Skadede? - Violet

''okay så kan vi godt smide forklædningen'' Sagde hun og tog tæppet af. og kiggede på ham. ''så ved du også jeg ikke er menneske. men vampyr som dig'' Sagde hun med et alvorligt blik mod ham. ''man må jeg prøve at passe ind i byen når man er vampyr og de skal tro man er menneske, ikke?'' spurte hun den smukke unge mand.

Orlando grinede af hendes skuespil, da det fik ham til
at tænke. " det er ganske rigtigt" udstødte han og
gjorde hende enig i at det var rigtigt nok.
" jeg vidste godt, fra starten du var en som jeg "
udstødte han mens han gik over til sit lille bor af
marmor, hvor forskellige krystal flasker stod med
forskelligt alkohol i sig.
Han hældte to glas op med noget congach. Glassene
tog han i sine hænder og gik over mod den smukke
kvinde i hans sofa. Han stillede glasset foran hende
og hentydet med en venlig hånd at det var til hende.
Han satte sig afslappet tilbage i den anden sofa over-
for og tog en tår af congachen.

''tak men jeg drikker ikke'' Sagde hun med en meget blød stemme. men der var meget afvigelse fra. hun så på den smukke mand som sad ikke langt der fra også kom hun i tanke om hun ikke havde fortalt hvad hun hed. ''nårr ja jeg glemte at fortælle dig mit navn... jeg hedder Violet Sabuka, tak fordi jeg må bo hos dig'' Sagde hun imens hun lænede sig tilbage i sofaen, med et smil på læben.

" Violet " udstødte han hviskende og kiggede
som om han var forelsket på sit krystal glas.
Han drak det hele i en tår, da det kun var bunden
der var dækket af det flydende brun/orange væske.
Han rækkede over bordet og tog det andet glas, for
osse at drikke det.
Dog sippede han til det, da smagen var en af hans
ynglings.

hun så på ham som om hun så en gud sidde foran sig. hun syndtes han var en køn ung mand, ''ømm hvor gammel er du??'' spurte hun, hun ville gerne vide mere om denne unge smukke fyr som tog hende ind i nøddens stund, hun smilte charmernde med et lille grin.

Orlando havde stadig ansigtet rettet mod det
ophævede glas, men fjernede blikket fra gla-
sset og over på Violet og svarede ædelt.
" 26 år, hvad med dig?" svarede og spurgte
han igen imens han rettede han ansigtet
mod hende og så interesseret på hende.

hun så ned da hun hørte hans svar. hun ville gerne have været ældre. ''17 år'' svarede hun med en trist klang i sin stemme. hun så ned i gulvet også over på hende med et fake smil. hun så hans perfekte træk, hun syndtes han var vrikelig smuk, hun havde en mærkelig kriller i maven, som når man er forelsket, hun så i hans opfangende øjne også så hun væk igen.

" du ser ældre ud med den skønhed du bære " udstødte han med
et charmerende smil, som dog osse var mystisk.
Han sad med det ene ben oppe på det anden så det næsten dannede
en bro imellem de stærke mande ben, han bar. Han havde den ene arm
lænet på sofaens ende armlæn som han osse sad lidt lænet op af, og den
anden arm stående lidt lodret op i luften, men albuen støttet på ryglænet,
og glasset placeret i den maskuline brune hånd, der bar forskellige sølvringe.

violet så chokerede på ham, hendes smil bredte sig og hun var glad på stadig lidt trist efter som at han var 9 år ælder end hende, hun tjækkede hans krop ud, uden rigtig at vise det, hun så på hans ben som så meget stærke ud for hende syns vinkel også hans overkrop den så meget muskuløs ud der hvor hun sad, også han smukke ansigtig, hun smilte af sig selv med sig charmernde smil. ''hvor længe har du bodet her??'' spurte hun ham.

" næsten hele mit liv" forklarede hen og kiggede
rundt i rummet, som gave en masse minder.
Dog ikke det bedste. Han kiggede lidt skråt over
pejsen og tjekkede om man stadig kunne se blod
resterne som var på gulvet under gulvtæppet.
Han havde slået sine familie ihjel, da han blev
vampyr, da han blev skab var han så trøstig og
ustyrlig, og havde et utrolig aggressivt sind,
så foran pejsen slog han sin søster ihjel.

''okay hmmm...'' sagde hun, men hun så hen på pejsen og gik stille der over fordi hun ville have sit tøj tørede imens hun sad der så hun smukker ud end før. hun så på den unge mand med en yndigtigt smil mod ham. ''er der noget galt orlando??'' spurte hun ham med sine fløjs bløde stemme.

Orlando rettede sit blik væk fra tæppet
i et fart og kiggede med et sæt op på
Violet der stod smuk foran pejsen.
" Nej på ingen måde.." svarede han
med et venligt smil, der skulle skjule
hans lidt nedtrykte mine.

violet kunne mærke han var nedtrygt. hun gik elegant hen og satte sig ved hans side. ''okay det er jeg glad for'' Sagde hun med et lættede smil til ham. hun så han i øjnene. hun var vilde med hans øjne. de tiltrækkede hende. hun var også trist hun tænkte på sin familie. som ikke ville passe på hende, de ville ikke kendes ved hende, efter hun blev forvanlet til vampyr. de var bange for hende. hun havde ingen at tage hjem til.

Orlando smilede venligt, og vidste ikke helt hvad han skulle
sige så valgte bare at være stille. Han kiggede på Violets
skønhed. Han havde intet imod kvinder der smukkeret op
med de ene og det andet moderne pjat, men Violet var
mere afslappet, og så meget smukkere.

Violet så på ham. hun så ud af et vindue og så månen, også gik hun hen til det vindue med meget stille skridt, hun kiggede ud af det, Orlando kunne tydeligt se hun var nedtrygt. hendes tynde model krop var som sten mod alt og alle hun havde rørt ved i sit liv som vampyr, hun ville ikke spulere det her alt det hyggelige med orlando, men hun kom i tanke om han var ligesom hende, hun skulle lige vende sig til at kunne fortælle ham at hun var vampyr.

" er du vel? " spurgte han da han var nysgerrig over
hvorfor hendes humør var sunket. Han stilte sig op
og stile sig hen ved pejsen, for at føle varmen på sine
hænder men kunne dog ikke rigtig føle den så godt,
da hans hud jo var død.
Orlando havde vandet sig til at være vampyr, og havde
accepteret det, men lige den aften gik det ham på.

''jeg tænkte bare på da jeg blev vampyr'' Sagde hun med et nedtrygt udtryg i hovde da hun var trist. "jeg er meget taknemlig for din gestfrihed" sagde hun og prøvede at smile men hun kunne ikke. der var pinsel i hendes øjne.

violet satte sig hen i den ene sofan tættest på pejsen og så den smukke unge mand stå foran sig hun fik det lidt beder, han var nok den eneste der ikke kun tænkte på patter af de drenge hun havde mødt hele hendes liv.

Orlando nikkede i taknemlighed, for hendes tak.
Han sad ned og slappede af mens han tænkte
lidt på hvad tiden dog skulle gå med.
" er de sulten? " spurgte han venligt og stillede
sig op med et spørgende ansigt.

Violet så på ham med lidt sultne øjne. ''lidt'' svarede hun ham med et smil på læben som var elskeligt, hun ville gerne lære denne unge vampyr lidt beder at kende, hvis han mon også ville lære hende beder at kende. hun rejste sig op.

Orlando gik ud med køkkenet og hentydet med
et nik med hovede at Violet skulle følge med
ham. Han bedrog sig ud i køkkenet, for at
finde noget at spise. Han havde fanget en
hjort nogle dage før, og havde den nede
under køkkenets gulv, hvor en lem var.
Der nede plejede man at opbevare mad
i de ældre dage for at det skulle forholde
sig koldt.
Han åbnede lemmen og stak en hånd ned,
han trak en hjort op som var fuldstændig slap
i kroppen. Han smed den op på bordet og fandt
en kniv frem, hvorefter han skar et specielt sted
på dens mave hvorefter at blodet løb ud.

Violet kom der ud og så den lå der og hendes tørst begyndte at komme op i hende den tog over et øjeblik, hun borede langsomt sine tænder ned i den livløse hjort, hun begyndte at suge dens blod i sig, hunds øjne var blevet mere normale, hendes tørst var væk. ''tak det var beder'' Sagde den unge vampyr som havde mere energi nu.

Orlando kiggede overrasket da han skulle til at
hente glas til dem så de kunne drikke det som
var det vin. Han grinte lidt, og løftede det ene
øjenbryn da hun så var meget vildere end han
havde gættet på.
Han gik hen og hentede et krystal glas, med langt
ben og pressede på hjorten så blodet faldt ud
i det flotte og nydelige glas.

''hov undskyld nogle gang går det bare sådan'' Sagde hun med sin bløde stemme, hun så på deet flotte krystalglas, hun så den nydlige unge herre som stod foran hende med det flotte brune hår, selv om han var en del ældre var hun tiltrukket af ham. han var charmernde over for hende, det kunne hun godt lide. hun kom med et lille grin

Orlando satte glasset med hjorteblodet op til hans mund
og skulle til at nyde smagen, men måtte sænke glasset
da han udbrød et lille grin med et charmerende smil.
Han drak af det, ikke så friske blod, men vel smagende,
og det løb langsomt og smagfuldt ned i hans hals.