længe siden (nitaki)

S: byen
o: alt hvad der nu er i en by
t: aften
v: køligt
på: sort tøj

Zean gik roligt hen af gaden, i sine egne tanker.
Han var stukket af fra politiet, igen, for et døgns tid siden og nu gik han lidt rundt i byen før han ville tage hjem til Deepshell.
Han så uinteresseret på nogle mennesker der gik omkring ham, igen kom den tanke til ham om hvor svage de var og hvor sjovt det kunne være bare at smadre deres verden, lave kaos...
Han smilte for sig selv mens han gik selvsikkert af sted.

Nitaki tog et stykke tyggegummi op af sin Cucci taske, hun kunne se at folk var ved at blive fristet til at holde sig fra hende, da det var sidste aften hun havde angrebet i ofentlighed, men ingen havde beviser på at det var hende. Hun sad et par meter væk fra en flok blandet mennesker *Hmm det kunne jo godt være sjovt at lave kaos igen i aften*Tænkte hun og åbnede tyggegummi parken. Det stykke jordbær smagende tyggegummi røg rundt i munden på hende. Hun rejste sig og gik væk hun vendte hovedet og smilede frækt til en af fyrene, men han gik ikke med. * Når folk er begyndt at bruge hjernen* Tænkte hun kort inden hun gik ned af en vej.

Hans mørke øjne gled rundt på de forskellige mennesker omkring ham.
Der var flest mænd lige nu og det irriterede ham lidt da han elskede unge kvinders sjæle.
Han havde altid haft et mindre had til kvinder, altid ladet det gå mest ud over dem, men det var ubevidst han gjorde det.
Hans blik faldt tilfældigvis på en ung kvinde som proppede noget tyggegummi i munden.
En svag duft af vampyr slog ham i møde, han kunne ikke lade være at smile.
I teorien skulle dæmoner og vampyrer have det godt sammen.

Hun kiggede rundt og kunne mærke der var nogle der kiggede på hende, straks drejede hun hovedet om, med et fik hun øje på en fyr, han så ikke ud til at være menneske. Lugten af dæmon plagede hende ikke. Hun rejste sig og forsøgte at få øjenkontakt med ham. Han så faktisk intresant ud at snakke med

Han så hun prøvede at komme i nærmere kontakt med ham.
Med sit selvsikre smil så han hende i de øjne som søgte hans.
Han kunne så nemt sprede sit spind i hendes hoved lige nu...Men han gjorde det ikke.
Han stoppede op da han næsten var ved hende og lod blikket glide kort over hende før de fandt hende øjne igen.
Hans øjne var rolige, en smule hårde og hemmelighedsfulde, de vidnede om han havde oplevet meget.
"Godaften" Hans stemme var rolig og dyb.

" Godaften" sagde hun og lænede en hånd hen imod ham. Hun kunne få et fantastisk smil på sine læber, hun forsøgte at gemme hendes tænder, da hun havde lysten til at jage, men hun gik kun efter mennesker. Hendes smukke smil spredte sig ind i en stråle i hendes øjne " Hvad er deres navn?" spurgte hun, hans lugt af dæmon legede lidt oppe i hendes næse.

Vis hun ville give hånd besvarede han det ikke, det var en kedelig måde mennesker sagde hej til hinanden og han så ingen grund til at tage den til sig.
"Zean" svarede han og så sig kort omkring, men der var intet interessant så han så på hende igen
"Hvad med Dem?" vis det skulle være så fint.
Han smilte stadig, det gjorde han for det meste.

Nitaki trak sin hånd ind til sig * Zean * tænkte hun " Nitaki er mit navn" sagde hun og kørte forsigtigt en hånd gennem det lange sorte hår.
Hun kiggede forsigtigt hen på en flok mennesker deres lugt provokerede hende, da det var et par timer siden sidst hun havde spist. Hendes øjne blev små og det var før hun begyndte at savle " Har du lyst til at gå med lidt væk herfra?" spurgte hun med en hård, men blid stemme.

Han så kort på hende og på menneskerne et stykke fra dem.
"tja" svarede han bare, selv var han ikke sulten, han havde spist sidste nat og normalt kunne han gå i et par døgn før han blev sulten igen.
Han kunne bare godt lide at se efter mad alligevel.
Han havde regnet ud at vampyren foran ham var sulten og det var sikkert det hun ville gøre noget ved nu.

Nitaki gik op ved ham og hviskede blidt i hans øre " Hvilken af dem ser bedst ud?" spurgte hun og slikkede sig rundt om munden, hun trak sig tilbage. Hun vendtede spændt på hans svar, da hun nok kunne skaffe mad på en spiecel tid end de fleste folk kan. Hun Huggede en gang eller to og så sugede hun ja så havde hun fået rigeligt mad.

Zean holdt sig lidt i baggrunden mens hun slukkede sin tørst.
Han så lidt på de forskellige.
"Tja...Ingen er helt som jeg vil have dem" svarede han så uinteresseret, faktisk forstod han det ikke helt, at folk gik så meget op i udseende.
Der først han så efter var folks sjæle, var de engle eller djævle? og derefter ville han så se hvordan de ellers så ud.

Nitaki kigegde på ham " Okay jeg kan godt holde lidt ud endnu" sagde hun og tog så en dyb indåning og pustede så ud igen " Når Zean, hvad laver du så her?" Spurgte hun venligt, men menneskene irreterede hende, da hun jo var en smule tørstig.
Nitaki klarede det fint da hun normalt bare løb om og så slog hun hele bundet ihjel, men hun var da en smule fornuftig.

Han så lidt på hende mens de gik lidt af sted.
"Tja, intet interessant" svarede han så og så sig lidt omkring.
"Hør, jeg har det lidt kedeligt med bare at gå og snakke, tænkte om vi skulle jage sammen?"Spurgte han så og så på hende

Nitaki lod et lumsk smil bredde sig på sine læber " Jov Jage er perfekt for mig" sagde hun og smilede hen til ham * Men hvor mon vi skulle jage henne?* Tænkte hun i en kort periode, inden hun lod et blik glide hen imod Zean.
" Hvor skulle vi jage henne?" spurgte hun og tårede et af sine smil fra sig.

"I byen da, du drikker blod, jeg spiser sjæle, altså skal vi have fat i nogle mennesker" han så sig lidt omkring
"skal vi gå lidt videre? de her vækkede som sagt ikke rigtig min sult" han smilte og hans øjne fik en anden gnist, en ivrig en.

" Hmm ja det kan vi godt, altså jeg kan jo drikke de flestes blod så der er ingen problemer" ssagde hun og gik lidt ned af gaden straks så hun ind i hans øjne som havde fået en ivrig gnist.

"hmm" han nikkede og gik med hende, lidt hurtigere end før.
De gik i et øjeblik før de mødte en lille flok på 5, to piger og tre drenge.
Zean så på dem i et stykke tid til han fik øjenkontakt med en af pigerne, bare kort, men straks stoppede pigen op og kom over mod dem.
Den anden pige og drengene stoppede op og så undrende ud, de vidste ikke helt om de skulle følge med eller ej.
Zean smilte hemmelighedsfuldt for sig selv da han så sin mad komme over mod sig, men han håbede også vennerne ville reagere og ville slås, det ville være luksus at byde dem lidt smerte mens deres veninde, der bare ventede på døden, kunne se på.
Han vidste allerede hvordan det kunne gå, men nu måtte han også tænke på at en vampyr ville have slukket sin tørst.

Nitaki kiggede på dem og lod blikket komme hen på Zean.
"Hmm mad" sagde hun og grinte lidt til den dumme pige der gik
hen imod dem. " Ejj er mennesker så dumme?" Sagde hun og
grinte vidre.