Til Nikotinkeglen.. xD

Dag + Dato: Fredag 30 Juli
Tid: 01:23
Vejret udenfor: Tørt, varmt dog en smule overskyet.
Omgivelser: Trappeopgangen til Theo's lejlighed.

Theo vaklede de sidste skridt op af trapperne. Det var svært at se ordentligt og han forstod ikke rigtig hvorfor. Han havde en mistanke om at en eller anden havde været i hans drink med et eller andet, for han følte sig dårlig, og han havde kastet op tre gange inden han var kommet helt hjem fra Petronia.
Han fumlede efter sin nøgle, og måtte læne sig mod døren for ikke at klaske sammen som en brugt karklud.
Han knurrede svagt, hadede at føle sig svag, hadede at have det dårligt. Det var ikke det mest appetitelige bræk man havde når man var bloddæmon.
Han fik endelig åbnet døren og faldt ind i gangen.
Langsomt fik han skubbet sig op på albuen og en smule op og sidde, selvom det var svært.

Al slog øjnene op da han hørte et dump klask og fløj op af sofaen... så hurtigt at han fik overbalance.
Et par lavmælte eder og en øm røv senere stod han oprejst og så hen over sofaen på en forkommen skikkelse. Han lagde hovedet på skrå og rakte ud efter standerlampens kontakt. Med et klik blev lejligheden delvist oplyst og silhouetten på gulvet trådte tydeligt frem som en utilpas Theo.
"Fået mere end du kunne tåle?" spurgte Al og prøvede at holde sin stemme så neutral som muligt, men det var så svært at lade være at være skadefro. Det var en del af ham. Med et suk gik han over til den rallende bloddæmon og satte sig på hug ved siden af. En klam lugt af bræk, alkohol og størknet blod slog ham i møde og han rynkede på næsen.
"Theo for helvede... finder du ikke snart en anden måde at afreagere på?" han strøg håret væk fra bloddæmonens svedige pande og strøg ham et par gange til.
Al skulle nødig snakke. Han var helt sikkert den mest ufornuftige, barnlige af de to. Men han kunne ikke flippe ud på samme måde som Theo kunne. Han havde aldrig hørt Theos baggrundshistorie, bloddæmonen klappede i som en rævesaks hver eneste gang "fortid" blev bragt på banen. Men det måtte være slemt.
"Skal du have et eller andet? Et bad for eksempel?"

Theo kunne udemærket høre at der pludselig var skridt inde fra stuen, pokkers også så var Al der.
Han vendte bare blikket ned i gulvet under sig, han kastede altså ikke op når han var fuld! Han kunne blive ved med at drikke hvis det var det, men dette kunne ikke skyldes alkohol.
"Det var ikke min skyld.." fik han hæst frem, det var det jo ikke? Han havde ikke drukket mere end han plejede.
Han forsøgte at få kontrol over sin vejrtrækning der virkede helt fucked, som havde han løbet, og løbet uden pauser.
Der var noget beroligende over den måde han strøg hans pandehår væk fra hans ansigt.
"Jeg vil gerne have en spand.." mumlede han så, og løftede blikket en lille smule og fik øje på Als velkendte ansigt. Et eller andet ved det beroligede ham. Et eller andet sted ville han bede ham om at holde om ham, men han gad ikke, orkede ikke flere spydige kommentarer. "Jeg skal nok selv sørge for noget andet tøj for det her er... ja" fik han langsomt fremmumlet, og forsøgte at komme på benene.
Det endte da også med at han kom op og stå, Al var den eneste han ikke var faret på endnu selvom han irriterede ham grueligt nogen gange.

*ikke din skyld? hvem fandens så? Der er vel for helvede ikke nogen der prøver at bedøve og voldtage en bloddæmon der kickbokser!* de bitre ord lå lige på Als tungespids, men han tog sig i det og brød kort øjenkontakten for at koncentrere sig om ikke at sige noget dumt. Der kunne sku ske så meget i den her syrede by, så hvorfor ikke også en eller anden idiot, der luskede noget i en veltrænet bloddæmon.
Al rynkede på næsen yderligere, da Theo omsider rejste sig op i sin fulde højde, eller lavde, stadig noget vakkelvorn.
"Theo, gør mig en tjeneste..." han greb blidt fat i nakken på Theos t-shirt og tog derefter fat i kanten og lagde an til at hive den af. Blidt lænede han sig en og strejfede let Theos nakke, det sted der lugtede mindst af bræk i nuværende stund, med sine læber. "... Bare sæt dig ned og tag en dyb indånding," hviskede Al med øjnene lukkede.
Han vidste ikke om Theo ville bryde sig om hans tonefald, han havde så svært ved at finde det rigtige, så han gav bare slip og gik uden videre forbi den mindre dæmon, ind i et af de tilstødende værelser.
"Jeg henter en spand og noget tøj."

Theo så på Al der så ud til at skulle spytte flere nedgørende ting ud, men han havde ikke rigtig vreden til at hvæse noget tilbage hvis han skulle sige noget.
Heldigvis sagde han ikke noget, ikke før han rejste sig "hvad nu?" spurgte han og mærkede at Al tog fat i nakken på ham. Han var for forvirret til at vide hvordan han skulle reagere, og fandt sig i hvad Al foretog sig. Kysset, eller strejfet af Als varme læber mod hans nakke gav ham en smule dårlig samvittighed, det havde ikke været meningen at Al skulle have været derhjemme, det havde ikke været meningen at han nu skulle behandle ham som et barn med influenza.
"Hvis jeg tager en dyb indånding kaster jeg op igen.. men jeg kan godt sætte mig ned" fik han så til sidst mumlet frem, og satte sig ned.
Han så efter Al, og nikkede langsomt til det han sagde.
Et enkelt sideblik blev kastet mod toilettet for enden af gangen og han overvejede om han havde sådan noget som mundskyld, det ville sikkert gøre underværker.
Han lænede baghovedet mod væggen bag sig og lukkede øjnene, han ville gerne slå den person der havde puttet noget i hans drink, nej endnu bedre han ville gerne vride halsen om på vedkomne.
Et surt opstød gjorde ham opmærksom på sin situation, og han kom på benene og styrtede ud på toilettet før han stak hovedet i toilettet og kastede op igen.

Al fik et opspilet, forurettet blik i øjnene, da han hørte lyden af Theo, der kastede op. Han tabte spanden og tøjet han stod med og skælvede af væmmelse et øjeblik før han snurrede rundt på tåspidserne og fløj ud til hvor han havde efterladt Theo.
"Jeg tørrer IKKE bræk op fra sofaen, bare så du..." han stoppede op. Sofaen var tom. En rallen fra badeværelset fik ham til at vende sig langsomt. "... ved det..."
Al skuttede sig igen. Han havde ikke noget med problem med opkast, han skulle bare ikke være den der passede på andre. Hans gustne hud blev en tand blegere og langsomt gik han ud på badeværelset for at se om han kunne redde resterne af Theo.
"Gudfader, hvem har du hængt ud med i aften? Hold dig fra fyre i stramme læderbukser, det er det jeg altid har sagt.."
Han blev afbrudt af endu et opkastningsanfald. Han indså at de smarte kommentarer måtte vente og bøjede sig ned for at holde Theos hår væk fra han ansigt. Han var glad for at Theo ikke kunne se hans ansigtsudtryk. Det var ikke meningen at folk skulle skære ansigter i væmmelse af een når man var syg. Det var i hvert fald ikke det fedeste. Så skulle man nusses og være den, det var lidt synd for. Han holdt Theos hår og nulrede ham blidt i hovedbunden, da det så ud til at der ikke kom mere.
"Drikker du vand? jeg tror det vil være godt lige at skylde munden lidt..." sagde han i et blødere, lavt tonefald.

Theo hørte godt Al, og hvis han havde været lidt mere sig selv havde han sikkert grinet, men det lyserøde opkast fik ham til at blive blegere end han ellers var. Han havde ikke kastet op før, aldrig nogensinde, dæmoner blev jo ikke så let syge og hvem vidste at han havde sådan en reaktion på stoffer, hvis det da var det..
"Jeg var bare ude, der er altid så mange på Petronia om fredagen, jeg vidste jeg ikke skulle have været gået derhen.. jeg vidste ikke du var her" fik han ynkeligt fremsagt, og hadede sig selv for at virke så øm. At kramme toilettet var ikke ligefrem det han havde allermest lyst til.
"Kan du ikke skylde mig med ud i toilettet?" spurgte han tørt om, og lænede sin pande mod sin arm der lå på sædet ved siden af.
Han syntes det var rart at Al nussede ham i hovedbunden, selvom han godt kunne fornemme på ham at han væmmedes voldsomt ved det. "Undskyld" hviskede han, og kunne fornemme at der ikke kom mere opkast.
Det var en lettende tanke, og han nikkede til spørgsmålet om han drak vand "ja" svarede han, og trak ud i toilettet og rejste sig op.

Al stod lidt og gloede på den sygeligt gustenblege dæmon. Så satte han hænderne i siden og så irriteret væk. Han kunne ikke lide at han undskyldte. Der var ingen grund til at undskylde.
"Idiot. Som om det havde hjulpet at gå hjem og knække sig i ensomhed..." Al havde set lidt af hvert og hørt mange sindssyge historier i sin praktik og på bartenderskolen. Men alligevel, dæmoner var ikke ligefrem dem, der blev syge af druk. Så ja, Theo havde vel fået sneget et eller andet i sig. Men hvorfor fanden det? Man skulle tro Theo var klog nok til ikke at stille sin drink fra sig.
"Forresten, vil jeg meget hellere have, du er her..." smilede Al skævt. "Hvem skal betale huslejen hvis jeg skyller dig ud i toilettet?"
Sjæledæmonen smilede ømt og lagde hovedet på skrå. Intet som at kaste op, kunne få en til at føle sig som lort. Han rakte Theo noget toiletpapir.
"Tør dig lidt om munden, jeg tror det værste er overstået." han hentede et glas vand og rakte det til Theo. I stilhed ventede han på at bloddæmonen skulle drikke lidt. Så rakte han hånden ud og strøg igen det klaskede hår væk fra panden. "Gudfader Bevares..." smilede han skævt. "Du er fandme blegere end jeg er.."

Theo trak let på smilebåndet af at blive kaldt en idiot, det var han sikkert også.
"Du er så dum at høre på" grinede han let da Al fyrede det af med at han havde brug for nogen til at betale huslejen.
Han fik endelig styr på sin krop så den ikke svajede så voldsomt og tog imod toiletpapiret, og tørrede sig om munden før han foldede det sammen og smed det ned i kummen. Han nikkede "forhåbentlig.. jeg har ikke lyst til at kaste op mere nu" mumlede han ærligt, for det var da noget af det værste han nogensinde havde prøvet.
Han tog imod glasset og så lidt på vandet før han drak det halve af indholdet, og så på ham. "Tror du virkelig det er muligt?" drillede han tilbage, og prikkede ham i maven.
Han skævede til brusebadet, måske var det alligevel en idé?
"Jeg tror jeg går i bad alligevel.. jeg føler mig... snasket" det sidste ord udtalte han med tydelig væmmelse, og stilte glasset fra sig.

Als ravgule øjne skyd lyn da Theo prikkede ham i maven men hans fimsede sidespring for at undgå Theos pegefinger understregede det ikke rigtigt, og Theo stod der og smilede og virkede et kort øjeblik helt rolig og overskudsagtig og Al blev kortvarigt blød i knæene. Så huskede han sig selv på at Theo var smurt ind i opkast og ikke burde virke charmerende lige nu. Men det gjorde han altså. Lidt. Al vendte øjne af sig selv og håbede ikke Theo kunne følge hans indre diskussion.
"Du lugter også ret snasket," grinede Al og tog lige så stille fat i kanten på Theos t-shirt og hev den forsigtigt over hovedet på den lettere omtumlede fyr.
Han mærkede hvor træt han egentlig var. Han havde ligget og sovet da Theo var kommet væltende. Gad vide hvad klokken egentlig var...

Theo grinede lidt af Als fimsethed "du ved godt jeg elsker dig ikke?" jokede han med sin småhæse stemme, selvom der nok et eller andet sted var et gran sandhed i, han holdt virkelig meget af den høje dæmon, det var smigrende at han overhovedet gad tage sig af ham.
Han pustede noget hår væk fra sine øjne, og skar en grimasse "jeg tror dig gerne.." mumlede han, og lod ham trække den af.
Igen følte han sig lidt som et barn, og ville selv tage sig af resten af sit tøj.
Han gik hen og tændte for vandet så det ikke var iskoldt, for han orkede ikke flere chok den aften.
Han fik sine hvide sokker af og sine bukser, og tøvede kort lidt med sine boxershorts da Al stadig stod der, så rystede han let på hovedet af sig selv og trak dem af før han gik ind under vandet.

Ordene ramte al som et vådt, sammenrullet viskestykke. Han stirrede kortvarigt ud i luften for sig selv og sank en klump, før han så på Theo igen og så rundt i det lille badeværelse.

Det var bare sagt i spøg... Var det ikke? Men sådan noget lavede man sgu da ikke sjov med!
Sjæledæmonen overvejede hvordan han selv havde det med Theo... han havde vel tænkt på ham som mere end en hvis sofa han crashede på. De havde da også være tæt på at ryge i kanen et par gange, men Al havde altid sagt et eller andet åndssvagt... også selvom han virkelig havde haft lyst. Det havde han.
Al kastede et stjålent blik på Theo, der meget naturlig og hurtigt fjernede mere og mere af sit tøj, inden Al kunne nå at gøre noget. Al åbnede munden for at sige et eller andet men før hans hjerne egentlig registrerede det, stod Theo nøgen foran ham... og smuttede uden videre ind i brusekabinen.
"Hey! Bare fordi... fordi..."
Al stirrede på badeforhænget som om det lige havde taget hans smøger og brækket dem i to. Han kunne ane Theos silhouet. Blodet brusede og varmede i hans kinder. Han stod i et par sekunder og åbnede og lukkede munden som en fisk på land. En ting var at Theo sagde han elskede ham, og en anden ting at han bare smed tøjet... men at han så bare lukkede af for samtalen...
"Ah fuck it," raspede han, mere henvendt til sig selv. "Jeg skal lige have mig en smøg. Vi ses når du er færdig. Råb lige op hvis du skal knække dig igen. Eller hvis du mangler noget..."
han vendte sig mod døren for at gå ud.

Theo lyttede til stilheden, det lignede ikke Al at klappe i på den måde.
"Fordi hvad?" spurgte han, men fik ikke rigtig noget svar. Og kiggede lidt ud fra Badet, og så på Als oprørte fjæs.
Han hævede et øjenbryn, hvad var der med ham? Var det det han havde sagt om at han elskede ham? Men han havde jo forklædt det som en joke?
Han stoppede sig selv, forklædt det?
Langsomt trak han hovedet ind under vandet igen, elskede han Al? Og havde han lige indrømmet det?!
Han bankede panden mod klinkerne, og så ned "for pokker.." fik han fremhvisket, nu forstod han godt Als mundlamhed.
Lyden af bruseren dækkede ikke over det Al sagde, og han lukkede langsomt øjnene uden at svare for Al var sikkert allerede gået. Han stod der i nogen minutter og fik endelig vasket sig før han slukkede og gik ud.
Han foldede et af de store håndklæder om sig, og stod i nogen minutter og bed sig i læben, så kom han i tøjet, og skyndte sig at finde Al.
"Al.." hviskede han, for han vidste ikke helt hvordan det skulle håndteres.

Al pustede langsomt røg ud gennem næsen. Han stod og hang med overkroppen ud af sit faste rygevindue. Nu skodede han modvilligt sin halvfærdige smøg, rettede sig op i sin fulde højde og så ned på Theo, der havde fået frisk tøj på. Det dryppede lidt fra hans mørke hår, der sad i en skødesløs frisure. Han så ret godt ud.
"Theo..." svarede han utålmodigt i et konstaterende tonefald og trommede med fingrene på vindueskarmen. Han vidste ikke hvorfor han følte sig så dårligt tilpas. Det virkede bare så akavet et eller andet sted.
"Jeg... Der er ikke nogen, der nogensinde har sagt det til mig." han så lidt ud på byens lys i natten. Kunne ikke fatte han sagde det her. Hvor var det dog blødsødent og latterligt. Han så på Theo. "Ikke engang min egen mor..." han smilede skævt og for en gangs skyld havde hans stikkende orange øjne noget venligt over sig. "Du dufter godt. Rent."

Theo anede ikke hvad han skulle sige, han så ned i gulvet og kløede sig i nakken.
Det værste var at Al igen stod og var højere end ham, og han forventede næsten at få et møgfald eller en masse spydige bemærkninger.
Hans øjenbryn strøg i vejret, han havde ikke forventet at det var det Al ville sige. Han tænkte efter "det har min mor sikkert heller ikke, hvis hun har har jeg sikkert blokeret det ude" mumlede han, og trak sine fingre ud af sit hår. Han gik nogle skridt tættere på ham, og omfavnede ham. "Tak..det manglede da også bare efter det der klamme noget" mumlede han.
Duften af Al var ubeskrivelig, eller han duftede af cigaretter og kaffe og af Al.. Det var rart, og fik ham til at slappe af.
Han knugede Als t-shirt mellem sine hænder på hans ryg, og lukkede sine øjne og lænede sin pande mod hans brystkasse "undskyld, det var ikke min mening at hyle dig ud af den" mumlede han.

Al blinkede. Det var første gang Theo omtalte sin fortid som om det var helt naturligt. Efter en lille tænkepause fandt Als arme vej rundt om Theo. Han begravede ansigtet i bloddæmonens hår og snusede forsigtigt, lydløst ind. Heldigt at han stadig havde en smule lugtesans i behold.
"Det er en meget anderledes nat..." mumlede han ned i Theos hår med et smil på læben. "Der sker alle de her underlige ting og jeg..." han knugede Theo lidt hårdere. Mærkede bloddæmonens sjæl under huden og sitrede indvendigt. Han grinede nervøst og følte en klump i halsen. Hvor var han dog glad for at stå her i et øjebliks fred og bare holde om en, han godt kunne lide. Han kunne ikke rigtig finde ordene for det, han havde aldrig prøvet sådan noget før. Måske noget, der mindede om det, den første aften de mødtes. "Du må ikke undskylde," hviskede han med lukkede øjne, "Jeg er bare ikke vant til alt det her fucked up noget..." stille og roligt gled hans ene hånd ned ad Theos ryg og standsede ved lænden. Han pressede ham blidt lidt tættere på.

Theo lyttede, lyttede til Al's vejrtrækning, til hans hjerte og til det han sagde. Han nikkede, det var rigtigt at det var en meget anderledes nat og han følte sig lidt skyldig. Han bed sig skævt i læben, men blev beroliget af at Al lagde armene om ham. "Og du hvad..?" spurgte han lavmældt. Han var ikke træt selvom han plejede at være ret træt så sent om natten, han ville bare være hos Al, sammen med ham. Han lukkede sine øjne, og lagde sin kind mod hans bryst.
*Hvad skal jeg så sige?* tænkte han, men sagde ikke noget knugede sig bare ind mod Al, hvis varme ånde pustede ham regelmæssigt i hovedbunden.
"Nej.. det ved jeg godt" hviskede han, og åbnede sine øjne på klem, og slap hans trøje lidt og lod sine fingerspidser nusse ham ned over ryggen. Han havde intet imod at stå tættere på ham, det føltedes rigtigt, som om det var meningen.
Han lagde nakken lidt tilbage og trykkede et forsigtigt kys mod Als hage, og fortsatte en lille stribe af kys hen over hans kæbe.

"Og jeg... Jeg magter ikke alt det underlige... Det var bare det." hviskede Al og kyssede blidt Theos hovedbund. Det føltes sært at sige. Hans liv var ikke andet end en lang kæde af underlig. Alistair kunne godt lide overraskelser og provokationer - når det var ham, der stod for dem. Det lette tryk på hans brystkasse fra Theos hoved føltes livsbekræftende.
Han lukkede øjnene og nød at Theo nussede ham på ryggen. Det var så simpel en gestus, og det føltes bare så godt. Rart og trygt og rigtig.
Han smilede lidt overrasket, da han mærkede Theos læber på sin hage og kæbe. Var glad for at han ikke lugtede nævneværdigt af bræk mere.
"Du har vist fået det bedre, hm?" smilede han drillende og bøjede sig ned for at give Theo et hurtigt, blødt kys på munden.

"Forstår jeg godt.. " hviskede han, og nød fornemmelsen af de varme læber mod sit hår, og hovedbund. Han nussede fortsat Als ryg, og smilede lidt af at det altid var der, ved hans rygevindue at de endte med at nusse. Han forstod heller ikke hvorfor han altid endte med at være så blød når Al var der, det kunne virkelig være frustrerende.
Han grinede lidt da Al kommenterede kyssene som han blidt stoppede "meget.. det hjalp at få et bad, imorgen går jeg på jagt efter idioten der puttede noget i min drink" hviskede han og smilede djævelsk mens de røde øjne glødede svagt.
Han nød de bløde læber mod sine, og kyssede kort med, og lod sine hænder glide op af hans ryg, og op i hans hår. Han begravede sine fingre i hans bløde hår i nakken, og smilede svagt.
Tænk at en person, denne flabede person kunne få ham til at føle sig så varm indeni.

Al måtte tage sig selv i at svaje i ryggen af nydelse, da Theos hånd kørte op af hans rygsøjle og begyndte at nusse ham i nakken.
"Jeg har ondt af vedkommende..." mumlede han lettere ukoncentreret, hans tanker var et andet sted. "Godt du er frisk allerede..." Et kort øjeblik gjorde han en lille uanseelig, men ufrivillig bevægelse med hånden og der var en uregelmæssighed i hans vejrtrækning. Al varmen, al trygheden og Theos velbyggede krop der bevægede sig så tæt på hans, gjorde stille og roligt sin virkning.
Al kunne mærke hvordan tankerne blev mere slørede, og sværere at holde fast i. Med den hånd der ikke var på Theos lænd, aede Al blidt bloddæmonens kind og lænede sig ind mod et dybere kys. Imens krøb hans anden hånd lige så stille længere ned...

Theo smilede svagt, og snoede Als mørke hår om sine fingre, og lod sine fingerspidser glide blidt hen over hans hovedbund.
Han behøvede ikke tænke, behøvede ikke bekymre sig, lige nu var alt som det skulle være. "Mmm.." fik han bare mumlet frem, og trak vejret tungere end normalt. Han kyssede ham ligeså varmt tilbage, og nappede ham kort i underlæben.
*Hvis han løfter mig bliver jeg sindssyg..* tænkte han, og var tæt ved at begynde at grine ved tanken for han brød sig ikke om at blive løftet af andre, det fik ham til at føle sig som et barn.
Han skubbede tanken fra sig, og lod sin ene hånd glide ud af hans hår og ned af hans ryg, for derefter at glide ind under hans trøje på ryggen.
Als hud nærmest brændte mod hans egen, og han lod igen sine fingerspidser glide blidt hen over hans ryg.

Al følte tankerne hoppe, følte sig kilden over alt og havde lyst til at skubbe Theo til jorden og flå tøjet af ham, men havde ikke lyst til at kyssene og kærtegnene skulle stoppe. I få, stjålne øjeblikke var det som om han kunne smage Theos ånd på tungespidsen, som i øjeblikket lige inden han tog sine ofres sjæle.
Han udstødte et lavt støn, da den lidt lavere fyr nappede ham i underlæben. Mærkede den blide strygning på ryggen og følte sig elektrisk. Han ville have mere og han ville stå sådan altid og han ville have det til at fuldføres og fortsættes og alting på en gang. Luften i lejligheden føltes tung og varm og det var svært at ånde. Al åndede tungt og lod sine hænder finde ned til lynlåsen i Theos bukser. Han holdt inde et kort øjeblik.
Hvad havde han egentlig gang i? Theo var en ven, en forbandet god ven, så godt som hans bofælle. Var det her klogt? Al var ikke god til engangsting, fordi han aldrig kunne få sine elskere ud af hovedet. Han kunne i flere måneder og tænke og længes og savne hele tiden.
Men han var lige så dårlig til parforhold, fordi han altid fik sagt eller gjort det forkerte, det, normale væsener aldrig ville sige eller gøre, fordi det gjorde man bare ikke. Han mødte Theos blik, eller så i hvert fald på hans ansigt og bed sig i læben. Var det en god ide at gennemføre? Han havde virkelig lyst. Men hvad med bagefter? Hans hænder fingererede rastløst ved Theos buksekant og han åndede tungt ud. Spændingen og lysten føltes næsten som kvalme i hans hals.

//Jeg kan knap huske mit eget navn, jeg bliver nødt til at gå i seng//

Theo havde ikke lyst til at slippe, aldrig nogensinde.
Hans negle borede sig blidt ind i ryggen på Al, han ville ikke have at han forsvandt, han ville mærke ham under fingerspidserne altid.
det lave støn nåede hans ører, og mærkede Als hænder mod sine bukser og buksekant. Hans hænder søgte ned, og fik fat i hans trøjekant, og hev let op i den.
Det var svært nok ikke bare at trække den af ham, og hive ham med ind i soveværelset for han længtedes mod at mærke hans hud mod sin. Han tænkte ikke over om de ulmende følelser der lå under hans hud var gengældt, han ville ikke tænke, bare være ved Al.
Theo fik noget der virkede som øjenkontakt med Al, og vendte hurtigt blikket hen til noget andet i hans ansigt, til hans øjenbryn, næse, mund.
"Alt jeg ønsker er dig.." hviskede han så, for der var noget ved Al der virkede rastløst, som om han ikke kunne finde ud af hvad han ville, og han følte et eller andet sted at han burde sige det.
Hans fingre strejfede Als mave, og han sank en klump, og så lidt ned af dem.

//det er iorden snuske, vi snakkes//

Als stivnede lidt i sine bevægelser, da han Theos stemme brød den tunge stilhed.
"Alt jeg ønsker er dig..."
En klump formedes i Als hals. Theo tog initiativ til at de skulle fortsætte, så hvorfor var han ved at få kolde fødder? Han kunne jo godt lide Theo, kunne godt lide at han var så overbærende og fuld af... ja, noget, Al ikke kendte meget til, i hvert fald. Han var ikke vant til at folk kunne lide ham. Det forvirrede ham. Han var på usikker grund. Han hadede at være på usikker grund. I få øjeblikke så han på Theo, der vel forventede en eller anden form for svar.
"Hold nu op," hviskede han og greb fat i Theos hår, tvang hans hoved bagover og kyssede ham hårdt, før han nåede at reagere. Det var sikkert dumt, og han anede ikke hvordan bloddæmonen ville reagere, men Al var ligeglad. Han slap taget i Theo og efterlod en stribe små, hurtige kys langs hans kæbe, ligesom Theo havde gjort på ham til at starte med.
"Hold op... med at sige... sådan noget."
Med den ene hånd knappede Al Theos bukser op og fortsatte langsomt videre til lynlåsen, mens han tog fat i Theos ene hånd og førte den til kanten på sin trøje. Han havde lyst til at Theo skulle tage tøjet af ham.

Theo mærkede sit hår blive trukket bagover, og først fik han et chok for han brød sig ikke pm at blotte sin hals det var risikabelt, man vidste aldrig hvem der kunne finde på at sætte tænderne i den.
Han nåede knap nok at svare, eller han nåede slet ikke at svare selvom han ville have sagt til Al at han selv kunne holde op, men Als læber tvang ham til at holde kæft hvilket han ikke var helt tilfreds med, han hadede at blive hundset med.
Han ville gerne sige noget tilbage men vidste at hvis han blev hidsig nu ville de garanteret bruge resten af natten på at hvæse af hinanden, så han bed tænderne sammen. Desuden havde han også nok at gøre med ikke at få øjenkontakt med den anden dæmon nu da han havde hevet hans hoved bagover, og hans sorte pandehår var gledet væk fra de røde øjne.
Han tog et fastere greb i Als trøje og hev den af ham, og kyssede ham igen.
Det var da også utroligt så følsom man blev hele tiden, nu måtte han fokusere lidt istedet for det der.
Alligevel brændte den der heftige ild i brystet på ham, som varmede helt ned i tærerne og tilbage igen.