Spøgelses huset.

Sted : Spøgelseshuset.
Omgivelser : Par, Teenager og familier der render rundt derinde.
Vejr : Aner det ikke, har været for længe indei huset.
Tid : Omkring 19 tiden.
Dato : IRL.

Gabriel trådte ud fra en af de mange huller mellem væggene og tørrede klingens blod væk i trøjen fra varulven han lige havde dræbt.
*Perfekt...* Tænkte han vredt da han så det dybe hug i klingen efter han havde ramt dens tænder.
Han stak det tidsnok i skjul da et par på to 18 årige trådte frem og hoppede så tilbage da de Så hvad der lå inde i den lille "Gyde".
"Slap af... En ny del af forlystelsn" Sagde Gabriel med et falsk smørrede smil på læberne og de pustede hurtigt ud og gik videre.
Gabriel kiggede efter dem og himlede så med øjne.

Kala havde på en eller anden måde forvildet sig ind i spøgelseshuset. Hun var bestemt ikke tryg ved det, men hun var nødt til at gå runden for at komme ud.

Gabriel blev bare stående og kiggede rundt inde fra skyggerne.
Ferien i Spanien havde lært ham glæden ved at være i skyggerne.

De fleste ville sikkert kunne finde vej derinde, men hun farede selvfølgelig vild.
"Hvor er jeg?" Mumlede hun for sig selv.

Der var gået godt og vel et halvt år hvor Gabriel havde været væk, så da han så pigen, kunne han ikke sætte fingeren på hvor han havde set hende.
*Hvor er det nu jeg har set hende?* Tænkte han irriteret over han ikke kunne huske det.

//Skal endnu flere pligter -.-"//

//Helt fint//

Kala turde ikke folde sine vinger ud. De var stadig skadede efter mødet med dusørjægeren for et par dage siden. De gjorde også stadig ondt og hun havde mistet en del fjer.
Hun sukkede. Anede ikke hvad hun lavede her.

Gabriel havde ændret sig utrolig meget i den tid.
Han lignede en helt anden person og han smilte skævt da han så hende.
*Hvis jeg kan huske hende, må hun være en ven, så er den ikke længere* Tænkte han og trådte frme.
Han havde et venligt smil på sit lækre solbrune hud.

Kala havde ikke ændret sig spor. Hun lignede sig selv. Måske så hun træt ud, men det var også det.
Hun blev overrasket da en flot solbrun dreng trådte frem fra skyggerne.

"Hola Senorita" sagde han med perfekt spansk accent.
Han smilte stadig venligt til hende og han kiggede hende bare direkte i øjne.
Alle hans våben var godt skjult, mest fordi han ikke havde så meget med i dag.

Pandora sad på en bænk og kiggede på den lidt overbefyldte park.
Hun sad og tænkte på Abby dusørjægeren som hun kunne have dræbt let som en fjer.

"Hola Senor" Gættede hun.
Han virkede ret bekendt, men hun mindes ikke at have set ham før.
Meget mystisk.

"Har jeg mødt dig før?" spurgte han hende så lidt forvirret.
Han kunne ikke huske hvor det var han havde mødt hende.

Hun rystede usikkert på hovedet.
"Nej, det tror jeg ikke" Svarede hun og bed sig i underlæben.

Han rynkede brynene.
"Men hvad hedder du så?" Spurgte han hende og gik hen til hende.
Gabriel så hurtigt hendes øjne og hvordan de kiggede lidt rundt.
"Kan du ikke finde ud af huset her?" Spurgte han hende medd et lille skævt smil.

"Jeg hedder Kala og du?" Spurgte hun og smilede skævt.
Fokuserede på ham.
"Ja, det er meget forvirrende at skulle finde rundt" Mumlede hun og grinte kort.

"Tony" Sagde han som sit dæknavn, det rigtige får folk ikke alle at vide.
Han fokuserede tilbage og smilte bare tilbage.
"JEg har gået rundt her et stykke tid, så jeg kan godt hjælpe dig ud" sagde han og smilte bare.

"Hyggeligt at møde dig Tony" Sagde hun og smilede.
"Vil du hjælpe mig med at finde ud?" Spurgte hun bedende. Det ville være umuligt for hende at finde vej.

"ja klart" sagde han og rakte hånden frem til hende så han kunne føre hende ud.

Hun tog den en smule tøvende.

Han smilte venligt.
Blidt tog han den og førte hende igennem de forskellige "Skræmmende" ting.

Hun fulgte efter ham og gik et par skridt til siden når der var noget uhyggeligt.

"Og Abra Kadabra" sagde han med et lille smil og åbnede døren og en gadelampe lyste.

Hun smilede lettet.
"Vi er ude nu ikke?" Spurgte hun og så på ham.

"jo" sagde han og smilte bare stort.