Øøøørh intet krea til overskrift - David

Andy havde været på sin frisør skole og havde næsten lige fået fri, han havde taget sin lille hund Bubz med i skole denne dag da han selv synes det var synd for den lille hund at den skulle være der hjemme hos de onde katte. Andy havde en sort taske over den ene skulder, snorren med Bubz ude i enden og en smøg i sin mundvig. hans anden hånd havde han nede i lommen på sine sorte bukser, ellers havde han en langærmet sort trøje på hvor ærmerne var trukket op til albuerne og et nittebælte. han gik bare rundt på gaderne i La Sunisha og så lidt ind i butikkerne, selv om han var ret så træt i og bare ville hjem så kunne han alligevel ikke stoppe sig i at ville kigge på tøj og andre ting.

David sad på en bænk med benene trukket op under sig, imens han holdte om dem. der var sket så meget på det sidste han ikke rigtig kunne overskue noget. han savnede dem som holdte af ham. et lille suk undslap hans læber og han rettede sig lidt op, imens han lod sine ben falde ned på jorden igen. han så lidt på de mennesker der perserede ham, som alle sendte ham nogle nedladende blikke. han havde ikke lige haft overskud til at gøre noget ud af sig selv og derfor lignede han ikke ligefrem en som havde massere af penge. hans hår var rodet, mere en det plejede og hans tøj var lidt beskidt hist og her, da han ikke havde været så uheldig at falde flere gange i løben af dagen.

Andy gik bare stille videre til han fik færten af nået han kende, han kunne bare ikke komme i tanke om hvor han kende den fra. dog gik han også lidt i sine egne tanker og kunne ikke rigtigt overskue at se sig omkring, der havde sket for meget. Dean havde kommet tilbage og ville havde ham tilbage, og Andy havde ikke rigtigt været sammen med Adam i nået tid. så han var ikke engang sikker på hvad han skulle gøre, da han jo var blevet gift og var imod at blive skilt. han så sig dog alligevel lidt om og fik øje på nået han virkelig havde savnet, David sad bare der alene. han gik stille over mod ham og smilte imens, selv om det blev væk igen da David så ked ud af det "hej?" sagde han stille i det og tog sin smøg ud af munden og kastede den let væk

David sad bare og stirrede på menneskerne og havde overhovede ikke lagt mærke til der var en på vej over til ham. derfor fik han et kæmpe chok da han hørte en stemme han ikke havde hørt længe og så meget stille op for at se om det nu kunne være sandt. det var sandt. det var Andy. en han ikke havde set i laangt tid og han havde savnede ham virkelig meget. han stirrede lidt på ham med et forbløffet blik, men rejste sig så hurtigt op og krammede den savnede dæmon med det samme "Andy" hviskede han og puttede sig ind til ham. han havde virkelig savnet Andy meget. savnet at mærke hans arme om sig og høre hans smukek stemme.

Andy smilte igen da han kunne mærke glæden inde i sig selv, og savnet til den lille dæmon som jo virkelig var hans bedsteven. han lag hurtigt sin frie arme omkring ham og trykkede ham bare tætter ind til sig, for at virkelig mærke den lille krop mod sin "mmrh min David" sagde han kærligt i det og lag sit ansigt ned mod hans hår "jeg har savnet dig" hviskede han mens Bubz bare hoppede op og ned og bjæffede for at få nået opmærksomhed, og blev også ret så jaloux i det over at David blev krammet af Andy da han mente at Andy kun var hans og knap nok nogen anden måtte røre ham

David kæmpede for at holde sine tåre tilbage og for en gangs skyld lykkedes det ham, da han hørte Andy's stemme "jeg har også savnet dig" hviskede han lidt hæs, da han stadig kæmpede lidt for at holde gråden inde. han trykkede sig ind på Andy så godt han kunne, da han bare ville mærke ham sp meget som muligt og intet skulle få ham til at give slip. han hørte godt den lille bjæffen og drejede da også hovedet lidt. han kunne med det samme genkende hvalpen og kendte de små træk fra Bailey. han så så op på Andy og smilte sin uskyldige barnlige smil.

Andy holde ham bare tæt ind til sig og havde bestemt ikke tænkt sig at give slip på ham, hvis så David sagde at Andy skulle give slip så havde han ikke gjort det "godt" hviskede han og havde nok blevet skuffet hvis ikke David også havde savnet ham, han kyssede ham en enkel gang i håret og så ned på Bubz som prøvede at knurre selv om det så dumt ud da han lovrede med halen imens "stop så" sagde Andy og gav et lille grin fra sig, da han ikke kunne være sur da han var utrolig lykkelig over at se sin bedsteven igen.

David betragtede Andy lidt og smilte barnligt. han så lidt på hvalpen igen og kunne huske da han havde alle hvalpene. det havde været så uoverskueligt, men nu når der kun var Bailey og en hvalp tilbage gik det bedre med hunde pasningen. han nød kysset i sit hår og så op på Andy igen "er du glad for den lille hvalp?" såurgte han, da han jo ikke rigtig havde set Andy siden rejsen og han havde afleveret hvalpen. han puttede sig tættere ind til Andy og elskede virkelig at være tæt på ham igen.

Andy holde ham bare tæt ind til sig og så ned på Bubz og nikkede og grinte lidt "ja han er dejlig.. lidt dum og måske forkælet, dog dejlig" sagde han og vende sit blik mod David og trak sin overkrop bare en lille smugle væk fra ham, for at bedre at kunne se på David og rettede hurtigt på hans hår "hvordan er det dog du ser ud?" spurgte han om og var ikke så meget for at David så beskidt ud, og var ikke sikker på om der var nået galt eller ikke.

David mærkede en stor glæde inde i sig da han hørte den dejlige latter komme fra Andy. den latter havde han virkelig savnet meget og det smil som Andy sendte havde han virkelig også savnet "så er han vel ligesom Bailey..men husk at opdrage ham.. det er dig der bestemmer" saagde han og så op på Andy. han regnede med Andy sagtens kunne finde ud af det, men han ville bare være sikker allligevel. hans smil forsvandt dog da Andy kommenterde hans udseende og så lidt ned "jeg... har ikke...ligefrem.. haft det så nemt på det sidste...d er er sket meget.. er lige kommet hjem fra Holland for nogle dage siden" sagde han stille og bed sig i læben. tanken om Holland turen fik et gys til at flyve igennem ham.

Andy så bare på ham med et smil på læben og kyssede ham en enkel gang på panden "ja det ved jeg godt, men se hvor sød han ser ud" sagde han og havde det endelig svært med at sige nej til ham, da han var jo utrolig nutted i det og det var vel svært at sige nej til ham. han så bare på ham og lyttede på hvad han sagde og hans smil forsvandt, han følte sig virkelig som en dårlig bedsteven over at han ikke havde været der for ham "hvad er der da sket?" spurgte han stille om og lod sin frie hånd glide hen over hans kind, inden han lag sin arm rundt om ham igen.

David så lidt op på ham igen og nikede stille "ja han er meget nuttet...men derfor må du stadig sige nej..det er vigtigt" sagde han og vidste udmærket godt hvor svært det var, men det var noget af det vigtigeste. det havde han hurtigt fundet ud af med Bailey. han så stille ned igen og tænkte over hvad han skulle sige. et lille suk undslap hans læber "min storebror havde sendt mig et brev da jeg kom hjem fra vores rejse... har jo ikke haft kontakt til ham siden..den gang han fortalte det der.. du ved med han var blevet..ja du ved...jeg besøgte ham så i Holland..så hurtigt som muligt uden at sige noget til nogen fordi jeg bare skulle afsted med det samme..." han stoppede sig selv og så lidt væk. han nød det lille strøg over sin kind og lænede sit hovede ind mod Andy "han havde åbenbart rodet sig ud i noget med stoffer og manglede at betale...de kom efter ham.." et lille snøft afbrød ham da han så det hele for sig imens han forklarede og han havde fået tåre i øjnene. nu kunne han ikke holde det tilbage længere "han nåede at gemme mig i et skab og låste mig inde der..dem som kom efter ham... toturerede ham...de klippede hans fingre af og skar i ham.. alt det der..de lod ham sidde og forbløde for øjnene af mig...jeg kunne ikke komme ud til ham og hjælpe ham.. jeg var ikke stærk nok til at åbne det dumme skab..jeg havde endelig fundet ham og nu.. nu er han væk.. helt væk..død" hulkede han og snøftede nogle gange efter. han vejrtrækning var blevet meget ujævn og det var tydeligt at han nu græd.

Andy skulle lige til at sige nået om Bubz da han hørte at David begynde at snakke igen, han så bare på ham med et chokket blik i øjnene og kunne virkelig ikke lide at se ham græde. han viste heller ikke hvad han skulle gøre, og lod bare sin arm glide rundt om hovedet på ham og trykkede hans hoved ind mod sin brystkasse "du skulle havde sagt nået.." sagde han og var selv lidt ked af at David bare sådan havde rejst fra ham, dog var han mere ked af sådan nået skulle ske for David "det er jeg virkelig ked af at høre, men han er nok et bedre sted nu.. et sted oppe i himlen og ser ned på sin elskede bror, så jo skal være lykkelig" sagde han stille ned i hans hår, det knuste hans hjerte at se sin bedsteven ked af det. det var virkelig nået han ikke kunne klare "han er aldrig væk, sådan nået må du ikke sige.. han er i dit hjerte og det vil han altid være, han er en del af dig" hviskede han og tog snorren til Bubz rundt om sit håndled, og løftede David let op i sine arme og trykkede sin mund mod hans skulder "kom du skal ikke være hed ude og være ked af det" mumlede han og begynde bare at gå ned mod stranden og mod sit hus

David græd meget og ønskede inderligt at han havde sagt han rejste til enten Andy eller EMbry. han havde grædt ud ved Embry's skuldre, men han kunne bare ikke glemme de skrækkelige billeder af sin bror der blev toturetet så voldsomt. han havde fortrudt han bare var taget afsted uden at sige noget, men han anede jo ikke det ville ske. han mærkede Andy's arme om sit hovede og trykkede sig så tæt ind til ham som muligt. han lyttede til hvad Andy sagde og rystede stille på hovedet "himlen..jeg vil jo havde ham her.. på jorden ved mig.. jeg havde endelig fundet ham Andy.." græd han og rystede i hele kroppen. han var ked af han ikke bare kunne være glad nu når han var sammen med Andy igen, men det havde taget hårdt på ham og påvirkede hele hans dagligdag og alt hvad han gjorde. han lyttede til Andy's stemme og vidste godt at hans bror altid ville være i hans hjerte, men han ønskede bare at han bror var der.. overfor ham. kunne holde om ham. det ville være det bedste "jeg savner ham Andy.." hviskede han ynkeligt og sank en klump. han lod sig blive løftet op og gemte sit ansigt mod Andy's skulder. det passede ham fint at komme væk fra gaden. han brød sig ikke om at græde der.

//gå i seng nu godnat^^//

Andy lyttede bare på hvad han sagde og kyssede hans skulder en enkel gang "så så David du skal ikke græde" hviskede han kærligt og ville jo ikke havde at han skulle græde, han kunne bestemt ikke lide at han græd og det ødelag ham virkelig inde i "jeg forstår dig godt søde.. men du vil jo altid havde ham i dit hjerte" hviskede han og viste virkelig ikke hvad han skulle gøre, han ville ønske at han kunne gøre nået for at få David til at blive glad igen. han ville ønske at han kunne få hans bror tilbage, dog kunne han ikke det og ville jo bare være der for ham. han så huset et stykke væk og skynde sig bare der over mod, da han godt kunne mærke at sin trøje bliv våd i det og kunne regne ud at det var fordi David græd. han fik stille låst døren op og åbnede den, og fik taget sine egne sko af og gik ind i stuen og satte David i sofa'en "sådan" sagde han og tog snorren af Bubz som hurtigt hoppede op ved siden af David, Andy gik hurtigt ud og lukkede døren og lag snorren væk og kiggede kort efter Adam. inden han gik ind til David igen og satte sig ned ved siden af ham, og var ikke den bedste til at trøste nogen.

David hørte godt alt det Andy sagde, men kunne ikke lade være med at græde. han gemte sit ansigt mod Andy's skulder og trykkede sig ind til ham. han nægtede at gove slip på ham og føle sig tryg igen. han mærkede han kom ned og sidde på sofa'en. han så lidt ned og snøftede, imens han gemte sit ansigt i sine hænder. han frygtede at hans tåre ville vare evigt, for det føltes det virkelig som om. han lagde så kort på Bubz og hulkede igen, hvorefter han puttede sig in til Andy da han satte sig ved siden af David "Andy.. vil du ikke nok holde om mig" hviskede han bedene og meget hæst, på grund af hans gråd.

//sorry længten, men krea døde//

Andy havde aldrig set David så ked af det, og det gjorde ondt inde i ham af at se det. han var jo og ville altid være hans bedsteven, han var jo en del af Andy og det var frygteligt at se ham ked af det. han nikkede kort "jov selvfølgelig" hviskede han og lag hurtigt sine arme omkring ham og trykkede ham ind til sig "du skal ikke græde mere" hviskede han selv om han jo ikke kunne bestemme om David skulle græde eller ikke, dog var han ikke så meget for det. han kyssede ham en enkel gang i håret "syyyyh" hviskede han ned mod hans hår

David puttede sig så tæt ind til Embry han kunne og græd forsat i lige så meget. han kunne bare ikke stoppe, selvom han prøvede havde han holdt sine tåre tilbage for længe. hele rejsen hjem fra holland, havde været det rene helvede og han havde frygtet alle mennesker der var omkring ham. billeder af det han havde set med sin bror kom flere gange frem i hans hovede og det fik ham blodt til at græde endnu mere og i Davids hovede virkede det hele helt fortabt. han græd og græd og kunne slet ikke stoppe igen, ikke engang da han mærkede Andy's læber mod sin hovedbund. dog havde han nydt det lille kys og han følte sig meget tryg i Andy's arme, men minderne gav ham ikke lov til at stoppe med at græde.

Andy holde ham så tæt ind til sig som overhovedet muligt, han viste ikke hvad han skulle gøre og ville virkelig gøre alt hvis bare han kunne få David til at stoppe med at græde, det gjorde jo ondt inde i ham at se ham græde og det kunne han bestemt ikke lide. han havde selv lyst til at tude, men ikke af andre grunde end af at David græd "syyyyyyyyh" hviskede han stille ind i håret på ham og trykkede ham bare tætter ind til sig, og håbede bare det ville hjælpe lidt med at få ham til at stoppe med at græde selv om han ikke troet det ville hjælpe det store.

David blev blot ved med at græde. han kunne bare ikke stoppe og han følte stor skyldfølelse over at sidder der og stor tuden, imens Andy gjorde alt for at trøste ham. David knyttede sine hænder om Andy's trøje om trykkede sig så tæt op ham det overhovede var mulig "undskyld" hulkede han, da han ikke synes han kunne være bekendt at tude overfor Andy. han lukkede sine øjne og kæmpede for at få sine tåre til at stopp med at filme

Andy blev lidt overrasket over det ord som kom ud af David's læber, han ville jo ikke havde at han skulle sige undskyld på nogen måde da der jo ikke var nået at undskylde for. Hvad havde man en bedsteven til? hvis man ikke kunne tude overfor personen? "du skal ikke undskylde" hviskede han bare ned mod hans hår, og kyssede ham blot en enkel gang i håret for at få ham til at få det bedre. han vuggede ham kærligt fra side til side, som man ville gøre med et lille barn for at få det til at stoppe med at græde.

David lyttede til Andy's varme stemme og hulkede igen. han vuggede stille med og lukkede sine øjne. der gik forholdsvist langtid før han stoppede med at græde og faldt hen i en tung søvn. han havde været så træt og var kun blevet trættere af at side og tude. så han var faldt i søvn og derfor stoppet mmed at græde. han rystede stadig lidt i søvne og gav små snøft fra sig, men tårende var stoppet helt. han så dog forfærdelig ud, da han var blevet helt rød rundt om øjnene og ned af kinderne efter alt den græden.

Andy blev bare siddende og vuggede ham mens han blev ved med at sige "syyyh" han kunne godt mærke at den lille krop blev slap i det, og det fik ham til at rejse sig roligt op og løftede ham op til sig. Han var så lydløs som overhovedet muligt, da han ikke havde lyst til at vække ham. han gik roligt ud i gangen og videre op af den brede trappe og videre ind i soveværelset, han lag ham under dynen og skubbede let den bløde bamse ind til ham som han fik af Eolith til sin fødselsdag. han smilte lidt og strøg ham en enkel gang hen over håret, inden han gik ud af døren og lukkede den let på klem og gik ned for at rydde lidt op og lave de lektier han havde fået før.

David sov tung og puttede stille bamsen ind til sig, da Andy skubbbede den hen til ham. David plejede ellers ikke at sove med bamser, men denne gang drømte han det var en person han puttede sig ind til. et lille suk kom ud af ham og han sov længe og tungt.
efter langtid, vågnede han stille op og åbnede stille sine øjne "mmh..." brummede han, hvorefter han gned sig i øjnene og satte sig op. han så lidt rundt og bed sig lettere nervøst i læben han havde aldrig været på dette værelse før, men kunndog regne ud det nok var Andy's for han havde jo været ved ham. David så lidt ned og fik øje på bamsen i sine arme.

Andy havde nået at rydde op i huset mens David sov, han havde jo altid været en af dem som hadet når det ikke var ryddet op, udover den gang hvor han drak alt alt for meget. Han sad nu ved stuebordet i sofa'en, med fjernsynet tændt som var sat på en eller anden ligegyldig kanal og lyden var alligevel ikke særlig høj i det. han sad med en af sine skolebøger i sine hænder, og sad bare og læste det hurtigt og skrev nogle noter ned for at være sikker på at han huskede det hele.