Violin spil i natten:: privat Juliet

Dato:: irl
Tid:: 21:00 ca.
Sted:: bjergene
Omgivelser:: klipper og hvad der ellers er
Vejr:: mørkt samt regn ret kraftig regn
Påklædning:: en grå T-shirt samt et par sorte jeans og et par sorte all stars

Mørket havde lagt sig over himlen og luften var blevet koldt hvorefter det begyndte at styrt regne og selv væsnerne der ellers var kommet frem fordi det var blevet mørkt men da regnen kom søgte de ly altså næsten alle, for oppe på bjerget på en stor sten sad en ung fyr med en violin i hænderne, han spille en smuk sang imens han sang med på flydne fransk, hans lysebrune hår sad klistret til hans hovedet og hans grå bluse samt bukser var gennemblødte dog lod det ikke til at gener den unge fyr for han spille videre imens han sag, hans stemme bar tydeligt præg af at han var fra Frankrig og at det franske sprog var ret så let for ham, han var ikke normal næ han var nemlig vampyr en ny en, han var taget her op for at spille lidt på sin elske violin som betød ret meget for ham.

Klokken havde rundet de 21 og mørket var faldet på... På en bjergsti, gik en lyshåret skikkelse... Hun var klædt i et par cowboybukser, en hvid t-shirt og en sort hoodie, det lyse hår lå ned over hendes skuldre og kryllede let, mens en hue sad hen over det... Alt dette var gennemblødt af regnen, men det generede hende ikke synderligt... Pludselig hørte hun en violin og en sang, som gjorde hende helt varm om hjertet... Hun forstod hvert et ord af denne sang og kendte hvert et ord udenad, da hendes rødder lå dybt i frankrig, hun var vel det man kaldte 'ren franskmand', da alle man kendte til og kunne opspore af hendes familie var fra Frankrig... Hun nynnede roligt med på sangen, med den smukke lyse sangstemme og lukkede øjnene let i... Hun mærkede godt færten af vampyren og regnede også hurtigt ud at det var ham der sang, men tog sig ikke synderligt af det, gik blot videre, mens hendes blik hvilede på den våde jord... Det lyse hår blev mere rodet og hun blev utrolig taknemmelig for huen der sad over det... Hun kunne mærke at hun efterhånden nærmede sig vampyren og fjernede blikket fra jorden, der, et stykke længere fremme, kunne hun lige skimte en skikkelse... Hun stoppede op og betragtede ham med hovedet let på skrå...

Nick sang og spillede koncereter imens regnen bare løb ned af ham og endte på den våde bjergsti hvor en vandpyt var ved at blive dannet, han elskede frankrig og alt hvad der var fransk han var selv ægte franskmand og nød det da fransk var kærlighedens sprog som man sage, han åbnede øjne og fik øje på en kvindlig skikkelse et stykke fra sig, han slutte sangen af og lag hovdet på skrå imens han så over ¨på hende uden et ord, nu ku man igen hørre lyden af regen der ramte klipperne.

De små grå øjne, skinnede som sølv i den mørke nat og lå hvilede bare roligt på den fremmede... Hun bed sig kort i læben, da han så på hende... Det virkede akavet at hun bare stod, der, så langt fra ham og betragtede ham, så hun begyndte at gå derhen med tøvende skridt... Hun kunne jo heller ikke bare vende om og gå, så hun måtte vel tage chancen? Hun vidste ikke om han var en af de vampyrer der absolut ikke var flinke, men på den måde han betragtede hende, var der noget der sagde hende at han var en nede på jorden fyr... Hendes hoved kørte nysgerrigt fra side, til mens hun gik derhen imod... Hun lignede mest af alt et dyr... Hun lod en tanke flyde direkte gennem hendes hoved og over i hans *Er jeg i sikkerhed?* lød tanken og det strejfede hende ikke at det måske kunne virke underligt for personen som hørte det... Det var ikke ret lang tid siden at hun havde opdaget sin ævne og havde stadig ikke helt ordenligt styr, på den, af og til røg en tanke da afsted som ikke skulle have været afsted og af og til blev den da også sendt til den forkerte... Hun stoppede op, cirka fem meter fra ham og kiggede fortsat på ham, med et lille nysgerrigt smil over de rosa læber...

Nick betragte hende nysgerrigt og lag violien fra sig forsigtigt på et lille tæppe som lå bag ham før han rette sig op og så igen på hende da lyden af en kvindlig stemme ramte hans hovde"ja det er du"svarde han så højt og roligt med sin ret franske stemme hvorefter han smilede let til hende og rakte en hånd fram"nick er navnet"svarede han høffligt og blinke kort et par regndråber væk fra øjnvipperne dog så det ud som om han blinke til hende, han var en nede på jorden type og ku ikke li at skade folk selvom han nu var blevet vampyr fordi en kvindlig vampyr var tørstig og så var det ham der blev byttet dog lod hun ham leve blot nu som vampyr.

Hun nikkede kort og gik de sidste skridt hen til ham, så hun kun stod en meter fra ham... Hun tog imod hans hånd og trykkede den kort "Nick, Juliet... Juliet, Nick" præcenterede hun sig med den smukke franske accent, dette var hendes måde og huske navne på... Hun smilede let og betragtede ham... Han var tydeligt franskmand, håret, øjnene, accenten... Ja stort set alt... Bortset fra kropsbygningen, men det var en anden sag, det havde nok noget at gøre med at han var vampyr... Eller han kunne rent udseendes mæssigt, godt være hollænder, da det var nogle der lignede dem (franskmændene) meget... Men hans accent var ikke til at tage fejl af... I hende var franskmanden dog ikke så tydelig, jo, hun lignede da en franskmand, men det lyse hår hun bar, var måske ikke så præget af det franske... Hvis det havde siddet på en anden, lignede det noget der var godt og grundigt afbleget, men på hende så det helt naturligt ud, heldigvis, da det også var det... Hun lagde hovedet let på skrå og spurgte så "Franskmand?" med den smukke stemme, der lød som et symfoni af klokker... Hvorfor hun spurgte om det, vidste hun ikke... Hun kendte jo udemærket godt svaret, men alligevel valgte hun at spørge... Hun betragtede ham med hovedet let på skrå, mens hun afventede hans svar...

Nick betragte hende da hun kom tætter på ham og gav ham hånden hun var da ret køn men han vidste intet om hende endnu og desuden så hun yngre ud en ham han var faktisk 23 år men lignede dog en på de 20 år, han var ret muskuløs men en gang var han ret spinkel det gad han dog ikke være så derfor begyndte han at træne fægtning da det var en ret smuk sportsgren i hans verden, han smilede let og nikke så"hyggligt at møde dig Juliet"sag han roligt"ja det er jeg og du?"svarede han med sin mørke ret varme stemme med den franske accent.

Hun nikkede kort "Jamen i lige måde Nick" sagde hun og smilede let... Hun lod sit blik vandre lidt før hun svarede ham på hans spørgsmål "100% ren franskmand eller... Kvinde" sagde hun og slog en let klukkende latter op... Hun kiggede ned på den våde klippegrund og satte sig så på den... Nu sad hun så langt nede i forhold til ham at det var halt ubehageligt, men hun valgte bare at ignorere det... Hun betragtede ham lidt "Hmm..." mumlede hun kort og overvejede lidt hvad hun skulle sige... Hvis hun da overhoved skulle sige noget... Hun blinkede kort med de klare grå øjne og bed sig let i læben... Det skulle hun... Altså sige noget "Og... Hvor i Frankrig er du fra?" spurgte hun, blot for at få en samtale igang... Hun kiggede ned på de skriggrønne converse hun bar på de små strørrelse 36 fødder med et lille smil på læben... Mon det overhoved var gået op for ham hvilket væsen hun var?

Nick betragte hende let"okay det lyder godt"sag han muntert og så at hun satte sig ned så han satte sig også roligt ned imens han betragte hende med et nysgerrigt blik i de lysebrune øjne som havde et ret varmt skær"hvor er du selv fra?"spurgte han så roligt"jeg er fra selveste Paris"sag han med et smil på læben, næ han vidste ikke hvad hun var men han tænkte dog heller ikke over det "går du enligt til noget sport?`"spurgt han og lag hovdet på skrå hvorefter han kørte en hånd gennem det klistrede hår som bar var klistret fast til hans hovde.

Et lille smil lå over hendes læber og hun lagde hovedet let på skrå... Ja det lød nu ret godt... Renblods franskmand/kvinde... Hvad sagde man egentlig? Sagde man ikke bare mand? Det var ret forfærdeligt at hun ikke var klar over det... Hun fugtede kort de rosa læber "Født og opvokset i den mest fantastisk by i Frankrig Honfleur" sagde hun og grinte kort... Selve navnet lød ikke så fantastisk, men byen var helt perfekt... Husene der bærede præg af sidst i 1800 tallet, de store huse eller næmere slotte, der af og til kunne ses der og så lå det lige ud til havnen, så over hele byen var der den mest fantastiske udsigt... Hun smilede let, da han spurgte hende om hun gik til noget sport "Altså... Jeg går ikke til noget, men jeg danser og.. Flyver lidt rundt hist og her" sagde hun og smilede blidt... Hun var ikke typen, der gik ud og løb og sådan, men at danse var noget hun dyrkede meget baller, jazz ballet, forskellige latindanse og hvad hun nu lige kunne finde på...

Nick smilede let da han hørte hvor hun kom fra han kendt godt den by men syns dog at paris var frankrigs bedste by fordi det var der det meste historie kom fra og så var der altså bare smukt især kirken var smuk"når okay den by kender jeg har holdt ferie der og han en fætter der"sag han roligt og sendte hende et varmt smil men løftede dog øjnbrynet"fylver?"sag han spørgne og lag hovdet på skrå"jeg selv fægter og har gjordt det i 10 år nu"sag han roligt og betragte hende nøje.

Hun smilede let og nikkede kort... En fætter? Hmm... Hvor længe havde han mon været vampyr? Hvis hans fætter stadig levede? Hun smilede let og kiggede på ham med hovedet let på skrå Jeg er ikke så meget til de for alvor storbyer" sagde hun og bed sig kort i læben, personligt syntes hun at Paris var meget trafikeret, især hvis man ikke fandt de rigtige steder... Hun nikkede og de grå øjne glinsede let ligesom det svage lys der strålede fra hendes krop "Nemlig... Flyve... Jeg er engel" sagde hun og smilede let... Burde han ikke have opdaget det? Havde han ikke god lugtesans? Hun opdagede hurtigt at han var vampyr, på grund af hans udseende og hans 'duft'... Hun var så vandt til at omgås vampyrer at hun let kunne se hvem der var det og hvem der ikke var det...

Nick betragte hende let og løftede så overasket blikket"når okay det er fint nok"sag han roligt"er du engel?"sag han og lød lidt undrene han havde aldrig mødt en engel før så det her var første gang, han var en ret ny vampyr og derfor ku han ikke finde ud af alle sine nu stærker sanser og så kendte han ikke andre væsners lugte fordi han skaber intet har lært ham"jeg er ret ny vampyr så derfor ku jeg ikke lugte det"tilføj han og sukke svagt.

Hun nikkede roligt og smilede blidt... Hendes tanker fløj lidt væk og hun betragtede ham roligt "Hmm..." mumlede hun, da hun igen kom til sig selv... Hun vidste ikke helt hvad det at være en ny vampyr indebar... Hun vidste kun at vampyrer drak blod og var utrolig stærke og smukke... Det var nogenlunde det hun vidste om vampyrer, da hun aldrig rigtig havde gået op i det... Hun bed sig kort i læben og nikkede så "Jeg kender ikke rigtig til at være 'ny' i sin race, da jeg jo har været engel hele mit liv" sagde hun med et lille smil over de rosa læber... Hendes blik gled rundt og hun lukkede øjnene i kort...

Nick betragte hende let med et lille smil på læben"når okay hvordan er det enligt at være engel?"spurgte han nysgerrigt og kørte en hånd gennem det sjask våde hår som sad helt klistrert til hans hovde, han følte sig faktisk ikke som en vampyr for han havde ikke prøvet at drikke blod endnu og han var nu heller ikke den der kolde type men blot en ret flink fyr med et kæmpe musisk talent som han brugte dagligt han overveje enda at blive musiklære eller at dane et classisk bandt.

Et lille grin undslap Juliet's læber... Hvordan var det at være engel? Det kunne hun jo ikke rigtig forklare... Hun havde aldrig prøvet noget andet, så for hende var det vel meget normalt... Hun bed sig kort i læben og grinte let "Tjaah... Hvordan er det at være engel... At være engel er vel meget normalt... Jeg har aldrig prøvet noget andet, så kan ikke rigtig udtale mig om det" sagde hun og grinte let... Hun lagde hovedet let på skrå og kiggede spørgende på ham "Men hvordan er det at være vampyr?" spurgte hun med et blidt smil over læberne...

//Skal spise//

//okay//

Nick smilede let men ku ikke lade vær med at grine med, hans latter var varm og munter han stoppe dog da hun også stoppe"hm når okay ja så det svært at svare på"sag han forståligt og kørte hånden gennem håret igen"hm at være vampyr jeg ved ikke helt"svarede han roligt og smilede muntert"hvor kommer du enligt fra?"spurgte han så nysgerrigt.