Alec går og går. Rundt og rundt. Det hele føles som om det er ens.
Hun bliver hurtigt træt er at være her, men gider alligevel ikke gå tilbage og ud af skoven. Det hele føles nytteløst.
Istedet for at gøre noget og kravler uhn smidigt op af et træ. Her ligger hun sig til rette. Det er ikke blødt, men det er ok. Bedre end bare at gå.
Alec sukkede og lukkede øjnene.
Hun ser et billed, hvor nogle små børn, på 3-5 år, leger. De har det sjovt i solens stråler, men det biledet bliver ødelagt af nogle vampyrer, der æder børnene og skyder forældrene. Alle smil er væk.
Blod over det hele, lige under solens stråler.
Søn 24 Okt 2010, 20:12
Så vi glæder os til hun spytter ud så vi kan beundre …
