Aftentiden (Justen)

s: centret
v: lunt, men køligt til aften
o: overraskende få mennesker, men alligevel nogle stykker der bare går og kigger
t: aften, solen er gået ned
d: nu
på: mørke jeans, hvid skjorte, bare fødder.

Mihael kom roligt gående in i centret.
Han tur rundt var endelig kommer til Deepshell, eller hvad byen nu kaldes, og han havde besluttet sig for at se lidt på centret.
Det var ikke lukket endnu og der gik stadig nogle rundt og kiggede.
Det første han bemærkede var de store butikker med tøj, ruller trapperne og ellers den overraskende tomhed.
Han ville nok aldrig gå herind på en travl dag, hvor her var fuld af mennesker, det måtte være som at blive kvalt!
Tøj havde han nok af og gik derfor videre rundt, enden han tog rulletrappen op til næste etage.
Cd´er, bøger...Alt muligt, selv de sjove små opfindelser menneskerne havde, gameboy, nintendo osv.
Han gik videre og efter en smykkebutik kom han til en cafe der endnu havde åbent...

Justin passerede sensorene på hver side af døråbningen idet han gik ud af butikken med den mindre pose i hånden som indholdte et USB kabel og en forlængerledning til sin bærbare som faktisk var det eneste han havde købt idag, men nu var han også først kommet til centret for ca 10 minutter siden. Nu regnede han bare med at kunne tage hjem og køre resten af dagen igennem med det han normalt plejede at lave. Det var ret sjældent han tog ind i centret for at handle og hvis det endelig var, var det sådan set kun om aftenen da han ikke brød sig om alle de mennesker som befandt sig her om dagen. Han løftede stille blikket og lod det glide hen på nogle folk som passerede ham og en ung, mørkhåret fyr længere fremme. Han betragtede ham i nogle sekunder mere end han normalt ville gøre og så så væk igen så det ikke ville blive pinligt for ham

Han så roligt på nogle af menneskerne omkring ham, de fleste var unge, selvfølgelig, på denne tid af dagen, men der også nogle ældre mennesker, alene selvfølgelig, de fleste spiste vel aftensmad nu?
Snart opfangede han en lugt han kendte, han havde mødt lugten mange gange de sidste par uger og vidste faktisk ikke om han skulle blive nervøs eller forblive afslappet.
Sidste vampyr havde jo været sulten...han rystede på hoved af sig selv, aldrig døm nogen man ikke havde mødt!
Han så op og opdagede snart lugtens ejermand, en vampyr som også havde opdaget ham.

Da vampyren bare forblev stående og kiggede på ham, besluttede han sig og gik hen til ham.
"Hei?" hilste han med sit normale sikre smil.
Som altid var det som om et svagt skær synes at komme fra ham.
Han lænede sig op af væggen med hænderne i lommerne og så på vampyren.

Justin fortsatte med at gå i det rolige tempo men standsede dog op da han hørte ham den mørkhårede fyr hilse. Han smilte imødekommende og studerede ham lidt med blikket "hey" sagde han og så på ham mens han følte sig yderst tiltrukket af duften af hans blod, men holdt sig dog tilbage da han jo ikke ønskede at skade ham.

Han trådte et halvt skridt tilbage, men på en diskret måde.
Bid var han jo blevet en gang, eller bid, ja, i hvert fald havde noget drukket hans blod, og det ville han ikke opleve igen.
"Jeg er Mihael?" smilte han prøvende og prøvede at bedømme vampyrens humør