Like a fish in a bucket!Ja den fattede jeg heller ikke- adam

Dato: IRL
tid:IRL
Vejr: Regnvejr og torden
Omgivelser: alt for mange mennesker
tøj:

Caden følte sig som en fisk i en sildetønde.

Hvor han overhoved havde fået det udtryk fra, var et mysterie.
Han sad i baren i The Reggie Club ved siden af to udenlandske piger - at dømme efter deres hurtige vulapyk der sprudlede ud af deres røde læber som papegøjer - hvis de dårligt gemte sideblik og fnisen ikke var en hentydning nok, ville han skyde på at han var centrumet af deres samtaleemne. Caden værdiede dem ikke et blik, han var i et humør der svarede til vejret udenfor de mørklagte vinduer. regnen stod ned i stråler og det var ligefør selv menneskerne kunne høre regnen trumme på taget igennem den højlydte musik der strømmede ud af højtalerne. Han fangede bartenderens opmærksomhed og fik bestilt en cola light - alkohol var ikke på menuen i aften, bestemte han sig for.

//sorry det er kort ;O//

Påklædning: Rimelig let.
http://www.cheapmonday.com/collections/collection-ss-2010/boy/tops/charles-tank-black-f
+ et par slidte converse sko. Meget slidte.

Adam løb hen af gaden ude en regnen. Tanken og hvad han dog lavede her nu, i denne regn, den strejfede ham og lige nu så anede han ikke hvorfor han absolut skulle ud hjemmefra og helt til en anden by. Det irriterede ham grusomt, men nu var det om at finde ly, inden han var helt gennemblødt. Hvorfor var det også lige at alt der hed bar og café på den her gade kun var åbent om dagen? Bare forsi Reggie lå der, og det sikkert tiltrak lidt flere folk en en lille aften café eller bar.. Adam sukkede og overvejede om han skulle finde en anden gade, men blev enig med sig selv om at det ikke var det værd. Folk gloede underligt på ham på grund af at han ikke havde mere tøj på end han havde. Han frøs ikke så hvad var problemet? regnen var næsten varmere end hans hud. Adam stoppede ud for Reggies og derefter gik det hurtigt for at komme ind, og han var heldigvis hurtigt inde også. Det var jo ikke fordi at han var lille og barnet længere som han var med sine atten år og stadig sklle vise det han havde på sig for at komme ind. Det behøvede han ikke længere, heldigvis. Adam tråndte ind på Reggies og så kort rundt. Det var som om at da han kom ind faldt halvdelen af alle blik på ham, og han vidste ikke om det var hans race eller fordi og han ankom driv våd, næsten gennemblødt. Udover hans sko. De VAR gennemblødte, og klamme at have på. Stoffet var vådt og vandet var jo bare sivet ind gennem de huller der var hist og her. Adan sukkede kort og gik op mod baren og satte sig. Han fik bestilt en breezer og betalte bare med de løse småmønter han havde i lommen, som lige svarede til flasken med sodavandalkohol'en. Lige nu registrerede han ikke så meget omkring sig, men han skulle vel også lige komme sig over turen gennem regnen

//Det okay :b//

Da de to udenlandske piger pludselig vendte opmærksomheden væk fra ham og hen til døren med endnu mere fnisen og hvisketisken ned nogensinde blev hans nysgerrighed vagt til live på ny og han vendte sig om i barstolen for at se hvem der var kommet til. En vampyr - og en ganske ny én - at dømme efter duften der blev ført ind af dobbeldørene der smækkede i bag ham. brunt, halvlangt hår klædte drengens pæne ansigt og selvom han nok var blevet vampyr for nylig så det ikke ud som om det påvirkede hamm det mindste. Men dét kunne selvfølgelig bare være en facade. Alt i alt var han - som de fnisende teenagepiger sagde på deres eget sprog - To die for hot. Noget sagde ham dog at vampyren var optaget - en svag duft af dæmon hang over ham. En duft der virkede underligt bekendt, men hvorfra vidste han ikke

/sorry det tager så lang tid/

Adam sad forholdsvist roligt. Han havde, på den tid der var gået blevet belært godt, og han blev nok påmindet hver da om de ting han skulle huske, hvilket havde sat sig godt fast i hans hoved efterhånden som det blev sagt mere og mere. Han slap ikke for at høre det, men nu gjorde han jo som han havde fået besked på, om at få blod, og det var cirka hver dag han endte med at få det blod han skulle bruge, og kunne også styre sig selv bedre på den måde. Også idag, eller igår, havde han formået at få noget. Han lænede sid lidt ind over bordet med et lavt suk og tog flasken i hænderne, hvor han igen rettede sig op. Han satte flasken op til munden og drak en tår af den søde væske af mild alkohol. Han løftede kort sin hånd op til sit hoved og gned sig kort i øjnene, af en udmattelse der var faldet ind over ham, uden han rigtig var træt. Han kom helt til sig selv og lod sit blik glide rundt på folk der virkede bare en smule interessante, hvilket faktisk var svært. Hans blik blev fanget af de to fnisende piger, og kunne ikke lade være med at have tanken om, at de bare skulle vide hvem han rigtigt var. De ville nok blive overraskede, men sådan var det. Det næste der fangede hans blik var en ung dæmon. Lugten hafte godt nok strefjet ham, men han havde ikke tænkt over det sådan uden lige. Nok det mest spændende individ denne aften, så hvorfor ikke?

//Skal forholdsvis tideligt op imorgen så smutter nu ;O Får en veninde over, men jag mig in dpå lost over en sms eller noget sådan noget så jeg husker at svare! Skal se og være mere på ;O//

Cadens blik mødte den unge vampyr og han kunne ikke lade vær med at fryde sig over hvor let hans opmærksomhed var vendt væk fra de fnisende piger.
Caden smilte og hævede det ene øjenbryn i et tavst pørgsmål alt imens han to endnu en tår af sin cola. DJ'en skiftede den hæftige technosang, der havde braget igennem højtalerne de sidste fem minutter, ud med en stille 90'er klasikker. Rummet blev med det samme fyldt med høje jamren og irriterede stemmer og dansegulvet der før var fyldt med sveddryppende teenagere, var nu kun en skygge af sig selv.
Caden sendte DJ'en et taknemmeligt blik, men det blev ikke fanget - han havde for travlt med at komme væk fra vrede kærester der forlangte at han skiftede sangen så de kunne grinde op af pigerne som de havde for to sekunder siden. Caden rullede med øjnene af dem. *Hormonbomber alle sammen*
En idé greb ham og traks var han ude af stolen og på vej hen mod dansegulvet.
Han skulle vise dem at det sagtens kunne lade sig gøre at danse stille.

Adam bed sig kort i læben over en rastløshed der kort skyllede ind over ham, da han mødte dæmonens blik. Han vendte blikket mod sin flaske og tog en tår derfra. Han holdte dog stadig lidt øje med dæmonen ud af øjenkrogen, da han jo et eller andet sted virkede bare lidt interessant, og.. Han kunne vel godt slå sig løs, bare for denne ene aftens skyld. Bare fordi han havde en kæreste, skulle det da ikke forhindre ham i at have det sjovt.
Adam lagde med det samme mærke til da dæmonen rejste sig og uden at tænke uver det vendte han hovedet mod ham da han var på vej ud på dansegulvet. Et smil plantede sig på hans læber da han prøvede at følge hans tankegang, men at han sikkert ikke bare ville derud for at danse til den rolige sang, men sikkert fordi at han skulle vise sig lidt. Adam tænkte kort over det med at han for en aften bare skulle slå sig løs, og trak på skuldrende.. *Hvorfor ikke lave lidt mere sjov ud af det, nu hvor det er igang* Tænke han og vendte igen blikket mod flasken. Han Tog en sidste tår af flasken, og rejste sig. Adam anede ikke om dette overhovedet ville gå, men det måtte han vel se på. Han vendte blikket ud mod dansegulvet og fandt hurtigt dæmonen. Adam småluntede ud, og uden at tænke på at tage hensyn til hvis dæmonen nu ikke havde det så fantastisk med drenge.
Adam kom ud på dansegulvet og hen til dæmonen. Han lagde sin ene arm rundt om hans nakke, og bagefter den anden arm også. "Hva? Giver man en dans, eller skal jeg bare stjæle den fra dig?" sagde han og havde et roligt, men også forsigtigt smil på sine læber.

//Smutter nu, allerede D: See ya tomorrow mus <3//

//m'kay :)//

Da Caden mærkede en arm sno sig om halsen på ham, stivnede han som et bræt. Han vendte hovedet men slappede en smule af, da det gik op for ham, at det var vampyren fra før. Vampyrens nonchallante spørgsmål fik ham til at trække på smilebåndet og han svarede, stadig med øjne store af overraskelse. "Du ka' da bare prøve" lo han og hev Vampyren med ind på midten af det halv tomme dansegulv.
Det kom faktisk ikke som den stpre overraskelse at drengen var til sit eget køn - man kan vel sige at det var noget han havde fornemmet. Der var altid et eller andet der afslørrede det, i det her tilfælde var det største bevis nok at dæmon-duften der hang over den unge vampyr definitivt kom fra en mand.
Caden startede med at svaje let med til musikkens stille melodi, men byggede langsomt mere på. Han holdt en smule afstand fra drengen for ikke at bryde sit eget personlige rum, det var han mere konfortabel med. Drengen var jo taget.
"Har man et navn?" spurgte han efter et stykke tid.

Adam smilede lidt over dæmonens overraskede udtryk over hans spørgsmål. Adam plejede normalt ikke at holde sig tilbage for sådanne ting, når han havde muligheden for det, og nu hvor han ikke havde det så tit så kunne han ikke se hvorfor han ikke bare skulle gøre det.. Det gjorde han jo så også. "jamen så gør jeg da bare det. Intet vover, intet vinder" sagde han og smilede til dæmonen. Han lagde først nu mærke til forskellen på deres højde. Adam var jo omkring 10 centimeter højere, hvilket ikke gjorde ham så meget, da han ikke behøvede at kigge op på den person han nu var sammen med, altid. Han var jo vant til at skulle kigge op når der blev snakket til ham, mest fordi han holdte sig hjemme så tit som han gjorde. Tanken om at han måtte noget mere ud, faldte ham ind, men.. Det var ligenu lidt lige meget, for nu var han jo ude.
Adam lod sine arme forblive om Dæmonens nakke, uden videre at tænke på hvordan det så ud for andre. Dog undgik han ikke at lade et blik falde på folk omkring dem som stod og stirrede, bare fordi det var to af samme køn, og drenge. Hvad folk dog ikke kunne tåle og se nu til dags..
Han vendte blikket tilbage mod dæmonen og smilede bare roligt og venligt til ham. Han nikkede så til hans spørgsmål og lod sit smil brede sig en smule. "Ja, selvfølgelig.. Jeg hedder Adam. Og du selv?" Spurgte han så tilbage, med et smil. Han lod sig følge de rolige bevægelser og lod sine hofter vugge lidt. Han tænkte ikke specielt over hvordan det så ud for andre, selvom det med sikkerhed ikke kunne undgås bare at se lidt sexet ud. Han havde vel de halvsexede bevægelser i kroppen, efter den sport han dyrkede.

Caden lod Adam føre den stille dans og det havde han det faktisk helt fint med. Han havde ligesom Adam, lagt mærke til de mange blikke de tiltrak og kunne ikke lade vær med demostrativt at rykke en smule tættere på Adam, for derefter at rykke sig en smule tilbage, så der stadig var god plads imellem dem. Hvad står de også og glor på? Som om de aldrig har set andet end heteroseksuelle mennesker igennem livet. Han undertrykte et suk og vendte opmærksomheden tilbage til Adam.
"Caden" svarede han og lavede en svirvlende bevægelse med armene. Han lod sit blik køre over Adams ansigt, med et nysgerrigt uddtryk. Efter et stykke tid nikkede han kort, som om han havde fået bekræftet noget, af hans øjnes vandren og han konstaterede venligt: "Hvem er den heldige mand?" med et skævt smil på læberne. Noget sagde ham at duften af dæmon, var en større del af den unge vampyr end han kunne fornemme.

//I know den ikke er så lang, men jeg syntes det var passende at stoppe der, har mere inspitation ;P//

Adam havde ikke det helt store imod alle de blikke. Selvfølgelig ville han helst undgå for megen opmærksomhed, men lidt efter lidt havde han vendt sig til at der var mange der stirrede på ham på gaden, når han var sammen med Andy, eller noget i den stil.
Adam nikkede stille til dæmonens svar og fik da på plads at han hed Caden. "Jamen, hej Caden, så" Sagde han og lod sit rolige smil forblive på sine læber.
Adam lagde mærke til det lille nik og undrede sig kort over det, men hans øjne åbnede sig en smule over det der kom ud af Cadens mund. "Hvaa, er det så tydeligt?" Suprgte han tilbage, lidt i sjov, og grinede kort af det. "Nej, men.. Du kender ham jo nok ikke, men det er en der hedder Andy" svarede han så, på Cadens spørgsmål og vendte kort blikket væk og smilede bare lidt over det. Han vendte dog blikket tilbage mod Caden og havde bare det samme udtryk. "Er det da vigtigt at vide?" Spurgte han så, bare for at vide det.

Caden lo og rystede på hovedet. "Ikke så underligt at jeg syntes duften var genkendelig - har mødt ham et par gange" svarede han og så med tilfredshed, at de fleste havde vendt deres blikke andetsteds hen. De mange dufte der invaderede Cadens næse rundt omkring ham, gjorde ham en smule svimmel så han prøvede at fokusere på den nærmeste duft - Adam - for at lukke de andre ude. Nogen gange var det, at have skarpe sanser end mennesker ikke så fedt som det lød. Altså - har du nogensinde prøvet at sidde i et indelukket rum sammen med en masse mennesker, hvoraf den ene vælger at 'slå én'.
Som Kaj fra 'Kaj og Andrea' meget klogt sagde: "Åben vinduet, Åben DET VINDUE!"
Sangen ebbede stille ud i højtalerne og Caden stoppede op for at vente på den næste sang.
Desværre så det ud som om, at en pumpet kæreste til en af de mange blonde halvklædte menneskebørn, havde med en 'venligtsindet' knyttet næve, forlangt en bedre sang. I det næste øjeblik bragede rap-musikken gennem højtalerne, dobbelt så højt som den sidste sang. Caden tvang den skarpe lyd ud ved at lægge hænderne for ørerne, ansigtet forvredet i en smertefyldt grimasse. "Av" mumlede han og kneb øjnene sammen.

Adam så mod Cadens og blev på en måde lidt overrasket over at Caden havde mødt Andy. Selvfølgelig var det ikke en rigtig stor overraskelse, da Andy jo ikke nødvendigvis fortalte om alle han mødte, eller havde. "Hm, sjovt egentlig." sagde han stille og tog sig så ikke så meget af det. Han lukkede sine øjne halvt i og lyttede til den stille musik og lukkede meget af alt andet ude.
Adam fik åbnet øjnene, og kom lidt tilbage i den reelle verden da musikken ikke længere spillede. Han sp lidt omkring dem, hvor folk var faldet lidt ned og virkede lidt utålmodige, men han fandt hurtigt ud at hvorfor da den høje musik helt pludseligt bragede ud gemmen højtalerne. Han fik faktisk et chok over den pludselige musik, og fik hurtigt trukket armene ti sig. Godt nok holdte han sig ikke for ørerne,men det var tæt på. Han skar kort en grimasse over den høje musik og bed sig lidt tydeligt i læben. Han hørte lige Cadens mumlen, og der kom et lille nik fra Adam, og bagefter et lille "mmh ja, av". Han rynkede panden en smule og så rundt på folk omkring dem der var begyndt at mase på og danse igen.

Techno havde aldrig rigtig været Cadens stil og den musik der nu blev spillet var 'bunden' for ham. Han rystede irriteret på hovedet for at få den ringende lyd, som efterfulgte den høje musik, ud af ørerne. Caden lod sit blik vandre rundt i lokalet på jagt efter et sted at sætte sig ned. Hans violette øjne faldt over et tomt to-mandsbord et godt stykke fra dansegulvet, hvilket kun passede ham fint. "Har du lyst til at sætte dig?" spurgte han Adam og nikkede over mod det tomme bord.

//sorry den ikke er så lang >< kreaproblemmer//