Torden. (Danni)

Vejr: Regnvejr og torden, Skyet og små køligt.
Omgivelser: Tomt, Legeplads omgivelser.
Dato: 8. aug.
Dag: Søndag
Sted: Legepladsen.
Årstid: Sommer.
Tid: 00:00 ca.
Påklædning: En grå hoodie med sorte striber(som på billedet) et par sorte bukser og et par sorte sko.

Lovell sad på en af de halv gamle gynger, han svang benene let frem og tilbage så gyngen let gyngede. Han lyttede til gyngens gennemtrængende knirken, men den irriterede ham ikke, den hjalp ham til at holde stilheden ud, selvom om tordnen ikke ligefrem gjore at her var stille. Hans tøj var sjask vådt, så hætten han havde over hovedt hjalp ikke længere med at gøre at hans hår ikke blev vådt. Han havde intet imod regn og torden. Selvom det gjore ham lidt usikker. Men hans hjerne var jo som en femten årigs.

Påklædning: https://2img.net/h/i214.photobucket.com/albums/cc200/Zom-bee/Izzy%20Hilton/Izzy_Hilton10.png

Danni havde lige været over hos sin kæreste og havde været der i lidt for langtid, selv om det regnede så kunne han ikke holde sig væk for at komme hjem. hans hår var helt vådt i det og havde begynde at bølge i det, hans overkrop blev dækket af hans jakke som han var ret så glad for. han skynde sig ned af gaden mens han så op på himlen, han stoppede hurtigt op da han hørte nået fra legepladsen på den anden side. og så nysgerrig som han var gik han let over vejen mens han så sig omkring for at være sikker på der ikke kom nogen bil, han fjernede hurtigt sit pandehår væk fra øjnene og fik øje på en dreng på en af gyngerne. han så ikke særlig gammel ud og det undrede ham let at han var der "hej" sagde han stille med sin fine pige stemme, selv om det sikker blev overhørt af torden

Lovell kiggede hurtigt op da han synes nogen snakke. Han hoppede hurtigt af gyngen og så på pigen "Hvad vil du?" spurgte han mistænksomt og ikke særligt trygt. Han studerede pigen med øjnene og var blevet udsat fra meget fra fremmede, derfor stolede han ikke på fremmede personer. Pigen ville sikkert have ham i plejefamilie, men nu havde han altså et hjem! Så det kunne de ikke tvinge ham til mere. Aldrig! Han stod på den anden side af gyngen for at holde afstand. Han tørte sit ansigt med håndfladen da det rendte med regndråber fra hans hår.

Danni blev helt overrasket over at han gjorde som han gjorde "je" startede han og pegede bare mod vejen "jeg kom bare forbi, også undrede jeg mig over hvem der dog gyngede på dette tidspunkt" sagde han og håbede lidt at det gav sig selv, han gik bare stille hen og satte sig på en gynge og gav et lille skub og gav et lille fnis fra sig. han så over på ham imens og fjernede sit våde pandehår igen "jeg hedder Danni" sagde han og håbede at det ville hjælpe lidt på at vise drengen at han ikke havde tænkt sig at gøre nået