I guess it makes me smile - Eli-

Tid:22.45
Sted: Byen.
Omgivelser: gader, mennesker, butikker.
Vejr:En smule koldt, vind, frost men klar himmel
Årstid:Efterår

Rolige skridt bar Minaka ned af gaden. hans vejrtrækning var rolig og i modsætning til mennesker blev der ikke dannet nogle små skyer når han pustede ud. de rolige øjne flakkede rundt på de ting han gik forbi, mennesker, huse, skilte og himlen var nogle af de ting han betragtede i korte sekunder. han bar et par slidte cowboy bukser, en hættetrøje med indvendig pels og et par sorte sko. et stille suk lød fra han da han drejede om et hjørne, byen var altid så kedelig ved solnedgangen. folk plejede at sidde i deres hjem og glo ind i et tv på denne tid. selv vandrede han bar uden et egentligt mål, jo måske bare at få noget sjovt at fordrive tiden med.
selvom det var koldt mærkede han det knap nok, for ham var årstiderne ikke noget problem...ikke længere.
han stoppede op og kastede et blik hen på en hund som var bundet til en lygtepæl. *mon nogle har glemt den?* tænkte han og gik nærmere. sjovt nok var dyr aldrig til at narre, hurtigt sprang den frem og gøede af ham. han holdte sig uden for den rækkevide og satte sig på hug foran den angribende hund, og betragtede den betagende.

Eli stod roligt og gemte sine hænder i lommerne på hendes stramme jeans. Hendes spinkle krop var iført hendes farvorit grå hættetrøje, stramme normale jeans, og et par sorte converse. Hun bed sig i læben, og rystede svagt. Det var lidt koldt syntes hun. Hun bed sig i læben, og begyndte at gå med rolige skridt. Hun ignorerede de mange lugte fra væsner, hun gad ikke være bange for at blive slået ned af en vampyr eller en dæmon. Hun ville helst bare nyde sin aften og finde noget at lave.
Eli stoppede dog op da hun så en hund der vidst så ud til næsten at ville øde drengen der sad på hug foran den. hun blev lidt skramt først, men så nysgerrig. Hun kunne ikke finde ud af hvad drengen var da hundens lugt var for stærk, og Elis lugte sans var ikke det bedste.
"Pas på den ikke tager en bid af dig"sagde hun med en rolig sød stemme. Hun mente det mest som en joke, men det var jo ikke sikkert at alle fattede det.

han rakte den ene hånd ud og holdte den milimeter fra den spidse tænder. han betragtede den øje, hunde havde det enten med at stikke af eller gå i kamp med det samme.
han drejede hovedet roligt og sendte hende et betragende blik. ."åhh...nej, den kan ikke nå mig" smilede han muntert og mødte hendes øjne med hans, totalt ligeglad med hunden som snappede efter hans strube. et øjeblik sad han bare og betragtede hende uden af røre sig.
han opfangede hendes duft tydeligt da et lille vildstød ramte hende. *en engel* tænkte han afklaret og smilte let til hende.

Eli så på ham, og smilte sødt til ham. Hun betragtede så hunden, og bed sig i læben. Hvad mon han havde gang i siden at den var så rasende på ham? Hun havde stadig ikke opdaget at han var vampyr, og i virkeligheden kunne være livsfarlig for hende. Hendes blik rettede sig igen mod hans øjne, og et sødt smil formede sig igen over hendes læben. "Det ved den vidst ikke selv"sagde hun, og smilte et kort lille lallet smil. Det blev dog hurtigt til hendes normalte søde smil. Hun trak sin hånd op af den ene lomme på sine jeans. Hun lod en finger glide over sin pande, så hendes tjavsede pandehår fjernede sig fra hendes grønne øjne. Det havde irriteret hende i lidt tid, men hun havde ikke gidet gøre noget ved det.

han smilte let og rejste sig op. han blik gled ned på hunden igen, som hun var begyndt at springe op efter ham. "nej dyr er ynkelige" sagde han skarpt uden af se på hende.
han trak vejret dybt og hans ansigt forvandlede sig til et charmerende smil da han så på hende. "hej"sagde han og sendte hunden et blik der fik den til at krympe sig sammen.
han betragtede hende roligt og bed sine tænder sammen.

Eli så på ham, og smilte. Hun trippede lidt på stedet for at få varmen tilbage i sine ben. "Hun så på hunden, og lyttede til hans lille bemærkning. Hun havde ikke noget imod dyr ikke sådan rigtigt.
Eli betragtede ham lidt, men rettede så igen sit blik mod hans ansigt. "Hej"sagde hun, et lille grin slap ud. Hun bed sig i læben, og så ned imens en svag rødmen kom frem på hendes elleres ret blege kinder. Hun gik et skridt tættere på ham, og smilte sødt. "Eli"sagde hun og rakte hånden frem mod ham som en hilsen. Et lille vindpustbar hans duft hen til hende. Hun mærkede den velkendte duft af vampyr. hun bed sig i læben, men lod sig ikke skramme. Det at han var vampyr forklarede at hunden prøvede på at æde ham. Hun smilte lidt over tanken, men skubbede den så fra sig.

han smilte roligt og rakte selv sin hånd fem for at trykke hende. "Minaka." svarede han roligt og gav hendes hånd et klem. han slap hendes hånd igen og bukkede let, noget det nok mest af alt mindede om et nik. hendes søde engle duft fik ham til at bide sig blidt i læben. "Sikke et kønt navn." sagde han og kejtede en smule med hovedet.
*Mon hun ved hvad jeg er?* tænkte han uden videre at lægge noget i det. de fleste væsner kendte jo til andre væsner, det var kun mennesker der tit var uvidne.

Eli så på ham, og smilte sødt. hun lyttede til hans navn, og tænkte lidt over navnet, det var ikke ligefrem noget man hørte hverdag, men det var hendes eget heller ikke. Hun bed sig i læben, og mærkede den kolde hånd. Men hun ville stadig ikke lade sig skramme. Hun rødmede svagt over hans kommentar. Hun bed sig så i læben, og betragtede ham lidt imens hun stak sin hånd ned i lommen igen.
Eli så lidt rundt, og smilte til ham. "Hvad laver du så ude nu her?"spurgte hun stille for at starte en samtale. Hun var selv bare ude for at gå sig en lang og hyggelig tur. Men var endt op i at fare vild, og ikke kunne finde tilbage til sit hotel. Hun bed sig i læben, og så lidt ned.

han gik et skridt væk fra hende da hun slap hans hånd. han betragtede hendes øjne.
"jeg er bare ude og gå en tur." svarede han og så ned af gaden. "det er en dejlig aften..." mumlede han og så op på himlen. "hvad med dig?" spurgte han uden at se på hende.
det var ikke så tit han mødte engle og han var i tvivl om, om han skulle gøre et forsøg på at få smagt på noget sødt engleblod. han havde aldrig helt forstået engleracen, mon de blev født i himlen?..hans kastede hurtigt tanken væk og så på hende igen.

Eli lyttede og nikkede kort, hun var ikke helt sikker på om det var vidre smart at sige at hun var faret vild, og ikke kunne finde tilbage til sit hotel, eller om hun skulle lyve? Hun brød sig ikke om løgne! Og det gjorde tit at hun kom til skade. "Ja det er en smuk aften"sagde hun stille, og så lidt mod himlen, og tænkte kort på at flyve en tur. Hun skubbede tanken fra sig, og bed sig i læben. "Jeg er også på en lille tur, men jeg er dog også faret vild"sagde hun, og bed sig lidt forlegent i læben. hun var ret ny i byen, så hun kendte endnu ikke så godt til alle vejene. Hun så lidt rundt, og strøg igen sit pandehår væk fra sine øjne. Hendes brune hår så næsten sort ud i mørket, man alligevel ikke.
Eli så på ham og tænkte lidt på om han mon havde planer om at bide hende? Hun var ikke sikker, han virkede for rolig? Men altså det kunne jo være han var meget god til at være afslappet i sådanne situationer, som den?

han gned sig i nakken og lagde hovedet på skrå. faret vildt? han smilte let ved tanken.
"hmm " svarede han bare, normalt ville man nok have tilbudt sin hjælp, men ikke i hans tilfælde. han trak vejret dybt og kørte sin kolde hånd igennem sit hår.
roligt drejede han om på hælen og gik tilbage til hunden, fandt en kniv frem fra sit bælte og skar snoren over. det var ikke ligefrem fordi han havde brug for at gå med kniv, men det kunne være meget praktisk til tider. Hunden stod lidt indtil den opdagede at den var fri, den løb. "en eller anden savner den sikkert" sagde han stille selvom det ikke gav nogen mening når han sagde det. han vendte sig alvoligt om igen og så på hende. hans før så alvorlige alsigt forvandlede sig til et smil. "skal vi gå en tur?" spurgte han venligt. hans humørsvingninger var allerede godt igang.

Eli så på ham, og så på hunden som han nu havde sat fri? Hvad pokker havde han gang i? Hun bed sig uforstående i læben, og så så på ham igen. "Ehm det er sikkert rigtig nok"sagde hun stillem, og så efter hunden. Hun betragtede hans ansigts foranding. Hun smilte sødt til ham, og nikkede. Hun var ikke sikker på hvorfor hun sagde ja til det hun kunne jo resikere sit liv? Hun så lidt rundt, og bed sig i læben. Hun vidste ikke hvilken retning han ville i? "Eh, du føre an, jeg kender ikke vejene her"sagde hun og grinede lavt af sig selv. Hun var ikke sikker på hvorfor, men hun blev lidt små nervøs.
Eli betragtede roligt hans ansigt uden at sige noget. Vampyre var altid så smukke! Heldige, det var de. Hun forstod dog ikke helt hvorfor de skulle havde så mange ting til at drage mennesker eller andre væsner ind i deres hule? Det var jokomplet latterligt!

han kastede roligt med hovedet som tegn på at hun skulle følge med. hans klare øjne betragtede hende alvorligt et kort øjeblik, før han igen blev munter og lod et smil glide hen over sit ansigt. hans smil var som altid meget svært at læse, der var intet lallet over det, ikke det mindste. "du sagde noget med at du var faret vildt..? er du lige flyttet hertil?" spurgte han venligt og begyndte at gå ned af den stille gade. det var anden gang indefor en månede at han havde mødt en engel, og begge var kvindelige. * hvor heldig har man lov til at være?* tænkte han glad og sukkede tilfreds med sig selv. lyden af deres skridt bliv gav genlyd imelle bygningerne af sten.

Eli så på ham, og smilte roligt til ham. Hun fulgte med ham, og så lidt rundt imens de gik.
Eli var næsten lige kommet til byen, og havde meget svært ved at finde rundt, og ikke mindst finde tilbage til sit hotel. Hun så på ham og nikkede kort. "Ja jeg er lige kommet her til fra L.A."sagde hun stille, og bed sig i læben. Hun så på ham uden at sige en lyd. Hun vidste godt han var vampyr, og hun var endnu ikke sikker på om han var god eller ond? Hun kunne ikke helt finde ud af ham. Normalt var hun god til at læse folk, men ham her var svær! Meget endda. Hun så lidt ned på sine sko imens hun lyttede til deres faste skridt. Hun kunne ikke lade hver med at smile over tanken om at hun faktisk havde fundet en form for hjælp. Hendes smil forsvandt dog da hun så på ham. Hun var stadig en lille smule bange for ham. Han havde for store humørsvingninger til at hun kunne føle sig den mindste smule tryg i han nærver.

han betragtede hende intraserede og smilte let. et kort suk lød fra ham.
"hvorfor flyttede du dog hertil?" spurgte han og bynkede sin pande i forvirring. det var ingen tvivl om at dette område var skønt for en vampyr, men hvorfor i alverden skulle en engle dog flytte hertil? han lod sine hænder knuge sammen og stak dem i lommerne på sine bukser. han vejrtrækning var rolig og han smilte venligt til hende, og sørgede for at holde en god afstand, så hun ikke skulle føle at det var ubehageligt.

Eli så på ham, og smilte sødt imens hun tænkte lidt over hans spørgsmål. Hun havde hørt meget om stedet, men dog ikke så meget om vampyrende, men hun snakkede dog heller ikke så meget med andre engle, da hun var tært af at høre på dem klage over 'åååh alle de vampyre!'. Hun var blevet ret upopulær i L.A. fordi hun havde brokket sig lidt. "Jeg flyttede her til fordi jeg ville have en ny start"sagde hun roligt, og så lidt mod himlen imens de gik. Hun følte sig rigtig poetisk eller noget. Hun grinte lavt af sine egne tumpede tanker. Hun bed sig i læben, og så på ham med et smil. Kunne han virkelig være ond? Hun bed sig igen i læben, og så ned. Hun var stadig i tvivl.

han lo mildt og kastede let med hovedet. "det er altid godt med en ny start" sagde han og smilte en anelse trist. han sukkede roligt og tog en dyb indånding. hendes glæde smittede af på ham og han betragtede hende med sine klare øjne.
Hun var ret nutted, for ham virkede hun ret uskyldig og sød. han smilte let ved tanken.
Det med en ny start var helt ærligt, som vampyr forblev man altid den samme, ikke engang ens sind uviklede sig.. Fornyelse var der intet af.

ELi så på ham, og smilte glad til ham. Hun var uhyggeligt nok begyndte at føle sig tryg i hans nærhed? Hun var dog ikke sikker på om det var godt, for hvad nu vis han lige pludselig bed hende? Hun bed sig i læben, og så ned. Nej, det skete ikke! Eller det besluttede hun sig for at overbevise sig selv om. "Ja, og jeg har haft brug for det længe nu"sagde hun, og så på ham igen med et glad og sødt smil. Det lå til hende bare altid at stråle af glæde, hun lagde dog bare ikke selv mærke til det, da det nok bare var ved at blive hverdag for hende at smile så meget som hun jo gjorde.
Eli så lidt op mod himlen igen, og tænkte kort over hvordan det mon måtte være at gå på månen, det var en komplet latterlig tanke, men hun kunne godt tænke sig at prøve det. Hun skubbede hurtigt tanken fra sig, og rødmede svag over den sære idé om at gå på månen, godt hun ikke havde sagt det højt!