It is time for a new start!.. [Jaster=Privat]

Sted :: I gågaden - ved musikbutikerne, der er ret så meget dyr.
Omgivelser :: Der er faktisk ingen mennesker, underligt nok. - Da det ikke er specielt dårligt vejr, og især fordi det nu er i juletiden. Hm.. Hvad sker der mon med den her by?!
Vejr :: Det er ikke ligefrem det allerbedste vejr - men man kan gå, og stå i det. Hvad forventer man også af vejret på en decembernat/aften?.. Og især nu, da der er så tæt på juleaften. PIS.. JULEAFTEN!! Typisk!.. 
Tid :: Det er der omkring, til sidst om aftenen vil jeg mene. Ikke aften, men heller ikke nat. Egentlig et ret så underligt tidspunkt, som ikke kan blive  navngivet af en person. 
Påklædning :: Et par jeans, og en tyk trøje. Indenunder en grøn lang jakke, som er blevet varmet lidt op med et blåt tørklæde. En blå uldhat, og et par mathcene handsker. Selvfølgelig de kendte All-Stars sko, som også har den samme blå farve. Samt hendes elskede guitar, der er godt pakket ind. 
_______________________________

En pige gik ned af gaden, hendes hud kunne ikke rigtig ses af tøjet, som varmede stærkt hendes hud. Kun hovedet, som var fejlfrit, var ikke dækket. På grund af hendes væsen, altså det hun var. Var hun næsten fejlfri, af udseende. Og hun kunne ikke lide det, hun følte ikke at hun lignede hende selv. For hun var ikke fejlfri, det var der ingen der var. Hendes udseende løj om hende, som hun ikke brød sig om. Så det var det hun både frygtede, og elskede. Sig selv. 
Hun sukkede engang, og lod en hånd gå
Igennem det lange, næsten sorte hår. Men om sommeren, når solen stod højt, og skindede stærkt på hendes hår. Kunne man med lethed, se at det var en mørk rødbrun farve. 
Hendes øjne lyste op i den mørke nat, som vandet i havet på en varm sommerdag. De havde en hvis varmhed og tryghed, der kunne loge de fleste til hende. De løj aldrig, som noget af det mest ærlige på hendes krop. Lige nu var de blå, ikke bare blå.. Men noget af det mest yndefulde, og nyoplagte der fandtes. 
Der var ved at blive en lille smule koldt, selv igennem det tykke lag af tøj.
Hun sukkede let, mens hun så ind af et vindue. Hendes højre hånd, lå fladt på det kolde vindue. Mens at hendes varme ånde, ikke gav så meget dug på ruden, som forventet.. 
Hun så på en guitar, hvorfor nu det?.. Ville hun nu skifte ham ud?
Sikkert.
"Waow.." Sukkede hun, og så prisen. "Det er squ en dyr hoppy!.." Hviskede hun blidt, og vendte sig om mens hun grinede sødt, af sig selv. Og hendes tåbelige planer, hvad skulle hun også bruge en guitar til? Hun havde jo ingen penge, og havde en masse andre dejlige hoppyer. Hun kunne jo heller ikke finde ud af sådan en, for hendes var jo anderledes. Hun havde jo sit skateboard , og sit job. Samt hendes venner, familie.. Og Måske skulle hun også besøge sIne forældre snart, hvad troede de dog ikke om, hvad der var sket med hende. Det mindede hende om hendes bror, hendes storebror. Der altid havde været der for hende, også når hun ikke engang havde brug for det. 
Hun Lænte sig bagover, så hendes hoved hvildede på glasset bag hende. Hun lod sig glide ned på astfaldten, og trak benene op til sit bryst. Som et slags beskyttelse? For den onde omverden? Sagen var bare, at hun var en del af den dårlige del.
Hun lagde sine albuer på knæerne, og tog sine hænder til hovedet. Mens at hun lukkede øjnene blidt, og bed sig stille i læben. 
En masse tanker gik igennem hendes hoved, lige i dette øjeblik. Hendes familie, venner, den frykkelig lyst til dette.. Som hun ikke var parat til.. Sex.. og selvfølgelig ham.. Hendes guitar, som hun kaldte ham.
Hun trak den frem, og sad lidt med den. Inden at hun spillede en tone, og så en til. Til sidst blev det til en hel sang, eller noget af en sang.. Det kom bare til hende?
    

Jaster en flot ung mand kom gående ned af den stille gågade med sin bare overkrop og flotte bukser han tog sig ikke af at der var koldt eller om der var varmt han var jo en varulv en maget varmblodet race der næsten aldrig frys eller noget det var så kun en god ting for ham så skulle han heller ikke skjule sine flotte tynde mave hvor der var lidt muskler og det samme med hans arme så kunne de piger/kvinder der så ham rigtig se efter ham hvis de ville det for det kunne han godt lide at de gjorde det fik ham til at føle at han så ud til at de ville ham noget og gav ham selvtillid på en måde.
Han fik stille øje på en pige som sad ved en eller anden butik eller hvad det var og gik stille og roligt hen til denne pige for at se hvad det var hun var i gang med hun så ud til at sidde og spille på hendes guitar og det lød på en måde godt syns han så han stod og lyttede lidt til det og kiggede på hende med et smil på sine læber "hej"sagde han stille og roligt og kiggede bare på hende

Da hun blev afbrudt af hendes spillen, så hun øjeblikeligt op. Hun fik øje på en flot mand, som måske var lidt for smuk.. Så hun satte et nervøst smil på, og nikkede. Hun så ned over hans overkrop, og spærrede øjnene op. Så hurtigt op i hans øjne igen, og smilede stort. "Hej.." Hun smilte lidt for stort, til ikke at være mærkværdigt. Sådan var hun altid når hun var nervøs, eller så en flot mand eller dreng. Så kom denne følelse op, hendes far havde sagt at alle dæmoner følte sådan.. Men det var træls, at fantaserer om hver en lækker mand man så.. At man fantasererde om dem.. Nøgne?
Hun rødmede en smule, men rystede det væk. Og nikkede engang til hans bryst, mens at hun knappede stille ned af hendes jakke. "Jeg kan ikke se dig sådan.. Vil du ikke tage denne på?.." Spurgte hun bedende, og nikkede til hendes jakke. Hun mente både at han ikke skulle fryse. Og hendes uhæmmede følelser, og lyster.. Som ikke gjorde det bedre af, at han stod med overkropen bar.. "Det ville glæde mig meget.." Hun stoppede spillet, og så op på ham. Med længselsfulde øjne, som ikke helt var meningen...
"Ikke at se dig.." Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, andet end at han var lækker.. Pæn og.. "Se dig så.." Han var gude smuk, hun kunne næsten ikke få sine øjne væk.. Men gjorde det, med nød og næppe. Hvor var hun dum! Hun havde jo aldrig interessererer si for drenge før, så hvorfo nu? "Så bar.." Hviskede hun, og smilede til ham. Mens at hun gik i gang med at tage sin jakke af, for at skåne både ham og hende
    

Han stod stille og roligt og kiggede på hende med et stille smil på sine læber det var endeligt dejligt at hun kiggede på ham men der var noget der undrede ham det var den måde hun var på og opførte sig på var der noget galt havde han noget siddende på sin krop som ikke skulle være der men når hun kiggede på ham ville hun se en flot gylden brun hud og de muskler han nu havde "du vil ikke se mig med bar overkrop er du bange for jeg fryser eller er du en smugle genert"sagde han med et stille smil på sine læber og rørte stille hendes kind så hun endeligt kunne mærke hvor dejligt varm han var når han rørte ved hendes kind ville den varme hendes kind lidt "jeg har set mange piger der enten bliver generte eller så mange andre ting"sagde han med et stille smil på sine læber og kiggede på hende ind i hendes øjne hans flotte brune øjne de passede til hans hud farve.
Han viste jo ikke hvad hun tænkte men det var nok også noget af det man ville kalde for private tanker hvis det var om ham.

Hun så ned, og smilede genert. Hun var faktisk ikk genert, hun var bare ikke så glad for hende lyster?
"Det kan man godt sige.." Hun pustede hårdt ud, og så sig omkring. Der var igen mennesker, kun diSse to. Hun sank engang, da han rørte hendes kind. Og så ind i hans brune øjne, hun havde en eller anden svaghed for brune øjne. Men hun glemte det, da hun mærkede hans varme hånd. Den var utrolig varm, det var helt syrealisltisk!..
Hun nikkede til det han sagde, og trak vejret dybt. Det var som om han tændte nogle flammer i hende, de var dybe og langsomme. De kom langsomt op til overfladen, men når de kom.. Blev der også kaos, for alt hvad de berørte ok op i flammer. 
"Nåh.. Så jeg er altså ikke den eneste.. Der er blevet forlegen over din bare overkrop?.." Hun grinede let, men ved sig så i læben. Så sjovt var det da heller, overhovedet ikke.
Hun prøvede at konsentrerre sig om hans duft, om hvad han var.. Vis hun ikke tog fejl, så skulle han helst være en varulv.. Hun havde aldrig set en ægte en før, alle udgav sig bare for at være det. Fordi at de var stærke, og sådan noget..
"Du er varulv.. Ikke sandt?.." Spurgte hun nysgerrigigt, og så op på ham med store forunderligere øjne. 
Hun rystede på hovedet, og gav ham hendes hånd. Og nikkede engang, mens at hun stadig smilede stort.. "Jeg er Sookie.." Sagde hun, og ventede på hans navn.    

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "jo lige nu er du da den eneste som kigger på mig er du ikke"sagde han med et smil på sine læber og nussede hendes kind og fjernede så sin hånd fra hende kind "mig varulv jo jeg er skam en varulv og det er hyggeligt at møde dig sookie jeg hedder jaster"sagde hane med et smil og kiggede hende ind i øjne "du har nogen flotte øjne det ved du godt ikke"sagde han med et smil på sine læber og ville bare give hende et kompliment eller hvad man kaldte det for hendes øjne var flotte når man kiggede på dem syns han da.
Han var glad for at ha mødt hende "har du lyst til at lave noget og hvad laver du endeligt her ude også ved denne butik"spurgte han med et smil på sine læber.


//er du sookie fra vie la mort?//

Hun smilede endnu engang, og nikkede kort. "Jo.. Jeg er nok den eneste der kigger på dig.." Hviskede hun, og smilede stort da han flyttede sin hånd. Det var som om at helvede var ved at bryde løs, inden i hende..
Hun nikkede, til dette han sagde om sig selv. Og bed sig i læben, så VAR han virkelig en varulv!
"Også dejligt at møde dig.. Jaster." Hun tyggede lidt på navnet, og smilede. Det var et mærkværdigt navn, men alligevel flot.
Hun smilede sødt, da han gav hende et komplement. Hendes øjne, selvfølgelig var det dem. Men han kritisererede dem jo ikke, som de andre gjorde? Hun trak på skuldrende, og glemte det. "Du har også ganske fine.. Øjne." Sagde hun, med fast men rystende stemme. 
Hun nikkede voldsomt, da han spurgte om hun ville noget?. "Ja. Alt andet end at sidde her, og kukke lure!.." Hun grinede sagte, og rejste sig en smule op. "Men.. Har du nogle forslag, til hvad vi kan?.." Spurgte hun, med hovedet på skrå. 
Hun fnøs, og trak op skuldrende. Mens at hun svang sin guitar over sin ryg, og smilede til ham. Han var så pæn.. At man kunne blive blændet af hans skønhed, ikke for smart for andre..
"Øhm.. Jeg havde bare brug for at sidde.. Hvorfor da det?." Hun så også med rynkede bryn på ham, og løftede det ene øjenbryn. "Og dig. Hvorfor tage du dig en spasertur jer, på dette tid af døgnet. Og i denne vinter?.." Hun så på ham, og trak vejret roligere og roligere. Efter at hun var kommet op a stå, på to ben.

//Øhm.. Jah?.. Hvorfor da det?.. Og jeg går i seng nu, du kan bare svare hurtigst muligt.. Så Svare sig i morgen.//      

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "når okay det er vel også fint nok at du sidder her"sagde han med et smil og tænkte sig om for se om der var noget de kunne lave "vi kan tage hjem til mig jeg bor ikke så langt herfra jeg gir lidt mad hvis du vil ha det"sagde han med et smil på sine læber og kiggede på hende "var bare ude og gå mig en tur for at se om der skete noget også fik jeg øje på dig sidde her og se smuk ud"sagde han med et smil på sine læber.
Han syns virkelig at hun så smuk ud som hun sad der før men hvorfor der var der ikke nogen grund i den sag hun var smuk på sin måde og det var godt *smuk må man da sige hun er*tænkte han og ventede på hendes svar på om de skulle tage hjem til ham og være i stedet for ude det var jo op til hende og bestemmer *vi har alle vores måde at være smuk på men hvad er det hun har der gør hende smuk*tænkte han og smilte sødt til hende

Hun smilede, og blinkede til ham, da han nævnte at det var fint nok at hun sad der.
Endnu et nik, kom frem på hendes hoved. Da han nævnte hans hjem, hans hjem? Var der mon billeder af alle disse varulve, eller havde han hvidløg på værelset? Hun rystede på hovedet, og rejste sig helt op, mens at hun svang hendes guitar på tværs af hendes bryst. Smilede så til ham, og blev lidt rød i kinderne?
Hun var ikke ligefrem god til komplementer, og ikke for nogle hun praktisk talt ikke kendte.. Eller stolede på.. Så hun så bare ned i jorden, og nikkede. Det var ikke fordi at hun var genert, det var hun aldrig. Det var bare dette han sagde, det havde hun ikke lige forventet, at ville komme ud af hans mund?
”lad os gå hjem.. Til dig..!” Sagde hun bestemt, og så igen op på ham. Med strålende blå øjne, og æblekinder. Han var da også smuk, men det var ikke fordi at hun ville dele det med ham? ”Jeg er alligevel også ved at blive lidt sulten.” Hun holdte sig for maven, og grinede svagt. ”Og.. Tak fordi at du vil.. Bære over med mig?..” Hun så med et løftet øjenbryn på ham, og smilede. Han så ud til at være ældre end hende, både krop og sind..
Og det kunne være.. Nej, nu skulle hun bare tage det stille og roligt.. Tage det hele som det kom, og bedømme ham efter hvordan han var.. Sådan plejede hun da også at gøre det, ikke? Men vis det gik helt galt, havde hun sin guitar, til at.. Hjælper sig lidt?

Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber og gav sig til at gå stille og roligt og kiggede bare på hende "det var da så lidt men har du noget sted og bo henne"spurgte han med et kærligt og venligt smil på sine læber han ville være sikker på at hun havde noget for han syns ikke at sådan en som hende skulle gå på gaden og kukke lure og fryse men ha et sted hvor de kunne gå hen og få varmen ville være godt.
Han kiggede på hende "spiller du musik"spurgte han med et smil på sine læber og kiggede på hende

Hun så på ham, med hævet øjenbryn. Og grinede let, mens at de gik hen imod hans hus. ”Øhm.. Praktisk talt ikke..” Hun bed sig i læben, og så ned i jorden. ”Jeg vil ikke bo noget sted, jeg ikke kan kalde for hjem.. Og det sted, skal den jeg elsker også være..” Sagde hun, og rystede blidt på hovedet. Hun vidste godt at hun snakkede i koder, for sagen var bare.. At hun ikke ville have et hjem, inden hun kunne dele det med den hun ville få et liv sammen med. Og sagen var den, at hun ikke elskede nogen.. Ikke andre end hendes familie, og sin guitar.. Der var ingen mand der havde erobret hendes hjerte.. Endnu..
”Jah..” Hun så lidt uforstående på ham, og smilede så.. ”Jeg spiller som sagt guitar..!”Hun drejede den en smule, så han kunne se den. Den var lidt gammeldags, og man kunne godt se.. At der var nogle der havde sat sit præg på den, alle hendes forfædre.. Som havde haft denne guitar, havde skrevet et lille stykke af en sang. Og så deres underskrift.. Den var smuk, syntes hun. Og den var god, ingen tvivl om det!.. Den kunne noget ingen anden guitar kunne..
”Den er gået i arv..” Sagde hun, og nikkede for femte gang.. Denne aften, eller nat?

Han kiggede på hende og smilte stille til hende "okay men skal vi se at komme hjem til mig så kan det være jeg gerne vil høre dig spille hvis man da må det"sagde han med et smil på sine læber og gik stille vider og var glad for at være sammen med hende på denne måde de kunne vel godt blive gode venner eller hvad der ville ske mellem dem.
De nærmede sig et hus hvor der var flere lejligheder i "okay så du vil finde kærlighed eller misforstod jeg det lige"sagde han og kiggede på hende med et smil på sine læber

Hun lyste helt op, da han ville høre hende spille. ”Det må du meget gerne!..” hun nikkede, og sprang næsten af sted?.
Hun så tilbage på ham, da han nævnte hendes forrige sætning. En lille rødme kom frem på hendes kinder, hvorfor skulle han også spørge? Men hun nikkede, mens at hun så ham i øjnene. ”Ja.. Det vil og skal jeg..” sagde hun, med en sød stemme. I mens at hun vendte sig om, og sank lidt tilbage til ham. Ind til at hun gik ved siden af ham, imens at hun så ned på sine fødder. ”Alle vil vel gerne finde den.. Ikke sandt?.” Hun så op på ham, og hendes smil blegnede lidt. Da hun sukkede, og nikkede. ”Du har sikkert fundet den..” Det forbandt hun bare sådan nogle med, sådan nogle der var en lille smule ældre end hende.
Hvorfor blev hun trist, af at tro at han havde en han elskede? Men hun sukkede bare, endnu engang. Og gik tavs videre, mens at hun stille nynnede. Hun ville vel bare ikke have, at der var andre der var mere heldig med kærligheden, end hende..
”Nåhm.. Er vi der snart?..” Spurgte hun, og så smilende op på ham. Det lød ikke iraterrende, det var mere utålmodigt.. Og en vis glæde, over at der var nogle der gad høre hende spille?

Han kiggede på hende "mig fundet kærligheden"sagde han og kiggede på hende "næh ikke rigtig"sagde han med et smil på sine læber og kiggede på hende *hvad mon hun vil når vi kommer hjem til mig*tænkte han og kiggede på hende og gik stille og roligt hjem mod sig selv og kiggede på hende med et smil på sine læber "hvad vil du lave når vi kommer hjem til mig har lidt forslag til noget vi kan lave som se en film spil et bræt spil eller noget der hyggeligt for os begge to også lære vi også hinanden og kende på den måde"sagde han med et smil på sine læber og gik bare vider og var da glad for at hun ville være sammen med ham.

Hun så med sammenknepende øjne på ham, men nikkede stadig. Utroligt at han ikke havde det endnu, for han lignede ellers en der havde. Der var i hvert fald ikke nogle der ville sige nej, vis han tog sig lidtkede jo ikke på andet?!
"Noh.." var det eneste hun kunne få frem, så det var det eneste hun sagde. Hun smilede, og tænkte sig lidt om. "Hm.. Et spiler altid godt!.." Påpegede hun, og prikkede han i siden. Hun vidste ikke helt hvorfor, det havde hun bare lyst til?..
"Man kommer vel også til at kende hinanden bedre sådan.." Sagde hun nikkende, og grinede let. 
Hun lod sin guitar slå mod hendes ryg, i små blide slag. Den hang med spidsen ned, som den helst skulle. Hun vidste egentlig ikke hvorfor, men det var der en der havde sagt hende, for længe siden.. 
Dette kærligheds halløj, kørte stadig rundt i hende. Det var som om, at hun var iritabel over for ham.. Når hun tænkte på, at han lå.. Hun slog tankerne væk, så meget og hurtigt hun kunne. Mens at hun tog en dyb indånding, gik stille ved siden af ham. I håb om at han ikke var den rigeste mand, hun havde set.. Og at de snart var der...  

Han gik vider og de kom til et hus med lejligheder i og han gik ind i det og op af de mange trapper gik han helt op til den øverste etage og hen til hans lejlighed og kiggede på hende "så er vi her sørme"sagde han med et smil på sine læber og lukkede døren op og gik ind i lejligheden den var sort og fin nok til at bo i for ham.
"lad som om du er hjemme"sagde han med et smil på sine læber og kiggede på hende "og du kan bare stille din guitar op af vægen hvis du ikke vil bære på den"sagde han med et smil på sine læber og gik ud og hentede en sodavand til dem være og kom ind til hende og rakte hende den ene "værsgo"sagde han og kiggede på hende

De gik ind i huset, man må sige at det ikke så helt dårligt ud!.. Hun grinede let, da han sagde at de var der. Det ville de fleste nok have regnet ud, men hvem ved, måske omgav han sig af ikke så kloge folk?
Hun takkede for hans gavmildhed, imens at hun så sig omkring. Hun lod sin guitar glide ned fra hendes skulder, og lagde den op af en mur. Som han sagde, at hun godt måtte. 
Hun tog imod colaen med et smil, og nikkede kort og godt. "Her er meget indbydende.." Sagde hun, med en lille fin stemme. "Og tak.." Hun holdt colaen oppe, som et skål?.. 
"Jeg syntes her er rigtig flot!.." Sagde hun, med fasination i stemmen. Der var flot, lidt mørkt måske. Men flot, og rent. Han var jo også et væsen, som måske godt kunne lide mørke?

Han kiggede på hende med et smil på sine læber mens de stod der studerede han hende vældig meget hun så ret godt ud som hun stod der det var dejligt at hun ville være sammen med ham oppe ved ham det var som om han havde kendt hende længe selvom de lige havde mødt hinanden men det er jo det man kalder kemi mellem folk nogen er gode og andre er dårlige men denne her var god.
Han smilte til hende "tak har selv malet og indrette det sådan her med møbler altså"sagde han med et smil og gik til hende så de stod op af hinanden deres kroppe mødtes hendes bryster blev lidt presset op mod hans krop men det gjorde ikke noget

Hun gik lidt rundt i stuen, og smilede til de forskellige flotte ting der var. Hun så med et hævet øjenbryn på ham, da han sagde alt dette med indretningen. "Så.. Du har lavet alt dette selv..?" Hun stod faktisk og så på ham med store øjne, imens at hun stille kørte hendes hånd hen over hans sofa.
"Øhm.." Mumlede hun, men kunne ikke få noget ud. Da han kon hen til hende, ret så tæt op af hende. De føltes sjovt, nærmest anderledes. Da det dog ikke var dette hun havde prøvet mest, at stå så tæt.. Med en, der ikke havde været hendes bror eller i en meget voldsom fodboldkamp. 
Hende bryster rettere sagt sang, og hun hadede det. Hvorfor skulle hun have sådan en sexinfiseret tankegang??måske skulle hun helt holde op, med at omgås mænd. For så fik hun ikke denne voldsomme trælse og meget påtrængende følelse af længsel, på sex. Hun var 17 år, havde aldrig i livet tænkt at hun ville midste den.. Men alligvel var hun helt besat af det, men det skulle jo også være den rigtige.. The true love.. 
" Du er.. " Hun rystede på hovedet, o tog sig til hovedet. "Jeg mener her.. Er flot..!" Hun trak vejret dybt, så hendes bryster gik blidt op og ned. Ikke sådan overdrevent, men som en normal pige på de 17. År ville have. De var måske lidt mere faste og runde.. De så ikke unormale ud, men de kunne godt blive.. For perfekt.. Hendes krop løj jo om hende, hun var bare en Sookie. 
Den lidt over middle.  

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "i lige måde du er også flot"sagde han med et smil på sine læber og lagde sine hænder på hendes sider og nussede hende stille og roligt på dem og kiggede hende ind i øjne med det sammen stille og rolige smil på sine læber og syns det var dejligt at være sammen med hende bare kigge på hende med et smil på sine læber

//krea svigt//

Hun smilede blidt, og rødmede en del. Hun kunne jo ikke dette, så længe at det ikke udviklede sig til det helt store, så havde hun det fint nok. Det var bare hendes væsen, som gjorde.. At hun var så fandens pervers, og ikke tænkte på andet end sex. Okay, måske lidt mere ene sex. Men ellers, så ville hun have rigtigt svært ved at sige nej, vis der var en dreng der 'bød hende op.' 
Hun smilede bare fortsat, og trak vejret roligt. Hendes åndedrag var meget lange, men de var også meget højtlydende. Hun prøvede at dæmpe sig lidt, for ikke at lyde for.. Overvældet?
"Øhm.. Tak.." Sagde hun bare, og lukkede øjnene lidt. Hvad var det der var ved at ske? Sookie ville jo kun have venner, for man ødelage jo venskab vis man kyssede..

//Hm.. Det har jeg også i forhold til hvad jeg plejer at skrive..! :)// 

han kiggede på hende med et smil på sine læber "du ser godt ud"sagde han med et smil på sine læber og nussede hende bare i siderne og gik om bag hende og førte sine hænder om på hendes mave og nussede hende på maven "er det dejligt"spurgte han med et smil på sine læber og løftede lidt op i hende trøje og nussede hende direkte på maveskindet.
"du har en blød mave"sagde han med et smil på sine læber og nussede hende bare på maven.

Hun smilede med hendes øjne, og så forsigtigt op på ham. "Det.. Er jeg glad for at du syntes.." Hun fortrød det lige så snart, som hun havde sagt det. Hun behøvede altså ikke at kommentere alt han sagde, men der var noget inden i hende som bare gjorde det.
Hun så lidt undrende ud i luften, da han gik om bag hende. Men trak bare vejret roligt, og prøvede at bevare fatningen. Det ville ikke udvikle sig til noget, det var bare rent venskab!.. Tænkte hun hele tiden til sig selv, og fnøs lidt. Da han spurgte om det var dejligt, han måtte være sikker i sin sag, da han spurgte. "Ja.. Det er.. Meget fint.." For ikke at underdrive, eller overdrive.. Okay det føltes nok lidt bedre, men hun ville næppe indrømme det. For hun ville ikke have dette nu, uanset hvor meget hun end ønskede. Så kunne hun ikke, svigte både sig selv og hendes såkaldte 'ven.' 
Hun sukkede, og trak vejret tungt. "Den er måske blød.. Men den er ikke som andres." Hun så ned i gulvet, og bed sig i læben. "Jeg hader virkelig min figur.. Den er så barnlig." Hun rullede med øjnene, og grinede let. "Jeg er jo næsten ikke en kvinde.. " Hun så ned på sine bryster, men så så hurtigt op igen. Hun trak på skuldrene, og ville ikke være utilfreds med sig selv, ikke når hun skulle være stærk. 
Hun tog hendes hænder op til sin mave, og lænte sig ind mod ham. Han føltes varm, og omsluttende. Sådan skulle det være, bare nogle lidt tætte venner..

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og nussede hendes mave og kørte hånden længere op under hendes trøje og tog hendes på brysterne stille og roligt "jeg syns du har en flot krop den skal du ikke være træt af søde"sagde han med et sødt og venligt smil på sine læber og kiggede på hende.
han smilte til hende og nussede hende på brysterne stille og roligt.
Han kunne godt lide den måde hun var på stille og rolig og sød at være sammen med.

Hun så igen ned i jorden, og lukkede stille øjnene da hans hånd kom længere op. Det var sådan det ikke måtte ende, men hvorfor gjorde hun ikke noget ved det? Var hun blevet så svag, for så havde hun da ikke nogen viljestyrke. Så elskede hun ham vel ikke nok, til at skubbe Jasper væk? Eller bare give ham besked på at flytte sig, bare ikke røre hende på denne kærlige måde. 
Hun tog sin ene hånd, og kørte den fra hendes mave og op til hans ansigt. Inden at hun igen lukkede øjnene, og bed sig i læben. "Jasper.. Er dette en god ide?." Spurgte hun med en forsigtig stemme, og hendes hånd der stadig hvilede på hans kæbe. Hendes åndedræt var rimelig hurtigt, men det tog hun sig ikke rigtig af. Hun ville bare have et svar, et slags tegn om dette hun var igang med var rigtigt.
Hun så over på sin guitar, og smilede en gang. Den var hos hende, så skulle det nok ende godt.. Sådan som hendes hjerte ville have det, for den ville lede vej.. Forhåbentligt..
For hun kunne godt lide ham, han var kærlig. Men hun ville ikke ødelægge noget, ikke noget der kunne skade dem begge. For havde han inderst inde sådan nogle følelser for hende, og vigtigst af alt.. Havde hun det?. For hun havde en hun elskede, mere end der kunne beskrives.