Gud? - Cherry

Sariel var i kirken denne aften. Dagen i går havde han stadig i tankerne og han vidste ikke hvem han skulle løse problemet med? Så han valgte at sætte sig i de altid kolde kirke bænke. Han foldede sine hænder sammen og så op på alteret hvor Jesus hang på korset. Han startede med at tænkte, *min herrer jeg..* men så gik det op for ham at han ikke vidste hvad han skulle sige, og hvad ville gud også med ham, han var den værste engel til dato, kom i slåskamp, drak i weekenderne, havde været kæresten utro og pigen han gjorde det med er helt vil med ham nu. Han rettede sig op og rejste sig fra kirkebænken, da han fik øje på den mand som han slog ned i går på baren. Han fik dræber øjne eller rettere øje, da det ene var svulmet op og har alle farver på regnbuen. Han så bare den anden vej og gik ud af kirken. Udenfor stod han og så op på de tidlige stjerner. Han satte sig på sten trappen, lige foran indgangen til kirken.

Cherry var gået ned på kirkegården for at se om Mike måske var ved sit gravsted. Hun gik ind af den store port og gik ind i mellem de små grusstie og kunne se hans grav længere fremme. Det var en gammelgrav og man kunne tydeligt se det var flere år siden nogle havde været ved den. Teksten på gravstenen var slidt næsten af og der stod tomme vaser. Hun satte sig på hug foran den og tørte lidt snavs af stenen med hånden. Hun så på hans navn, det eneste der var tilbage var m - ke, der manglede et i. Hun tog en blå tush op ad lommen og skrev i'et.
Hun sukkede dybt og så sig omkring. Hun kunne ikke se ham nogen steder, men fik istedet øje på en dreng oppe ved kirken. Hun tænkte lidt og gik stille op ad stien til kirken. Hun kunne se få ånder rundt omkring, men lod som ingenting.

Sariel lagde mærke til de døde mennesker som traskede forvirret rundt. De kendte ham godt, men han var ikke interesseret i af føre en samtale, de fleste ville give en besked til ham til gud som han så skulle sende af sted. Om at de godt ville i himlen osv. Nogen gange orkede han bare ikke de døde. Han sukkede og lagde mærke til en sjæl som stadig levede i en krop han følte at der var en engel i nærheden. Han lod som ingenting, hvis han vendte sig og sagde hej eller noget og engel ikke ville ham noget kunne det bare blive pinligt i stedet for. Han sukkede og tog hænderne til ansigtet. Gemte sig i sine hænder. Fuck hvor havde han lavet lort i det på det sidste, han var en dårlig engel.

Cherry bemærkede godt at han var samme slags som hende, hun gik helt op til ham så hun stod få meter fra ham "Undskyld, Har du set en mellem høj dreng med krøller og lidt brun i huden, han går i tøj fra 1800 tallet?" spurgte hun ham og smilede svagt "Han er død" sagde hun så for en sikkerheds skyld, Det ville lyde mærkeligt i andres øre men ikke i døds engles.
Selv var hun ikke den bedste engel, men hun kunne dog være værre. Hun hjalp ikke særligt mange døde, men hang mere ud med dem som ikke vidste hvorfor de blev på jorden eller dem der ikke kunne fuldføre deres opgaver her.

Sariel sad med hænderne i ansigtet da han hørte en stemme snakke til ham, han fjernede hænderne og så ulykkelig op på den fremmede engel, helt sikkert dødsengel, hvert fald efter det spørgsmål hun lige ga ham. "Desværre" sagde han og trak på skuldrende. Han så engel lidt nærmere, hun var en køn pige. Og dødsengel, så måtte de vel havde noget til fælles. "en død du hjælper?" spurgte han med et mindre smil på læben, han havde selv snakket med de fleste døde om hvorfor de ikke var kommet i himlen men det blev bare for meget tilsidst, især når de klynkede hele tiden.