Der lød små slæbende skridt fra grusstigen op til kirken, egentligt lidt underligt, sådan at lave en en sti af grus, mod en kirke der skulle være en stor del af kulturarven. Men det betød ikke det store for Amon. Amon der var på vej imod i kirken, af flere grunde. For det første så bed sulten i ham, hans ellers blå øjne var sammen knebne og kun den den sorte pupil kunne ses, sulten smertede i hans hals, og han kunne mærke at det skulle være snart. Han slikkede sig om læberne.
Udover dette, så var det ikke til at vide hvornår solen ville vise sig, og selvom han nok ikke ville dø med det samme, så ville han meget nødigt være udenfor når de forbandede stråler ramte ham. Han gøs ved tanken.
Han var iklædt... Noget der mest af alt lignede et miskmask. En kridhvid skjorte, en sort, laset, hullet og plettet blæser. Posebukser, hvor det ene ben var rødt og det andet sort. Samt en bowler hat. Han fik slæbt sig ind over kirken, og kiggede rundt... Pis... ingen mad.