skovens lyde (sophie)

Sted: Den lykkelige eng.
Vejr: Mørkt og koldt.
Tid: 01:30
Omgivelser: Blomster.. Levende blomster..
Dato: dagen i dag

Amber gik stille igemmen træerne som ellers havde en brun, men i mørket var stammerne sorte. Amber havde sat kursen imod den lykkelige eng, hun gik roligt igemmen kratet da den lykkeligeng kom til syne. Det havde været en hård dag og aften og nu kunne hun endelig få fred. En kold vind løftede Ambers hår, men Amber lagde ikke mærke til det da en ræv flygtede for komme væk, Amber betragtede ræven. Den havde åbenbart ikke set hende for den pilede lige forbi og ind skoven, Amber forsatte ud på midten før hun satte sig, imens hun lukkede øjnene og lyttede til skovens lyde.

Længer væk på marken sad en kvinde og lavede hårkranse af kornene. Hun havde lavet tretten kranse og satte nu den sidste fra sig og rejste sig. I det hun rejste sig kom en let vind ind over hende og løftede hendes hår og spredte hendes duft ud over hele engen.
Kvinden var et menneske og elskede at have fred. Hun havde lukket sine øjne da vinden kom og åbnede dem igen. Hun opdagede så at mørket havde overtaget. Hun sukkede højt og kiggede ned på sit ur som hun havde fast på sin arm.
Kvindens påklædning bestod af en sort t-shirt med lidt puf ærmer, nogle sorte jeans, som lignede var malet på kvinden, og kvindens ynglings højhælede.
Hun sukkede så igen og kiggede ud over engen og skimtede en ræv bevæge sig længere væk. Derefter så hun en kvinde der gik ud på midten og satte sig.
Kvindens smil kom op på hendes læber og hun gik hen mod kvinden. Hendes duft var stærk og svær at modstå for vampyrer eller andre blodsugende væsner.
"Halløj," hilste Sophie højt og venneligt.
Kvinde hed Sophie, som hun havde arvet efter sin oldemor.

Amber havde været væk og havde ikke fået færten af mennske, før mennsket var på vej over imod hun hende. Hun trak kort vejret. Mennsket fært var dejlig og den brænede fornemelse begyndte at brænde i hendes hals, hun bed tænderne hårdt sammen, og hun brugte alle sin kræfter på ikke at springe på Mennsket som på vej hen imod hende
" hey du" sagde hun sammenbidt. ikke fordi hun var vred men det krævede hver en celle i hele hendes krop hun knyttede svagt sine hænder inde ærmet på sin lidt for store tøje

Sophie smilede svagt og kiggede beundrende på kvinden, "Sophie," præsenterede hun sig selv, "må jeg være med," spurgte hun kort efter, selv om kvinden var alene. Hun regnede med hun selvfølgelig ville sige ja da det var mest normalt, og begyndte at sætte sig ned. Da hun var helt nede kiggede hun lidt mere på kvinden og så ud mod skoven og tilbage til kvinden.

//Kreasvigt!//

Amber gispede anstrengene da pigen satte sig ned men smilede kort og anstrengende til hende " selvfølgelig" svarede hun inden hun tog en dyb udånding, hun holdte igen vejret hun betragtede pigen, Amber syntes at pigen var utrolig smuk hun betragtede pigen i stykke tid før hun igen udåndede. Hun rykkede svagt på sig hun mærkede hvordan smerten og den brændende fornemmelse blév større og større. Hun knyttede svagt sine hænder