aftenro

s: havnen
o: både, små huse osv.
v: lunt men også en lille frisk vind
t: aften
påklædning: mørke jeans hvid skjorte, bare fødder

Mihael kom roligt gående ned til havnen, han havde lige gået rundt i byen og besluttet sig for at kigge lidt ved havnen.
Han kiggede sig godt for da han ikke ville risikere at træde i noget skarpt igen, da han som altid foretrak at gå i bare fødder.
Han så dog også op på himlen, som han holdt så meget af, her var stjernerne tydeligere end fra byen og fuldmånen kiggede på dem mellem nogle skyer.
En lille frisk vind kærtegnede ham blidt mens han gik ned mod en af molerne.

Michela kiggede op mod den klare nattehimmel, og det blonde hår dækkede størstedelen af hendes ansigt, da en frisk vind drillede hendes varme hud. Hun kiggede ned på den hvide skjorte, som hun havde sat sammen med et par shorts, hvori der sad et par ternede seler. Hendes øjne søgte ned mod de hvide sko, og så mod armbåndende ( http://3.bp.blogspot.com/_HqSxpKP-Q7I/SnCuYlEmBmI/AAAAAAAAAbg/2sd-Hd_a5ac/s400/Gina+Tricot+armb%C3%A5nd.jpg )
Hun lagde sig ned på de kølige, tilmosede brosten, og kiggede op på den flotte gyldne måne. Et eller andet sted savnede hun at være menneske, da hun følte sig mere... dyrisk som varulv. Hun savnede også Kristoffer, men sommetider havde hun brug for tid alene, og det var ikke altid lige det han kunne hamle op med.
Hun vidste ikke hvorfor hun var taget herned, men det havde hun heller ikke vidst de andre gange, da det bare var blevet en vane at gøre. Hun mærkede den lune luft omkring sig, og trak så vejret ned gennem næsen. Duften af havasalt og fisk kørte rundt i hende, og hun sukkede i velbehag. Hun lå kort fra et bord, med tilhørende bænke, som så meget faldefærdige ud.

Han gik afsted uden rigtig at se sig for, men opdagede en skikkelse ligge på jorden enden han trådte på hende.
Han så ned på skikkelse der hovedsagligt var klædt i noget hvidt.
En svag duft af varulv hang ved hende og fik ham til at smile.
"Hej" sagde han og så ned på hende
"ER det ikke...koldt? er ligge der?"

//manglende krea//

Hun hørte skridt, men tænkte ikke over det, da det sikkert bare var en gammel mand der var ude og lufte sin hund, eller en eller anden fisker, men så hørte hun en dragende stemme, og duften af engel blandede sig med den mere naturlige duft der hang omkring dem. Hun kiggede op i et par blå øjne, og noget brunt/blond hår, der strittede. Hun smilede, og sagde så "Hej," til ham.
Den anden sætning gik først op for hende, da det sikkert var for sent at svare, men svarede så: "Naeh, ikke rigtigt." Hun lukkede kort øjnene, og hendes blågrå øjne rettede sig mod de mange milliarder stjerner. Hun begyndte langsomt at tælle dem, men stoppede så, da hendes øjne faldt på englen, og så sagde hun med en blid stemme: "Hvad hedder du?"
Hun lagde en hånd på sine kraveben, og den anden på sin mave, og pustede så langsomt ud af munden. Hun holdt blikket på englen, i håb om at starte en hyggelig samtale. Hun blinkede et par gange og fugtede så kort sine læber.

//Har da noget at bygge udfra x3//

Han smilte og så selv op mod himlen, da hun svarede på hans spørgsmål, måske lidt sent.
"Jeg er Mihael" smilte han og lod sine mørkeblå øjne hvile på hende igen.
"Hvad med dig?" hun så lidt sjov ud som hun lå der og blinkede og det endte med han satte sig ned ved siden af hende.

//ikke nå man er så forkølet som jeg er, måske er det ikek sådan for dig, men min hjerne bliver næsten langsommere...//

Hun tænkte sig lidt om, men kiggede så på ham. "Micael?" spurgte hun stille, og kunne ikke lade være med at smile. Hans navn mindede utroligt meget om hendes eget, men hun tænkte ikke på om hun måske havde lavet en fejl. Hun holdt øje med ham, da han satte sig ned, og hun satte sig selv op. Hun kiggede på ham, og lagde mærke til den store højdeforskel.

"tæt på, Mihael" rettede han hende med et blidt smil, han så sig lidt omkring, men der var vist ingen mennesker i nærheden, det var jo også aften og de eneste der ville være her var nok vis et nyforelsket par gik en tur.
Han så op mod himlen igen
"Nåe, har du boet her længe?" spurgte han så, for lige som at begynde et sted
"Altså ikke nødvendigvis i denne by, men bare...været her?" han så på hende og håbede hun forstod det