ENDELIG fri! Vent...hvor er mine fysik bøger?

Dato : 20. Septemper -10
Årstid : sensommer/efterår
Dag : Fredag (weekend, liiige om lidt!)
Vejr : overskydet, kold blæst
Sted : Sherie High school
Tid : 16:11
Omgivelser : få elever hænger stadig ug, ellers er gangene tomme.

Lauredyn halv løb ned af gangene mod fysik/kemi lokalet.
For under et minut siden havde hun ellers været sååå tæt på frihed og weekend, men så kom hun i tanke om hendes fysik bøger, der stadig lå på hendes bord.... aaaarg dumme bøger altså! Kunne de ikke bare selv være hoppet ned i hendes taske? selvfølgelig kunne de ikke det. Men alligevel: for første gang i laaang tid havde Dracka lovet at lave mad, men nu risikerede hun at misse sin bus og chancen for at få taget nogle gode billeder af ham faktisk lave noget, alt sammen på grund af de dumme bøger!
Hun satte farten instinktivt op da hun så fysiklokalet foran sig, bare døren nu ikke var låst...

Zack var den "nye" dreng i klassen, eller det var hans dække i hvert faldet, han havde jo selv gået på skolen før. Zack stod i fysiklokalet og pakkede sin egen skuldertaske da han stødte på nogen fremmede fysikbøger... Han genkendte ikke navnet i dem, og tog dem bare i hænderne og åbnede døren for at gå ud, da en fremmed pige stødte ind i ham. Zack hoppede instinktivt bagud og undgik at vælte.

"undskyld!" pep hun og smuttede hurtigt og let ind af døren, forbi ham og over mod hendes bord, men bøgerne var væk og hun stoppede brat op.

"Leder du efter disse?" spurgte Zack og rakte fysikbøgerne frem mod hende, mens han gik frem mod hende, så hun kunne tage dem. "Jeg hedder Z... Brandon Grant, kald mig bare Grant." sagde Zack og var tæt på at afsløre sig selv, han burde tænke sig lidt mere om, han havde jo lige vænnet sig til dæknavnet, måske var det skolen, der gav ham trang til at smide dæknavnet igen?

"Lauredyn" sagde hun og tog imod bøgerne med et taknemligt buk, og stoppede dem hurtigt ned i sin taske inden hun glemte dem igen.

"Lauredun?" sagde Zack og udtalte navnet forkert, mens han så spørgende på hende. "Udtaler jeg det korrekt?" Zack gik langsomt mod døren ud fra fysiklokalet. "Skal vi følges?" spurgte Zack og kiggede hurtigt ned af den tomme gang.

"LaureDIIN" rettede hun, og lagde extra preds på det sidst. "Men bare kald mig hvad som helst, jeg skal nok reagere" Hun nærmest hoppede op på siden af ham så de kune følges ud

"Dindin?" sagde Zack og kiggede opfattende på hende, det ord havde han lært af en indfødt, der havde besøgt nogen andre indfødte. Zack havde jo haft tilbragt et halvt år i Amazonas. Zack kiggede på pigen, og gik så ned af gangen. "Hvorfor skyndte du dig forresten sådan?" spurgte Zack.

"Min fætter, som jeg bor hos, har lovet at lave mad, og det er utroligt sjældent, så jeg skyndte mig for ikke at misse min bus hjem, men det gjorde jeg vidst alligevel, så jeg må vente tre kvarter på den næste" sagde hun med lyst sind.

"Hmmm... Vil du have et lift? - På min motorcykel? Jeg skal alligevel rundt omkring og klare lidt ærinder." sagde Zack som ikke engang vidste hvor hun skulle hen, han håbede ikke hun skulle langt ud på landet, han gad nemlig ikke køre så langt, selvom han ville være nød til det nu, vis hun sagde ja, han havde jo tilbudt hende et lift.

"Gerne" svarede hun med et smil, selvom hun var lidt mistænktsom omkring de der "ærinder" og ikke mindst at få sådanne et tilbud fra en komplet fremmed, men på den anden side gad hun heller ikke vente på bussen, og venenr kan man jo altid få nogle af, så hun greb chancen

"Fino bambino" sagde Zack fordi det rimmede. "Hvor skal du så hen?" spurgte Zack og satte farten lidt op så de lidt hurtigere kunne nå ud til motorcyklen... Det var en yamaha, en crosser, Zack syntes den var fed.. Og så var den endda tunet så meget den kunne køre en hel del hurtigere end tilladt. Zack rakte Lauredynn sin eneste hjelm.

"Jeg bor mere eller mindre midt i byen, men mine ben fejler ikke noget, så hvis du bare sætter mig af hvor som helst nær centrum skal jeg nok selv finde resten af vejen selv" sagde hun og tog imod hjelmen, mens hun prøvede at falde i takt med den nye gang hastighed, men måtte lave nogle små hop en gang imellem for at kunne følge med.

"Det er en aftale." Sagde Zack højt nok til hun burde kunne høre det, før han satte farten op med 60km, så de kørte omkring de 200km på motorvejen, på vej ind mod centrum, heldigvis var der ingen politibiler, Zack begyndte at køre lidt langsommere så de nåede ned på de lovlige 110km/t. Dette havde udelukkende været blær fra Zacks side, Zack lo højt og spurgte "Igen?"

Lauredyn havde et øjeblik klamred sig voldsomt til ham, men løsnede nu grebet en smule, men helt satdig om ham i et forholdsvidst fast greb, men hun var for forskræket til at svare.