Mødet med et nyt individ//Orlando.

Dato : 24 September.
Årstid : Irl.
Dag : Fredag.
Vejr : Koldt og det regner meget.
Sted : Werclare by.
Tid : 23:30
Påklædning: Lange sorte skinny-jeans, Blodrød top, sort læderjakke, fingerløse nathandsker, militærstøvler.


Alanes fodtrin kunne høres mens hun gik ned af trappen og ud i den lille gyde hvor hendes opgang lå. Hun fugtede sine læber og så op på himmelen, regnen dryppede ned i hendes ansigt. Et lille smil på hendes læber. Hun var bange for vand men aldrig regn. Regnen beroligede hende. Hun sukkede stille, det var længe siden hun havde mødt nogen hun kendte, som hun havde vidst, droppede de hende. Hun gik up på selve gaden og så sig kort omkring. Hendes grønne øjne skinnede en smule i det blege skær fra gadelamperne,

Orlando gik i ude i det kolde og snart våde vejr.
Han var gået i byen for få lidt sjov ud af aftenen,
men blev dog skuffet da ingen faldt i hans smag for
sjov de forskellige forsamlings steder. Han gik med
lidt hurtige skridt ind i en gyde for at søge ly for regnen.
Dog hjalp det ikke meget, da gyden ikke havde dække.
Men det forhindrede det meste at dryppe ned og gøre
hans klæder våde. Han stoppede inde i gyden og trak en
cigaret frem og tændte den med sin gamle tændstikpakke
han altid havde på sig.
Han kiggede sig lidt omkring, for at se hvad omgivelserne
var da han fik øje på en skikkelse i gyden.
Han spændte øjnene lidt i, og så at det var en kvinde. Han
lavede et lidt overraskende ansigt, og stilte sig ikke lang fra
kvinden, op af den kolde mur og røg på sin cigaret.

Alane smilte stille og nød regnen som stille dryppede ned på hende, det var ved at tage til men ikke så kraftigt endnu.
Hun så mod udgangen af gyden og fik øje på en skikkelse som stod lænet op af den ene mur, med en cigaret i munden.
Stille og lydløst gik hun videre, hun var ikke bange for folk mere men det havde hun været engang men der var hun også blevet overfaldet af vampyrer hele tiden, hun strøg noget hår ud af sine øjne og forsatte med at å, hun gik langsomt forbi manden, skimtede på ham ud af øjenkrogen, han så ikke værst ud, men han virkede noget dyster og farlig. Men Alane blev jo tiltrukket af det dystre, mørke og uhyggelige.

Orlando så at kvinden gik hen imod ham. Han fulgte hende med sine
charmerende øjne hel vejen. Han rejste sit hovede op, som før var
sigtet mod asfalten.
Han strøg sin hånd igennem sit brune lange hår, og kiggede på hende
med venlige øjne. Dog var mystikken stadig over ham, da man ikke
kunne tyde hans udtryk 100 % pågrund af mørket.
Han stilte sig op, men tabte sin cigaret ned på den våde bund. Han
udbrød et " pokkers! " Han trådte på smøgen bagefter, og mærkede
at vandet blev mere og mere kraftfuld.
Han vendte ansigtet mod den grå og utætte himmel. Vandet dryppede
ned i hans ansigt, og det var utroligt forfriskende efter hans mening.
Regn var faktisk noget han nød. Regnen gjorde ens krop mere rolig
og regnen var osse utrolig romantisk efter hans mening.

Alane forsatte ud af gyden, hun så et kort øjeblik tilbage på ham men så hurtigt frem igen. Ikke en der viste tegn på styrke eller på noegn måde at ville skade hende. Hun smilte glad da hun forsatte ned af den tomme vej, hun gik midt ude på vejen, der var ingen biler, mennesker, væsner eller noget i nærheden. Hun stoppede langsomt op og stod og betragtede nattehimmelen, regnen tog virkelig til nu. LAngsomt lod hun sine øjne glide i, hun nød det kolde vand som dunkkede mod hendes krop, regnen var fantatisk, hun elskede det virkelig.

Orlando gik den samme vej tilbage som pigen,
da han følte noget specielt ved hende.
Han gik et godt stykke bag hende, men holdte
godt øje med hende. Hun gik ud på vejen, som
lå på den anden side af gyden.
Hun stillede sig op og stod vist og nød regnen,
Orlando smilte for sig selv, da hun sikkert ikke
vidste andre stod og betragtede hende.
Der var ikke tegn på noget liv omkring dem,
dog ud af det sorte mørke trådte en bil, med
fuldfart hen i mod pigen, som stod i sin egen
verden.
Orlando spænede derhen, med uhyrlig hurtig
hastighed. Hvis han ikke var vampyr ville han
ikke ha nået det.
Han nåede til hende inden bilen ville ha ramt
hende, og kastede sig tilside med hende øverst
for hun ikke skulle tage skade.

Alane fik et chok da hun blev hevet væk fra der hvor hun stod. Hun så ned på den fremmede som lige havde redet hendes liv. En svag rødmen dækkede hendes kinder men hun udviste ikke svaghedstegn eller noget, dog en smule flovhed. Hun så efetr den sorte bil. Hun flyttede sig langsomt fra ovenpå den anden til ved siden af ham, en smule rudtosset, hun havde en flæge langs armen da bilen havde snittet hende. Hendes øjne gled ned til såret, ærmet på hendes læderjakke var flænset og en smule blod løb ned langs den blege men alligevel solrige hud. Hendes øjne faldt på den fremmede som hun havde regnet ud var vampyr, ellers ville han aldrig havde nået det. Hun gemte hurtigt sit sår for ham. "Tak" Hun så ham kort i øjenen før hendes blik faldt ned på asfalten.

" selv tak. Dog! husk at passe på" svarede han og aede hende
venligt på armen.
" er du såret?" spurgte han mens hans fjernede hånden, som
dækkede hendes sårede arm. Han kiggede på den store
flænge på hendes arm. Han tog et lille tørklæde som han havde
bundet rundt om håndledet som pynt.
Han bandt det af og bandt det rundt om hendes tynde og sårede
arm.

Alane smilede svagt og så ham i øjnene, hun var en smule svimmel og havde stor kvalme men hun sagde ikke noget eller gjorde noget ved det. "Ja" En svag rødmen bredte sig på hendes kinder da dte var ret pinligt det her. Bed sig i læben da han fjernede hendes hånd fra såret. Hun så på såret som blødte kraftigt, stille gled hendes øjne op på manden som hjalp hende "Hvem er du egenlig?" Forsigtigt lagde hun hovedet på skrå og så ned på sin arm mens han forbandt den med tørklædet.

" Navnet er Orlando Van Lake " svarede han med sin
udenlandske accent.
Han smilede venligt til hende, efter han havde strammet
tørklæde en smule stramt om hendes arm, så blødning
ville stoppe.
"og de?" spurgte han venligt, mens han rakte en hånd
ud for at være høflig.

Alane så på manden som nu havde presenteret sig som Orlando. Hun smilede taknemmeligt men ville ikke falde for den indirekte ting som han prøvede på. Han var bare for venlig til at være sand. Hendes øjne gled ned på ''forbindinge'' som var blevet strammen om hendes blødende arm. Forsigtigt strøg hun noget hår ud af øjnene. "Alane" Hendes stemme var silkeblød og meget forførende. Hun tog den udstrakte hånd og gav den et kort klem.

Orlando kiggede lumsk på hende, og undrede sig over
hvad en pige på hende alder lavede ude i sådan en
død by, om aftenen.
Orlando undrede sig over hvorfor han altid stødte ind
i utrolig mindre årige end ham selv.
Han grinede en smule af det, men viste det ikke, da
det ikke skulle misforstås.

Alane så det lumske blik og slap hurtigt hans hånd. Langsomt rejste hun sig op og så ned på ham. Hun anede ikke hvad hans bagtanker var men det virkede heller ikke som om det var nogen klod idé at finde ud af dem. "Tak for hjælpen men jeg må videre nu" Hun vendte rundt og gik ned af gaden, regnen var stilnet af.

Orlando stak hænderne i sin lyse ødelagte jeans og spurgte
" Hvor begiver du dig hen?" spurgte han venligt, og med
et charmerene smil, som han altid havde gemt bag læberne.
Hans øjne prøvede at læse hendes tanker, for at finde ud af
hvor hun skulle hen. Dog kom der ingen information frem,
da det var slørret.
Det irreterede ham en smule.

Alane forsatte ned af gaden, hun havde ikek tænkt sig at give ham et rigtigt svar, hun ville lege med ham hvis han forsøgte at lege med hende. "Ingen steder" Hun så sig over skulderen og smilede et drilskt og skævt smil. Strøg sit våde hår ud af øjnene og så frem for sig igen. Hendes lydløse fodtrin forsvandt ned af gaden, den tynde skikkelse svingede sensuelt og drillende med hofterne, hun kunne godt drille folk hvis hun ville.

Orlando mærkede hendes drilske humør.
Og ville deltage i legen. Han løb væk fra
vejen i et hurtigt spæn, så hun intet lagde
mærke til.
Han bedrog sig om bag en af de store lejeligheds
bygninger, og fandt en brandtrappe. Han kravlede
op af trappen, og kom op på bygningens tag, uden
noget problem. Han fulgte efter pigen uden hun ville
ligge mærke til noget som helst.
Da der var så mørkt oppe i det luftlag, ville ingen kunne
genkende. Selvfølgelig ville man kunne se en skikkelse,
hvis man holdte blikket i længere tid, men dog var Orlando
mester i at gemme sig, og gå undercover.

Alanes smil bredte sig på hendes læber, hun satte i løb. Hun var ekstrem hurtig, selv af en varulv. Det om nok ud af al' den løbetræning hun havde lavet i så lang tid. Hends sanser og sind var åbent for alt, det var nok også kun derfor hun hørte den anden bestige brandtrappen. Hun drejede hurtigt ind i en gyde og forsvandt derfor ud af syne for den anden. Lydløst kom hun op på taget. Hun listede sig over bag ham og pustede ham i narkken for at drille ham, hun var mester i gemmeleg.

Orlando var ikke overrasket, da han havde fulgt hende hele vejen.
Han blev stående da hun pustede ham i nakken. Efter lidt tids
stilhed, vendte han sig langsomt, og smilede lumskt.
Så holdte han øjenkontakt med hende, og begyndte at gå bag ud
indtil hans fødder han nået kanten.
Han trådte dog, endnu en gang bagud og fadt med stil igennem
luften. Han tog fat i de forskellige brandtrapper der var på vær
sin side, og førte sig selv han til en gå gade, hvor der var en
masse bare åbne.

Alane så efter ham. Hun rullede kort øjne før hun hoppede efter ham.
Lydløse skridt fulgte ham, hun var ikke færdi med at lege.
Hun var sulten men havde aldrig nogensinde i sit liv spist kød efter hendes bror havde forladt hende.
Forsigtigt betragtede hun manden foran hende, hun gik et godt stykke bag ham men alligevel ikke.

Orlando kunne mærke på situationen at det ikke leg mere.
Men hvad kunne en lille pige gøre mod ham?
Han havde aldrig tabt en kamp.

Alane så på ham og ville egentlig bare lære den anden at kende, hun ville vide hvem han var.
Hun gik stille op på siden af ham og så på ham, "Hvem er du?" Et meget almindeligt spørgsmål dog ikke det bedste tidspunk, eller måske?
Stille lod hun sin krop glide i takt med hans.

" hvorfor er de interesseret i min identitet? " spurgte han
spørgende og gik en smule videre hen passagen.
Han kiggede ned op på himlen, og nød det mørke præg,
som himlen havde fået på sig.

"Nu har du jo reddet mig, det ville være rart at kende den som reddede mig"
Hun forsatte mod en bar som det så ud som om Orlando var på vej hen til. Hun ville hellere have folk spurgte om lov til at få hendes blod i stedet for bare at tage det, hun havde givet en lov til at drikke det, men hun følte en smule hun stod i gæld til ham på en underlig måde.

Han stoppede med at gå, og vendte sig mod hende.
Han bukkede halvt og præsenterede sig.
" Orlando... Van Lake ". Han smilede venligt og
kiggede på hende med sine store mørkebrune/sorte
øjne.

Langsomt stoppede hun op ved siden af ham, han havde allerede præsenteret sig selv. Havde han han allerede glemt det?
Hun lagde hovedet på skrå og så ham i øjnene "Du har allerede præsenteret dig selv" Et lille venligt smil på hendes læber som bredte sig op i hendes øjne, han virkede ikke farlig, han virkede rolig og anstændig, men det kunne jo sagtens være en facade og hun gik direkte i hans fælde, intet var sikkert i denne verden, man blev nødt til at prøve sig frem.