På havnen //Sookie//

S:Havnen i Werclare
T:12:34 Pm
D:Tirsdag
D:13/6
V:Meget solskin, ingen vind
O:fiskere, både, dyr



Yurie sad på en pæl for enden af broen som gik ud i vandet. Hun havde sin sorte pirkkede T-shirt på og hendes lårkorte sorte shorts. Hendes vinger sad tæt ind til ryggen så man ikke kunne se dem. Der lugtede af rejer, fisk og krabber.
Yurie kiggede lige op i solen så hun fik ondt i hendes øjne.

En pige gik ikke langt derfra, og nynnede. For en gangs skyld, havde hun ikke sin guitar med. Den var blevet lidt for tung, at slæbe rundt med. Og hun ville ikke risikere, at den faldt i vandet. Hendes mørke hår, glinsede i vinden samt solen. Hendes blå øjne, som var helt unaturlige, spejlede sig i havet. Havet havde altid draget hende, det bundløse vand…
Hun så pigen på pælen, og åbnede munden let, mens at hun krympede sig lidt. I hendes fantasi, måtte dette gøre vildt ondt?! Men sådan var Sookie, altid påpasselig med hvad andre gjorde. Men når det var hende, så kunne hun våge sig ud i noget.. Der var helt hen i hegnet.. Og selvfølgelig ende det altid galt.. Med en brækket fod.. En utrolig ukontrolleret vinge.. Utroligt hvad der kunne ske, men hun var i fin behold nu..
Der var noget der trak hende hen til pigen, måske den moderfølelse.. Selvom at hun så lidt ældre ud end hende, lidt mærkeligt at føle sådan så?
”Øhm.. Ikke for nogt..” Hun så op på pigen, og skar tænder. ”Gør det ikke helt utrolig ondt dette der?..” Hun pegede op på pælen, og der med også op hvor hun sad..

//hvad for en race er du??//

Yurie rejste sig op så hun stod op på pælen. Hun vendte sig om mod pigen som havde snakket til hende. "Nej. Det gør ikke så ondt... Jeg sidder her næsten hver dag og så er jeg også vampyr, så jeg kan holde til meget" Sagde Yurie og smilte.
"Ikke for noget vel, men er du sådan en som gerne vil passe meget på folk?" spurgte Yurie.
"Hvad hedder du forresten?" Spurgte Yurie. "Jeg hedder Yurie." Sagde hun og smilte.

Hun sukkede glad, hvad nu vis hun havde, faldet i søvn.. Eller noget?
”Det er godt.. At du ikke var..” Hu tog sig til hovedet, og sukkede endnu engang. ”jah..” Hun grinede, og nikkede mens hun bed sig i læben. ”Jeg er meget påpasselig over for folk.. Det er nok fordi at jeg ikke kan passe på mig selv.” Hun trak på skuldrende, og smilede blidt.
Hun så endnu engang op på hende, og smilede større. ”jeg hedder Sookie.. Dejligt at møde dig Yurie..” Hun ville have givet hånd, vis Yurie havde været nede ved hende.
Yurie… Det var da et specielt navn, var det ikke? Man stødte i hvert fald ikke på det særlig tit, det vidste hun trods alt.!

//Sookie er skyggedæmon!..xD//

// ok og kan du godt li' Twilight??//


Yurie hoppede ned så de kunne hilse ordentligt på hinanden. "Dav. Endnu engang så hedder jeg Yurie" Yurie gav hånden til Sookie. "Du ser godt nok gådesfuld ud Sookie" Sagde Yurie. "Vil du spørge om noget?"

//Nah.. Yust a little bit?..xD//

Hun smilede, da hun hoppede ned. Og hun gav hende hånden igen. Hun så lidt ud over havet, da hun sagde at hun var gådefuld? Javel ja?.
”Øhm.. Jeg ved ikke.” Hun trak på skuldrende, og smilede kært. ”Alle kan vel stille spørgsmål.. Det handler bare om de er konstruktive?” Hun lød lidt mærkelig, når hun snakkede sådan. Så var hun typsik genert, og hun smilede overdrevent. Som hun præcis gjorde lige nu..
”Øhm.. Jeg har gættet at du er vampyr?” Hun nikkede, og så fortsat på hende. ”Men hvor gammel er du egentligt?” Hun så med store øjne på hende.

"Jeg er 19 år... Men hvis du mener i år fra da jeg blev forvandlet til vampyr så er jeg omkring 250 år" Svarede Yurie og smilte til Sookie. "Ville du ikke også spørge ind til mit navn?" Spurgte Yurie og var nysgerrig... Hun kan nemlig læse andre folks tanker.

Hendes øjenbryn sad straks oppe i panden, for.. Det var godt nok.. Lang tid hun havde levet?..
Hun undrede sig gevaldigt, da hun sagde at der var noget mere. Hendes navn.. Hvad var det der var med hende og hendes tanker, kunne hun læse dem?.. Hun sukkede, og grinede let. Nu var der noget, hun skulle glemme!..
"Øhm.. Jo, det er et specielt navn, ikke?." Hun så lidt undersøgende på hende, men kunne ikke finde nogle tegn på dialekt.. Eller hjemland, hvad der ellers skulle være. Pludselig røg det ud af hende, som det altid plejede at gøre. "Du kan læse tanker?.. Ikke sandt?.." Hun lød ikke nedgørende, overhovedet ikke. Mere facineret, af dette hun kunne. Vis hun havde denne evne, at gå ind i folks hjerner??

"Hmm... Jo jeg kan læse tanker" svarede Yurie. "Men hvis du ikke gider ahve at jeg gør det så skal jeg nok prøve at lade vær" Sagde Yurie og smilede til Sookie.
"Øhm. Mit navn stammer fra en japansk gud som hedder Yurie.. Og så syntes min mor at jeg skulle hedde det fordi hun godt kan lide Japan" Svarede Yurie og tænkte på hendes navn.

Hun grinede let, da hun sagde dette med at læse tanker. ”Jeg viste det..” Hun rystede på hovedet, og smilede til hende. ”Nej.. Jeg har ikke nogen tanker.. Der er hemmelige mere..” Hun grinede lidt igen, men stoppede så efter lidt tid. Hun grinede for meget!..
”Japan.. Det kunne jeg have sagt mig selv..” Hun nikkede endnu engang, og så sig omkring i havnen. Det var ikke fordi at der var specielt meget liv, sådan i det store og hele. ”Jeg har ikke noget specielt sted.. Mit navn stammer fra..” Hun trak på skuldrende, og spidsede munden. ”Cookies måske?..”

"Hahaha!" Yurie flækkede af grin da Sookie sagde hendes navn måske stammede fra cookies. Yurie havde aldrig grint så meget i lang tid. "Du må undskylde jeg griner så meget." Sagde Yurie og smilte let til Sookie.

Sookie så lidt forsigtigt på hende, men grinede så lidt mere med. Cookies.. Kunne det give en grineflip? Åbenbart..
”Det er bare dejligt..” Hun smilede tilbage, til Yurie. ”Det er dejligt.. Med nogle der i det mindste griner..” Hun slog lidt ud med hånden, og grinede lidt.. Ikke så højt, men det var et grin.
”Efter.. At jeg har flyttet herud.. Så er der ikke rigtig nogle.. Der har kunnet grine, MED mig.. Mere af mig?” Hun trak på skuldrende, og så sødt på hende igen.

"Åhh Sookie... Stakkels dig" Sagde Yurie og kiggede på Sookie med et trist blik. "Så er det da godt at vi kan blive/er venner." Sagde Yurie imens hun smilede til Sookie.

Sookie lyste lidt op, og smilede sødt til hende. Det var meget pænt af hende, at sige sådan. Men det var ikke altid, at Sookie kunne lide medlidenhed. I denne situartion var det fint nok, men hun var ikke altid den mest godtroende person. Hun havde ikke så let, ved at stole på folk. "Tak Yurie.. Det sætter jeg pris på!.." Sagde hun glad, og bed sig i læben.

Yurie smilede til Sookie. Yurie kiggede ud på det blå hav.
"Skal vi gå?" Spurgte Yurie og kiggede spørgende på Sookie.
//Undskyld der ikke kom meget//