en nat på den lykkelige eng - Thunter

Tid: 10:00
Vejr: Solskind og varmt
Sted: Den lykkelige eng
Omgivelser: et par dyr

Solen var på vej op og den havde allerede varmet lidt op, dog havde det været en kold nat mens når man ikke havde nået sted at bo. sådan havde Rosalie haft det, hun havde sovet på engen med sit hoved mod sin rygsæk og bare et virkelig tyndt tæppe over sig. hun havde jo også bare en kjole på og sine sorte støvler, hun havde næsten lige vågnet og kunne ikke gøre andet end at blive liggende til solen havde varmet hende nok. hun satte sig stille op og så sig omkring og gav et lille gab fra sig, hun lag kniven tilbage i sin støvle inden hun fat en kiks i sin taske og begynde gumle på den.

Thunter lå i sin egen favn, og kiggede op på solens stråler, hun havde smit sin trøje og bukser så hun lå i bh og underbukser, for det ikke blev for varmt for hendes menneskekrop, men dog indeni var hun stadigvæk varulv, men da hun tænkte på den gang hun blev forvandlet lukkede hun øjnene i og trak en dyb indåning, hun holdte vejret og forsøgte at holde det, men det var meget svært da hendes vrede, var ved at gøre hende til varulv, men efterhånden var hun begyndt at vende sig til smerten.

Rosalie hørte nået og så sig omkring og fik øje på en ung kvinde ikke så langt der fra, hun så længe på hende mens hun spiste sin kiks. det var svært at sige hvad hun var, dog kunne hun godt se at hun bestemt ikke kunne være en vampyr, hun gav et lille barnligt smil fra sig inden hun fandt en ny kiks frem. hun var ret så sulten dog kunne hun ikke spise så meget, da hun jo kun fik penge når hun fangede et væsen og det var jo ikke tit. ellers plejede hun at stjæle nået mad her og der for ikke at dø af sult, det var også lidt svært at fange væsner når de altid var så meget større og stærkere end en.

Thunter løftede hovedet og kiggede rundt, men dog kunne hun mærke solens stråler havde givet hende en helt ny farve, men dog troede hun at hun var alene og begyndte at græde, ved tanke om at hendes forrige liv var så perfekt så perfekt at ingen andre kan leve så godt nu tildags, hun fangede en af sine tåre " Ih jeg er et stort tudefjæs" Sagde hun en smule højt, men hun vidste heler ikke der sad en meget ung dusørjæger derhenne og åd kiks.

Rosalie lod sit blik glide hen på den unge kvinde igen og blev helt overrasket over at hun græd *hvorfor græder hun dog?* tænkte hun stille og kunne ikke forstå hvorfor folk græd, hun havde aldrig selv prøvet at græde og heller ikke nået hendes familie blev slået ihjel af nogle vampyr mens hun selv så på. hun lag sine ting ned i tasken, og så kort at man ikke kunne se hendes kniv eller hendes pistol som sad på hendes lår under kjolen. hun rejste sig og gik over til hende og satte sig ned på knæ "er du okay?" spurgte hun om med sin fine lille pige stemme, og så ret så sød og barnlig ud selv om hendes sind var nået helt andet.

Hun kiggede op på hende " hvorfor skulle jeg fortælle en lille pige om mine varul... private sager?" sagde hun og lod endnu en tåre trille og lod sit blik glide op på pigen" hvad laver sådan en lille pige egntlig her?" spurgte hun og forsøgte at fjerne tårene fra ansigtet, hun lod et lille smil glide frem på ansigtet. hun vidste jo ikke den unge pige var dusørjæger.

Hendes barnelig blik lå bare på hende og hun blev lidt mistænktsom over det hun sagde *en varulv?* tænkte hun stille og trak bare på skulderne "ved ikke, du ser bare så trist ud i det" sagde hun tog bare fat i hendes hånd og lod sin anden hånd nusse den, da hun prøvede at trøste hende. hun prøvede at finde ud af nået for at sige hvorfor hun var det, uden at give den rigtige grund "ude og lege" sagde hun og smilte sødt til hende

Thunter smilede til hende da hun forsøgte at trøste hende " hehe det ligner små børn, savner godt nok den tid" sagde hun med et lille smil " hvad er dit navn lille pus" spurgte hun og kiggede rundt på den store eng, denne varulv var jo ikke lige så dum som de andre, de andre ville jo bare springe på hende nu, men hun havde lært at styre sig så hun stillede hende bare nogle spørgsmål i stedet for " er du sulten " spurgte hun og trak en smule mad op ad tasken.

Rosalie var endelig klar til at skyde hende hvis hun prøvede på nået, hun lignede en der stolede på hende selv om hun bestemt ikke gjorde det "jeg hedder Rosalie, og hvad hedder du?" sagde hun barnligt og så efter hvad hun gjorde med et smil på læben, hun tænkte over om hun kunne være bekendt at spise en andens mad. dog var hun jo ret så sulten og kunne ikke gøre andet end at nikke "ja ret så meget" sagde hun stille og smilte venligt til hende

Hun smilede venligt " Rosalie sikke et pænt navn, jeg hedder Thunter" sagde hun og kiggede på hende " hehe jeg har rigeligt mad til flere end mig" sagde hun og lagde nogle forskelige stykker brød og frugt på et lille tæppe hun havde med der ud " Når rosalie hvor gammel er du?" spurgte hun med et smil på munden, da hun havde lært at styre sit temperament.

Hendes barnlige blik lå bare på hende, det uskyldige ansigt som ikke så ud til at gøre en flue fortræd "hej Thunter" sagde hun og gav et lille barnligt grin fra sig, hendes blik var fuld af gemte følelser dog skulle man kigge godt efter for at se det i det blå øjne. hun vende sit blik ned mod maden, da det så utroligt lækkert ud og hun skulle kæmpe fra for ikke bare snuppe det meste og proppe det ind i munden. hendes blik gled op på hende igen og hun tog ni fingere frem "jeg er ni år" sagde hun inden hun hurtigt tog et brød i sin ene hånd og spiste det så forsigtigt hun kunne

Hun smilte til hende " 9 år, det er en pæn alder, nu for du jo snart et rundt tal" sagde hun og grinte, hun kiggede på hende da hun kunne se at pigen var meget sulten " hey du behøver ikke spise forsigtigt for min skyld, du kan proppe dig med alt den mad du kan " Sagde hun og smilte, da hun selv tog en lille klapsammen og spiste den.

Rosalie nikkede og var ikke engang sikker på hvornår hun havde fødselsdag, da når det bare blev et nyt hår så sagde hun bare at hun var et år ældre. hun så kort på brødet og rystede på hovedet "så sulten er jeg heller ikke" sagde hun venligt i det og ville helst ikke virke som en der aldrig fik mad, da det bare måske ville risikere at kvinden fandt ud af at hun ikke havde nået hjem og derfor tog hende med til politiet.

Thunter kiggede på hende " hvem er dine forældre " spurgte hun med et smil på munden. Med et lille gisp kiggede hun hen mod et træ " hey Rosalie kan du holde på en hemmelighed?" spurgte hun og smilte venligt i mod hende " det er en ting jeg ikke har fortalt mange" sagde hun og kiggede og forventede at få et svar.

Rosalie havde aldrig kendt sine forældres navn, og havde altid kald dem mor og far så når nogen spurgte om dem så kunne hun virkelig ikke svare andet "mor og far" sagde hun bare og fulde hendes blik mod det træ, inden hun så på hende igen og nikkede "ja" sagde hun barnligt og lod sin ene hånd glide ned mod sin støvle hvor hun havde sin kniv i, hun viste dog ikke nogen tegn på nået end venlighed.

Den blondetøs kiggede på hende " jeg er en var... varulv" sagde hun og forsøgte at gemme en tåre der trillede " jeg har jo ikke selv valgt at blive til et ad dissens slags rådne dyr" sagde hun og holdte sig for munden "Og dig du har noget du skjuler for mig " sagde hun og lod endnu en lille tåre trille ned ad hendes kind.

Rosalie så på hende og prøvede at virke glad og spændt over hvad hun ville sige *Så havde jeg ret* tænkte hun inden hun lag brødet fra sig og lag en hånd på hendes skulder "ja.." sagde hun da hun jo skjulte nået for hende dog inden hun sagde det, havde hun allerede sin kniv oppe og trykkede bladet på den mod hendes hals "jeg er en dusørjæger" sagde hun og hendes barnlige ansigt blev mere koldt i det, hun kunne jo få utroligt mange penge for hende og det ville hun ikke bare smide væk

en tårre trillede ned ad hendes kind " ja din unge dusørjæger slå mig ihjel" sagde hun og smilte let, da hun vidste den unge pige havde brug for pengene og hun ville ikke smide sådan en ungs pige liv væk for det kunne hun jo bare gøre, men i det hel taget var hun jo kun ude på at dræbe vampyre. " Jeg har ikke brug for at leve mere så SLÅ MIG IHJEL" Sagde hun og forsøgte faktisk at smile.

Rosalie så bare på hende og var lidt overrasket over at hun virkelig gerne ville dø, hun gav et nik fra sig og stak sin kniv ind i maven på hende. og viste at hun var mere værd levende, dog kunne hun ikke være bekendt at sende hende til andre dusørjæger levende så de kunne mishandle hende. så ville hun heller havde lidt mindre penge for hende, hun så hende ind i øjnene uden at overhovedet virke bange idet over det der var igang med at ske.

da kniven røg i maven på hende faldt hun sammen " skynd dig kan snart ikke holde min vrede tilbage" sagde hun og græd nærmest, men da hun safde det blev vreden i hende ved med at køre rundt i hovedet på hende og straks blev hun til en varulv, hun følte sig ikke vred som varulv så hun satte sig bare og ventede på at hun ville gøre et eller andet, men som varulv havde hun den pæneste farve og det sødeste face.

Rosalie gav et nik fra sig og blev overrasket over at hun blev forvandlet, hun blev bare skubbet lidt væk. hun rejste sig langsomt op og lag kniven ned i sin ene støvle inden hun tog sin pistol frem som havde sølvkugler i, hun gik bare helt hen til hende og satte pistolen mod hendes pande.

//må jeg godt slå hende ihjel??//

// er det sådan at hun er helt død//

//altså hvis du tillader at jeg slår hende ihjel så dør hun jo ja.. men ved ikke om du så kan gøre hende om til en engel eller nået..//

// ja det må du da gerne//

//OKay//

Rosalie så bare på hende "farvel" sagde hun stille og barnligt idet og kyssede hende en enkel gang på kinden, inden hun trykkede og pistol gik af i panden på varulven. hun tog sin pistol hurtigt tilbage inden der ville komme for meget blod på den, hun så bare på hende og var endelig stolt over at havde dræbt nået så sjældet som en varulv og viste at hun kunne få mange penge for den