Ingen mennesker?

Dato : irl
Årstid : irl
Dag : irl
Vejr : Koldt
Sted : En lille bro
Tid : natten
Omgivelser: ingen kun både



Fie sad på broen, med benene ud over vandet.
Hun så lidt rundt med et smil. "Tsk tsk ingen mennesker"små grinte hun.
Hun så ud over det sorte vand, og mærkede den kolde vind ramme hendes ansigt.

Ribanalon stod bag hende og sagde så først nu, "Godaften" hendes hår virvlede til den ene side, imens hun snakkede.

"Hej"sagde hun og smilte.
Hun så på hende, og med et smil.

Hun nikkede og satte sig ved siden af hende, "HAr du set Demetri?" sprugte hun tavst.

Hun så på hende, "Nej ik idag"sagde hun og smilte.
"Hvorfor?"spurgte hun stille.

"Jeg har ikke set ham i en uge" sagde hun og lod det hun havde holdt i hånden falde ned i det mørke vand.

Hun så på hende, "Er der noget galt i det?"spurgte hun stille.

Hun grinte svagt og smilede så samtidig, "Nej faktisk ikke men han bleger bare at være hos mig" sagde hun og sukkede.'
"Du da blevet en fin vampyr af hans klan" sagde hun og kiggede på hende.

Hun så på hende. Hun kendte godt følsen af ik at have en nær person hos sig.
"Tak"smilte hun.

Hun sukkede meget lavt og kiggede så ned på vandet, det hunhavde smidt i var sikkert forsvundet nu.

Hun så på hende.
"Hvad var det du skildte dig af med"spurgte hun stille, hun havde set det.

"En sten" sagde hun roligt.

Hun så på hende, og nikkede som svar.

Hun rejste sig op igen og nikkede til hende.

Hun så på hende.
"Hvad skal du"spurgte hun stille.

"Jeg tror jeg vil gå" sagde hun og smilte åben til hende, så hendes tænder blottede sig så smukt.

Hun så på hende, "Må jeg komme med?"spurgte hun stille.

Hun nikkede og rakte hånden ud til hende.

Hun smilte og lagde sin hånd i hendes.
Hun rejste sig, og så på hende.

Hun trak hende op så hun stod helt op og slap så hende, og vendte om på hælen og begyndte at gå.

Fie fulgte stille med hende.
"Du har en ret så mystisk bror"sagde hun og kom til at grinte lidt.

Hun smilte og kiggede op i himlen, "For jer som ikke forstår hans tanke gang ja" hun holdte pause, "vores familie har altid fået folk til at tabe hoved både fysisk og psycisk" sagde hun og kiggede over på Fie imens de gik i natten.

Hun smilte, "Jeg forstår ham ik fordi jeg ik forstår mig selv"mumlede hun, og sukkede.

"Den her verden er lige som dine ord Fie" sagde hun og kiggede nu hen mod venstre side af stjerne himlen.

Hun så på hende, og smilte lidt.
Hendes blik vandrede fra jorden, til himlen.