Av av av! - Loria

det lykkedes hende at starte den i andet forsøg, hun satte lys på og mærkede armene om sig. *hvad har jeg gang i..* tænkte hun opgivende og speedede op. hun holdte godt fast i styret og ville ikke styrte.

Nickie strammede langsomt grebet om Loria da hun mærkede maskinen ryste under sig. Hun var vist ikke gode venner med den. Hun lænede sin kind mod hendes ryg, og håbede bare inderligt på ikke at falde af.

Loria drejede ud på en grussti med to spor. hun satte farten meget og og kunne ikke lade være med at smile lidt i den ene side over hvordan det kildede i maven. hun mærkede vinden imod sit ansigt og ifølge hendes beregninger ville de være der om 10 min hvis de stød genvej.

Nickie lyttede til motorens knurren, og lukkede sine øjne, og mærkede Lorias varme ryg mod sin kind. Det beroligede hende et eller andet sted. Hun tog en dyb indånding, og mærkede hun gled en smule bagud da farten pludselig blev øget. Hun knugede sig bare ind mod Lorias ryg og stolede på at hun vidste hvad hun gjorde.

loria havde blikket rettet ud i mørket, søgte efter et sted at dreje ind. hun sad helt stille for ikke at midste balancen og glide med motorcyklen, Nickie, sine tasker of selvføldig sig selv.
hun fandt stedet og satte farten meget ned, drejede til højre op over et lille 'dump' og kørte så videre. hun trak vejret roligt og bed tænderne sammen.

Nickie sad efterhånden klinet op af Loria, både af skræk for at falde af, og fordi der var en slags tryghed over den unge kvinde. Hun lukkede øjnene hårdt i da de kørte over et bump og håbede ikke det var et dyr eller sådan noget. Hun gemte ansigtet ind mod Lorias ryg, og sad ellers fuldstændig stille.
*lad mig komme hjem i live..* bad hun i sit stille sind, selvom hun egentlig ikke var særlig troende, men det havde hendes far altid været.

Loria mærkede Nickie op af sin ryg. hun var glad for at kunne hjælpe men mærkede trætheden snige sig ind på hende, men hun forsatte uhændret. hun ville gerne snakke med hende men larmen fra motoren gjorde det simpelthen ikke muligt. hun sukkede lydløst og stirrede ud i mørket. kulden var ved at bide i hendes kinder.

Nickie flettede sine fingre sammen på Lorias mave, og trak vejret stille. Det var underligt at sidde så tæt op af en anden, eller underligt var det nok ikke, men det var rart. Hun bed sig let i læben og mærkede varmen fra Loria. Betryggende. Hun åbnee sine øjne på klem og så sig lidt omkring. Var de allerede ude af skoven? Hun smilede lettet over at der var asfalt under hjulene nu og ikke jord.

loria satte farten ned i tvivl om hvilken vej hun skulle. "hvorhen..!" sagde hun højt for at overdøve motorlarmen. hun så sig omkring på bygningerne og sukkede lydløst.

Nickie trak sit hoved lidt væk fra Lorias ryg og pegede ligefrem, og så til højre. Hun håbede Loria forstod at de skulle lige ud og dreje første gang de kunne til højre.

Loria så på hende og forstod. hun speedede op og kørte lgeud imens hun lagde mærke til omgivelserne, hun havde været her nogle gange før men var stadig ikke 'kendt i byen' og havde svært med at finde vej. hun drejede til højre og ventede på at Nickie gjorde tegn til hende om at stoppe.

Nickie så sig om i det lille villa kvarter, og pegede hen på et hus der lå mellem to enorme villaer. Huset havde ligget der før de to villaer, før havde det været et lille bondesamfund, nu var det højteknologisk, untagen det lille hus. Hun havde ikke lyst til at give slip på Loria endnu da hun var tryg når hun var i nærheden. Dog slog hun tanken ud af hovedet, der var ingen grund til at irritere Loria mere end hun allerede havde gjort.

Loria stoppede motorcyklen og slukkede den mens du betragtede huset. *hyggeligt..* tænkte hun og så på Nickie. "jeg er en handelskvinde, Nickie, så du skyldr mig en tjeneste" sagde hun roligt og smilte.

Nickie gled laaangsomt af motorcyklen, og kom ned og stå på den raske fod. Hun så på hende, og lagde hovedet på skrå "okay.." sagde hun så, og smilede lidt. Hun kløede sig lidt på kinden "hvad... vil du have til gengæld?" spurgte hun så, og lagde hånden på en lygtepæl for at have noget at støtte sig til.

loria lo mildt af hendes klodset afstigning, hun så venligt på hende. Hun betragtede den unge pige med det sorte tørklæde om hovedet. "ikke nu.." sagde hun og satte sit ben imod jorden. hun så op på himlen.

Nickie nikkede stille, og forstående "okay" sagde hun så og betragtede hende meed et lettere vurderende blik. "Du ser stadig træt ud.. du må altså gerne overnatte her hvis det er?" tilbød hun stille.

Loria smilte til hende "nej tak, jeg må videre" sagde hun og gabte. hun startede motorcyklen igen og ventede på at få sit tørklæde tilbage.

Nickie skyndte sig at tage tørklædet af og række det til hende. Så nikkede hun "det er iorden" sagde hun, og smilede lidt til Loria. Hun kunne ikke forstå at hun ville køre rundt hele natten.

Loria smilede til hende og tog imod tørklædet. hun bandt det om sin hals og så kort ned af vejen. "Nå jeg må videre Nickie, det var hyggeligt at møde dig. " sagde hun og rakte hånden ud imod hende. "jeg skal stadig et stykke vej før jeg kan sove" sagde hun og grinede stille.

Nickie nikkede stille "ja i ligemåde" sagde hun, og smilede varmt til Loria. Hun gned sig lidt i øjnene, før hun rakte den ene hånd ud og greb hendes hånd, og gav den et lille tryk. Hun nikkede, det kunne hun godt forestille sig. Loria virkede bare utrolig træt i Nickies øjne. "God tur.. lad være med at falde" sagde hun.

Loria smilede søvningt. "tka, det skal jeg nok." sagde hun med et lille grin. Hun starede motorcyklen i andet forsøg og sattede brillerne på plads. hun kastede et hurtigt blik op på den smukke himlel over dem, og blev et øjeblik helt betaget. Så tjekkede hun at alle taskerne sad som de skulle, hun ville helst ikke midste noget mens hun kørte. "Pas godt på dig selv Nickie, og lad nu være med at rende rundt i skoven om natten, det er ikke sikkert." påmindede hun hende en sidste gang og lagde roligt hovede på skrå med et lille smil på læben. luften var kølig og fik hendes ånde til at forvandle sig til en lille sky når hun pustede ud. Motoren larmede da hun kørte afsted ned imod midtbyen. mørkedet omsluttede hende så hun tændte lygten og vinkede tilbage.

Nickie smilede og så på motorcyklen da den gav en knurren fra sig og startede. Hun trådte automatisk væk fra den, dog kun et par skridt så hun alligevel kunne høre hvad Loria sagde. Hun smilede lidt "I lige måde Loria.. og nej jeg skal nok prøve at lade være" sagde hun og grinede lidt. Hun betragtede kvinden på motorcyklen, og var et eller andet sted utroligt glad for at havde mødt hende. Det var rart at kende en der virkede sådan.. stærk, for det var hendes indtryk af Loria, hun vidste bare ikke om det var læderet, motorcyklen og hele det der lidt rå udtryk der gav hende indtrykket. Hun vidste bare at hun kunne lide det. Hun så efter hende, og vinkede med et smil, inden hun vendte om og gik ind i huset.

//out :3//