Præsentationen

Dato: Irl
Dag:Irl
Årstid: Irl
Tid: 23.45
Vejr: Mørkt
Omgivelser: Ingen levende sjæle ud over Nora
Påklædning: http://cn1.kaboodle.com/hi/img/b/0/0/37/a/AAAAC938rq0AAAAAADeuoA.jpg

Nora listede stille ind i kirken. Hun havde stilt sine sko ude i våbenhuset, og gik nu med bare tæer på det kolde mamorgulv. Hun lod med et lettet suk sine vinger glide ud af ryggen. Hun havde dem aldrig inde når hun var i kirke, hun følte sig tryg i kirken. Og mente hun havde en forpligtelse hver gang hun kom til et nyt sted. Hun tog altid i kirke så snart hun havde fundet en det nye sted, og præsenterede sig for steddets ånder. Hun var ikke kristen men troede på elementerens ånder. Det var den gamle tro i Kina hvor hun kom fra. Selv om hun ikke troede på en gud, mente hun at kirken var det mest åndelige sted, og derfor det mest oplagte sted at søge ånderne.

...

Pandora gik ind i kirken, selvom hun virkelig hadede alt ved en kirke undtagen de flotte mønstre der løb rundt i kirken's loft.
Det værste hun vidste var gudstjenester og Vievandet.
Hun gik stille op af gangen og havde fået øje på Englen.

Nora opdagede ikke vampyren
da hun var travlt optaget af andet.
Hun hviskede lavt på kinesisk
og lavede nogle små fagter ind i mellem.
Hun var i fuld gang med at præsentere sig
for stedets ånder.

Pandora blev ved med at gå op af kirken's gulv, og standsede for at betrakte Englen lidt mere.
Hun indåndede den søde duft af englen's blod, men havde ehk' tænkt siiq
at angribe men's englen ehk' havde opdaget hende.
De skulle jo gerne have en chance.

Nora mærkede et andet tænkende
væsen og vendte sig om.
Hun gik forskrækket et lille skridt
tilbage da hun så vampyren,
men hun var ikke bange.
Hun frygtede ikke vampyrere.

''Hej'' Sagde hun stille til Englen.
Hun betraktede hende stadig selvom hun havde opdaget hende.
Hun så godt at hun gik tilbage.
*Hvorfor frygter alle vampyre ?* tænkte hun.

"Jeg frygter ikke vampyrer."
sagde hun næsten trodsigt.
Hun havde hørt hvad vampyren tænkte
og svarede på tankerne uden
at tænke over det selv.

''Er dhu helt sikker på det?''
svarede hun overbevisende.
Hun kiggede ned i gulvet også op på Englen.
''Hvad er dit navn''
Nærmest hviskede hun.

"Nora Tiannuan, og ja.
Jeg er helt sikker på at jeg ikke
er bange for vampyrer."
svarede hun og så lidt på den.
"Hvad er dit navn?"
spurgte hun så da hun ikke
brød sig om at snakke med
nogen der kendte hendes navn
når hun ikke kendte deres.

''Pandora''
Svarede hun.
Hun havde sit hovede liggende svagt ned på skrå.

Hun så list på hende og
sagde så: "Pandora er et
smuk navn".
Hun mente faktisk,
da det lå godt i munden.

''Tak''
Hun så på Nora og smilte svagt.
Hende's ansigt så lidt mere alvorligt ud igen.
Men hende's øjne begyndte at blive røde igen.

Hun smilede venligt tilbage,
men så godt de røde øjne.
Dog veg hun ikke tilbage,
men blev stående for at vise at hun
virkelig ikke var bange for vampyrer.

Hun gik frem mod Nora og hende's næsebor sitrede,
på grund af den duft.
Hun smilte så og stoppede.
Nu stod de nogle få skridt fra hinanden men alligevel
ret tæt.

Nora lagde armene over kors
og så afventende på
Pandora.
Hun var klar til at lette hvis
vampyren angreb hende,
men hun viste ingen tegn på frygt.

Hun kiggede stille på hende og prøvede
på at selvbeherske siq selv,
men det var ret svært.
Hun havde tænkt sig at angribe men
ehk' endnu.

"Hvad venter du på?"
spurgte Nora afslappet.
Hun kunne så på Pandora
at hun havde tænkt sig at angribe,
men forstod ikke hvorfor
hun ikke bare gjorde det med det samme.

Hun kiggede sukkende op på hende.
''Dhu ved at dhu vinder.Jeg har kun været vampyr i få dage''
Hun sukkede.''Men jeg har da bidt en dusørjæger''
Svarede hun.

"En dusørjæger?"
spurgte hun og løftede det ene øjenbryn.
"Er der mange af dem her?"
spurgte hun så.
Det var godt at vide da der
var en del der ikke stod afvejen for at
dræbe en engel.

''De 2 eneste jeg kender indtil videre er Abby og Gabriel, men det er vist meget sjældent man møder dem her''
Hun rynkede på næsen ved de to navne.

Hun smilede svagt da vampyren
rynkede på næsen.
Hun nikkede stille til det hun
sagde men sagde ikke noget selv.
Hun betragede tavst vampyren.

Hun smilte svagt tilbage.
''Hvordan blev dhu engel ?''
Hun spurgte hviskende.

Nora så væk og rynkede
svagt panden.
Hun fosøgte at tænke tilbage men
mødte som sædvanlig
en stor sort mur af glemsel.
Hun vendte sig væk og gik lidt op mod alteret.
"Jeg ved det ikke"
hviskede hun svagt og lukkede øjnene i for at holde
nogle tåre tilbage.

''Okay''
Hun så på hende og stod foran hende,
uden hun havde opdaget det.
Hun havde lagt hovedet på skrå,
men mest fordi hun ehk' forstod hvorfor.