lod hovedet glide let på sned, og så på den kønne unge foran ham, og prikkede hende igen på næsen "Where have you been all my life?" drillede han, og betragtede det barnlige smil der muntrede ham op som altid. Han så sig kort omkring "gud hvor er her egentlig dystert, jeg forstår godt at du gerne ville slå mig" sagde han med et gys, og grinede lidt før han greb hendes hånd og trak hende ud i en gade der var mere oplyst, og så bedre på hende. "Jeg kan ikke finde ud af hvad der er anderledes ved dig? Hvad har du foretaget dig siden sidst?" spurgte han, og smilede. (noooo -.- lille engel!)

Rose så fornærmet op på ham da han prikkede til hendes næse.. IGEN! Hun viftede hurtigt ud efter hans finger som havde prikket til hendes næse og grinte lavmælt over hans spørgsmål "Rundt omkring" sagde hun muntert og så ham ind i øjnene. Hun så sig lidt omkring og vidste godt at der var lidt dyster. Og William var ikke ligefrem den som så helt venlig og ufarlig ud i mørke. Hun bed blidt ned i sin underlæbe da han greb fat i hendes hånd og nød egentlig at mærke hans hud mod sin egen igen. Hun så op på ham og åndede lettet op da man bedre kunne se ham nu. Anderledes? Hmm.. "Jeg har ikke rigtig lavet noget" mumlede hun og så op på hans ansigt og blev ved med at smile sit charmerende og barnlige smil til ham og elskede at se ham bukke under eller bare blive munter over smilet. (Noooo! Me not small!!! T_T)

William smilede af hendes barnlige fornærmethed, og trykkede et let kys mod hendes næse, kun en strejfen med læberne så let som som en sommerfugls basken med vingerne. "Hvor er rundt omkring?" spurgte han og smilede til hende. Han slap hendes hånd igen, og stod med front mod hende. "Du har aldrig lavet noget" sagde han anklagende, men håbede at hun forstod at han drillede hende som han plejede. Hun var så let at drille, så let at prikke til følelsesmæssigt, og han elskede hende for det. Selvfølgelig smeltede han over hendes søde smil, hvordan kunne man andet? Han stod stille, lyttede, og fulgte hendes bevægelser med øjnene. Han anede ikke hvordan hun havde det med ham, om hun var vred, eller om hun var glad for at se ham igen. Umiddelbart virkede hun en smule lamslået, men glad nok.

Rose gøs svagt ved Williams læbers berøring. Tro det eller ej, men hun havde savnet hans berøring ret så meget. Men hvordan kunne hun gøre andet? Hun holdt virkelig af William. "Hmm.. Det er rundt omkring" sagde hun og afslørede intet, for at drille ham. Hun æælskede bare at drille William, da han oss drillede tilbage. Hun så op på hans ansigt da han stillede sig med front til hende og trak svagt på skuldrene af hans anklage "Naaarj! Og det er jeg glad for!" sagde hun muntert og smilte op til ham og gav ham et prik i siden.

William smilede til hende "du er ikke meget for at fortælle mig noget" sagde han, og grinede lidt. Det var dog ikke noget at grine af, det var svært at få Rose til at fortælle noget og han havde altid haft på fornemmelsen at hun havde det hårdt, men at hun altid klarede den. Dog var der også noget drilsk ved hendes måde at sige det på. Han lagde armene over kors "det er da kedeligt aldrig at lave noget" mumlede han anklagende, og grinede lidt af hendes muntre smil. Han gav en lyd fra sig da hun prikkede ham i siden og greb om hendes håndled "fy.." mumlede han, og slap hendes håndled igen som om hun var et barn.

Rose så op på William og trak på skuldrene "Måske.." mumlede hun og elskede at drille ham lidt ved ikke at sige så meget til ham. Han var jo så skæg at drille. Hun grinte lavmælt ved hans kommentar om aldrig at lave noget og trak endnu engang på skuldrene "Måske, men jeg kan godt lide bare at lave.. ingenting" sagde hun med et skævt smil "Men jeg ville nyde at lave et eller andet med en eller anden.." mumlede hun og så op på William med et skævt smil. Hun bed sig blidt i underlæben da han greb fat omkring hendes håndled og kunne mærke et svagt adrenalin sus gå gennem kroppen. Hun fik nu et drillende glimt i øjnene og prikkede ham igen, bare for at se hans reaktion. Hun havde dog ikke brugt sig om at blive behandlet som et barn.. Men hun var jo så pokkers vant til det. Desuden vidste hun jo selv at hun intet barn var, og at hun var en af de ældste væsner der var.

William smilede bare af hendes mystiske svar der aldrig gav ham en ordentlig forklaring på noget. "Det kan du vel... du er jo også så kedelig.." drillede han, og grinede lidt. Han stod stille og tænkte lidt "nå det ville du alligevel?" spurgte han drillende, og lagde hovedet på skrå "så må du finde nogen at lave et eller andet med" sagde han, og så sig kort omkring. Han så lidt på hende og på det drillende glimt i hendes øjne "hold op med at se på mig på den måde.." mumlede han advarende, og gav endnu en lyd fra sig og løftede hendes hænder op i luften "fy Rosie!" sagde han, og prøvede at lyde alvorlig, men det glippede lidt. "Du bør opføre dig som en engel istedet for at være så ond" sagde han smilende, og bed ud efter hendes næse for at advare hende mod at bide ham igen.

Rose så op på ham og blev jo næsten helt børnefornærmet over det han sagde "Neej! Jeg er ikke kedelig!" peb hun og lød ret barnlig og rakte tunge af ham. Ingen skulle da sige sår'n noget til hende! Hun lagde sine arme over kors og nikkede "Ja, det ville jeg gerne" sagde hun og kunne høre den drillende klang i hans stemme og smilte svagt da han så tilbage på hende og bedte hende at lade vær med at se på ham med det drillende glimt i øjet. Hun lændte sig langsomt frem mod ham, som om at hun ville fortælle ham en hemmelighed, og med det drillende glimt i sit øje hviskede hun "Tving mig".
Hun peb lavmælt da hendes arme blev løftet op i luften efter at hun havde prikket til ham og så ham ind i øjnene og grinte lavmælt over at han prøvede at være alvorlig. Hun rystede på hovedet og ville da ikke gøre hvad han sagde "Aldrig!" sagde hun stædigt og prøvede at undvige hans bid og prøvede hurtigt at bide ud efter ham for at irritere ham.

William grinede og rystede på hovedet af hende "Jo utrolig kedelig" sagde han sarkastisk, og sukkede melodramatisk som om han kedede sig værre end et børnehave barn i et tomt rum. Han smilede bare af hendes barnlighed. Tænk at hun var så ned at drille, det havde aldrig faldet ham ind hvis han ikke havde snakket med hende den dag henne ved legepladsen. Tanken om legepladsen gjorde ham varm indeni, det havde været en af de bedste dage i hans liv. Han rømmede sig og kom ud af tankerne, og så på hende igen "så må du finde nogen der gerne vil lave noget.." sagde han ligegyldigt, med et drillende glimt i øjet. "Fint så tvinger jeg dig.." hviskede han, og grinede lidt. Han greb om begge hendes håndled med en hånd og lagde sin frie hånd over hendes øjne "Så.." sagde han, og lyttede til hendes piveri, og undveg da hun bed ud efter hans næse "altså Rosie.. har du ingen manerer?" spurgte han og grinede lidt før han slap hende.

Rose rystede på hovedet og pustede sine kinder op, som hun altid gjorde når hun blev sur og stædig. Hun nikkede af det næste han sagde "Ja, det må jeg.." mumlede hun og lagde sin ene pegefinger på sin underlæbe for at ligne en som der tænke over noget. Hun så op på ham og peb lavmælt da han tog fat i hendes håndled og peb endnu mer da hendes verden blev omringet af mørket fra hans hænder. "Neeeej da.. Det ved du da godt at jeg ikke har.." hviskede hun og blinkede hurtigt med øjnene da han slap hende og hun igen kunne se. Hun så op på William og rakte tunge af ham og gik et skridt væk fra ham så han ikke kunne gøre det nummer igen.

William så på hendes oppustede kinder "såså blowfish.." grinede han og placerede begge sine hænder på hendes kinder og trykkede dem ind, så luften røg ud af hendes mund. Han fjernede hænderne igen, og lagde hovedet på skrå med et lille smil. Han sukkede overdrevent "jeg må lære dig nogle manerer unge dame, ellers kommer du da aldrig til middag med dronningen" grinede han og smilede skævt. Han rakte tunge tilbage af hende, og trak vejret dybt før han rakte ud og trykkede hende på næsen "vil du gå en tur med mig, eller tør du ikke?" spurgte han drilsk, og så hende i øjnene. Han vidste hun ikke kunne modstå en udfordring, på det punkt var hun temmelig tankeløs.

Rose så op på William og lavede en høj pruttelyd da han trykkede hende på kinderne. Hun smilte svagt op til ham og lagde sine arme over kors og trak på skuldrene "Kan du virkelig tage den udfordring op?" spurgte hun og var ret svær at lære nye ting. Selvom det ville være skægt at komme til middag hos dronningen..
Hun så på hans hånd da han rakte ud og bed hurtigt ud efter den da den kom for tæt på og smilte skævt op til ham ved tanken om at tage en gåtur med ham. Hun nikkede og strøg en hånd gennem sit hår "Ja da! Jeg tør jo ALT!" sagde hun overmodigt og begyndte hurtigt at gå og forventede bare at han ville følge med hende.

William kunne ikke lade være med at grine da hun lavede den højlydte pruttelyd. "Jeg kan alt." sagde han fast, og smilede skævt, selvom han tvivlede på at han ville overleve at skulle lære Rose gode manerer, han ville mindst få et nervesammenbrud. Han lod hende snappe ud efter sin hånd "din krokodille" mumlede han, og smilede muntert til den meget mindre pige. Men han var også unormalt høj. Han pustede lidt hår væk fra sin næse da det kildede, og gik med hende, og rystede af hendes overmodige tonefald. "Du tænker dig aldrig om gør du?" spurgte han drillende, og skottede til hende "hvad hvis jeg havde været en eller anden sindssyg vampyr?" sagde han og hævede det ene øjenbryn.

Rose grinte lavmælt over det han sagde "Kan du nu oss det?" spurgte hun muntert og vidste ikke helt om der var nogen som havde prøvet og slet ikke lykkedes at lære hende gode manere. Hun trak på skuldrene af det som han kaldte hende og smilte skævt "Jeg er en lækker krokodille! Raauwr!" sagde hun muntert og kunne ikke lade vær med at grine igen. Hun gik med rolige skridt og så op på Williams ansigt og rystede på hovedet "Ikke rigtigt" sagde hun og plejede aldrig at tænke sig om. Man skulle ikke rigtig tro at hun var den stærkeste og magtfuldeste engel som fandtes lige i øjeblikket. Hun så op på ham og løftede et øjenbryn af hans spørgsmål "Hvis du havde været det.. Så ville jeg have givet dig tæsk hvis du prøvede på noget" sagde hun og så derefter frem for sig igen og smilte skævt ved tanken.

"Mm.. med et mindre nervesammenbrud skal det nok lykkedes" sagde han helt overbevist om at han nok skulle kunne banke nogen manerer ind i hendes hoved, det gjaldt bare om at finde på en måde så hun blev interesseret i det. "Jaaa så siger vi det" smilede han og rodede hende i håret som han vidste hun hadede. Han så sig lidt om, og lyttede til Roses skridt der gav genlyd i det næsten tomme gader. Han smilede lidt da hun svarede "det er da altid noget du indrømmer det" sagde han og lagde sine hænder ned i lommerne. "Havde du givet mig tæsk?" sagde han skeptisk, og grinede lidt. Og så hvis han også havde været vampyr? "Aj Rosie, der tæller oddsene imod dig tror jeg" sagde han, og trak på skuldrene.

Rose smilte svagt og rystede på hovedet "Eejh.. Det tror jeg ikke, Wilma" sagde hun drillende og grinte lavmælt og så op på ham og troede ikke på at han kunne gøre det. Hun så op på ham og lavede tudeøjne og snøftede "Syntes du ikke at jeg er det?" spurgte hun og ville have ham på krogen og få ham til at tro at hun var ved at tude. Hun viftede hurtigt hans hånd væk og lavede en fornærmet lyd og så væk fra ham. Hun så tilbage op på ham og prøvede at give ham et dask med sin ene hånd "Tror du ikke at jeg kunne?" spurgte hun og havde da gjort det før. Og hun ville sikkert godt kunne gøre det igen! Og så stærk troede hun ikke at William var, så det ville sikkert blive let.