Ikke lege med mden for længe! - Zenia (Privat)

Sted: Hos Lucifer.
Tid: 10:00
Vejr: Overskyet.
Dag: Fredag.
Årstid: Vinter.
Omgivelser: Ikke rigtig nogen?
Påklædning: Billede..

Lucifer gik rundt på gangen i sin lejlighed. Den var ret stor, men han havde jo også en taglejlighed. Han smilede, da hans blik faldt på sin stol. Han vidste ikke hvorfor, han smilede bare. Den stol havde han haft med helt fra Rusland af, så den var kommet langvejs fra. Han havde fået den af sin mor engang, nu stod den bare og var lidt støvet, da Lucifer så sjældent var hjemme. Han gik tit ud for at jage, feste eller noget i den stil.
Han gik lidt mere rundt i lejligheden, i køkkenet hvor der stod et fint kæleskab fyldt med blod. Han kiggede ud af vinduet på folk, der gik nede på gaden, som hyggede sig med familien. Han smilede. Det kunne have været ham, for mange år siden, der gik på gaden, måske med sin kone og et barn. Det ville have været så godt. så dejligt. Han smilede lidt ved tanken, tanken om hvis Ira var blevet hos ham.Det ville næppe have været så dårligt.
Han var rejst langt nu, havde endelig fundet hende, her, i landet. Han var glad for endelig at have fundet hvad han søgte.

Zenia stod helt nøgen i dørkarmen ind til sit værelse. Hun kiggede ned af sig selv, da hun så tit rendte nøgen rundt i sin vens lejlighed. Da hun hørte ham pusle rundt ude i køkkenet, gik hun ud i dét, og stillede sig i dørkarmen. Lænede sig langsomt op af den. Vaner. Alt sammen vaner. Hun havde overnattet der, så det hele var normalt. Alt var som det plejede. Hun kiggede ned.
"Må jeg få lidt blod?" hviskede hun hæst, og kiggede langsomt på Lucifer. Hun kunne høre børns latter, folk der lo. Hele verden var så fucking lykkelig udenfor. Og hun var låst inde her. Hun hadede hele verdenen udenfor. De krammede, kyssede, havde sex, holdte i hånd.. Alt det hun ikke kunne! De kunne i det mindste se hinanden i øjnene. Hun var så pissejaloux. Hun stirrede ned i gulvet, imens de mange drabelige tanker skyllede ind over hende. Hun kiggede op igen, ud af vinduet. En kvinde, i lejligheden overfor, kiggede lige ind i Zenia's isblå øjne. Hun hørte et højt hyl, fordi kvinden havde mærket den ulidelige smerte ryste igennem knoglerne.

Lucifer drejede om. Han var ikke helt vant til at Zenia rente nøgen rundt i hans lejlighed, men hun var jo ligeglad. Han tog en flaske ud, og smed den hen til Zenia. Den rullede nede på gulvet, og stoppede ved Zenia's fødder. "Du tager bare." sagde han mildt. Han var stadigvæk ikke helt vant til hendes nøgenhed. Bevars, han havde da set hende sådan et par gange før, men det var svært.
Han satte sig i vindueskarmen, kiggede på Zenia, undgik dog hendes øjne. Hun havde nogle udemærkede former, det var slet ikke det. Han var bare ikke vant til den slags. Han betragtede hele tiden hendes krop, op til flere gange. Til sidst fløj tankerne andetsteds, til steder langt fra dér hvor han stod. Tilbage til Rusland. Tilbage til dér, hvor han havde været sammen med Ira, i deres hus.

//Blev møgkort, har zero krea ._.//

Zenia kiggede ned på flasken der trillede hen af gulvet. Lyden irriterede hende, så hun stoppede den med sin fod. "Tak," sagde hun og samlede flasken op fra gulvet. Hendes øjne rettede sig langsomt mod Lucifer, og de gled lige så langsomt videre rundt i køkkenet. Hun åbnede flasken langsomt, imens hendes mund åbnede sig. "Det er sjovt.. Jeg har boet her, lige siden du flyttede her til.." startede hun. Flasken blev sat imod hendes mund og hun drak lidt. "Og jeg har så tit gået rundt nøgen," Hun kiggede nu direkte på Lucifer. På hans ansigt, men ikke hans øjne. "Men du har ikke vænnet dig til at jeg er nøgen endnu." sagde hun, og gik ind mod det, hun så som hendes værelse.
Hun stillede flasken på bordet der stod ved siden af døren, og gik hen til skabet. Hun åbnede det langsomt, og ud trak hun en nettrøje uden ærmer, et par korte shorts og en militærgrøn vest. Det var mærkeligt. Lucifer gled altid hen til en anden verden... Og han ville ikke fortælle hende hvorhen. Hun begyndte at tage tøjet på. Ingen trusser, ingen bh. Bare lige på med det. Hun gik hen til bordet igen, tog fat om flasken, og kastede den over i sengen. Langsomt gik hun selv derover og smed sig.

Han smilede let. "Nej, men nu er det jo sådan, at jeg er mere vant til kvindekroppe over 17-18 år." sagde han og grinede let. Han kunne ikke komme uden om, at Zenia's krop var fristende. Fristende, ja. Men han havde hverken tiden eller midlerne. Hendes evne´r kom i vejen, og han havde desuden Ira. Han gik efter hende ind på hendes tilsyneladende værelse.
"Du behøver ikke tage tøj på hvis du ikke gider. Du er skam ganske velkommen til andet." sagde han, og smilede. Han var i sit gode humør idag. Havde han været som hveranden dag, havde han intet sagt, og bare takket for at hun tog noget tøj på. Det var mærkeligt at tænke på, hun gik helt nøgen rundt. Helt. Han undrede sig lidt, over at hun gjorde det. Mon for at irritere ham? Næppe. Han var helt blank.
Men for en god sags skyld, måtte hun nu engang godt. Hun kunne gøre det så tosset hun ville idag, for Lucifer var i godt humør. Ikke nogen dybere grund, han var det bare. Lidt tosset måske, men ikke mindre, i godt humør.

Hun kiggede vredt op på ham. Kommentaren om kvindekroppe.. Han forstod at pisse hende af, når han selv var glad. Hun havde mest af alt lyst til at se ham i øjnene, men hun kunne ikke. Måske var hun ikke velkommen her mere, så? Hun trak på skuldrende, og satte sig op i sengen. "Så du har noget at kigge på?" spurgte hun. Han havde endnu ikke forstået idéen med det hele. Hun var nøgen... Det var det hun var født som. Født uden tøj på. Og hun kaldte sig selv 'Natural Born Killer', fordi hendes krop var det smukkeste ved hende. Mente hun selv. Og når hun sad helt nøgen, midt om natten, smurt ind i blod, var det som en rus for hende. Hun elskede den fornemmelse. Men det vidste Lucifer ikke, for han havde aldrig spurgte hende om det. Ligesom hun aldrig spurgte om hvad det var han tænkte på, når han engang imellem forsvandt ind i sin egen verden.
Hendes blik søgte rundt på værelset. Alt var ryddet op, som skulle værelset på udstilling... Men det var fordi at hun for det meste bare overnattede hos Lucifer og så tog hjem til Vicente igen. Hun bed sig i underlæben, imens hun trippede med fødderne. "Nu har jeg taget tøj på," sagde hun og kiggede op. "Så nu gider jeg ikke til at tage det af."

Lucifer trak på skuldrene. "Det må du selv om." sagde han, og smuttede ud i gangen, ind på sit værelse, og smed sig over sengen, smed sig på maven. Han kiggede i skufferne for noget spændende. Hver gang han kiggede, lå der kun én ting: Et billede, sort-hvidt af ham og Ira. Det var gammelt, næsten hundrede år gammelt. Han havde haft det lige siden de var blevet splittet fra hinanden da hun rejste.
Han kiggede altid på det når han fik muligheden. De stod der bare, kiggede på hinanden. Det var fra det bryllup de havde haft sammen. Så længe siden... De var teknisk set stadig gift, ingen af dem havde søgt skilsmisse dengang. Det var underligt. Han var gift, og alligevel lod han Zenia bo hos ham engang imellem, lod hende rende rundt pivnøgen. Men var det fordi han ikke kunne få andet? Næppe.
Det undrede ham faktisk utroligt. Zenia. Hun brød sig tilsyneladende ikke engang om ham, de snakkede sjældent sammen. Hvorfor var hun hos ham så tit? Hvorfor? Han var blank. Måske for at irritere ham, måske for at smerte ham. Han vidste det ikke, han var helt tom for de tanker.