Wondering why I'm still awake.

Stedet:: Midtbyen.
Tiden:: IRL
Omgivelser:: Boder der er lukkede for natten. Gadelygterne der er ved at dø ud. Få mennesker, de fleste forsvinder hurtigere end de kom.
Påklædning:: Sort, varm jakke, med en vest og skjorte indenunder. Halsklud. Stramme sorte bukser, med nittebælte og andet tingeltangel. Desuden en par sorte, forede læderstøvler.
Vejr:: Klart vejr med udsigt til stjernerne. Vejret er koldt, men ikke værre end det er til at holde ud.

Han sad på en af de aflagte trækasser, med bunden i vejret. hans blik var mørkt og sløret, hagen begravet i hænderne. Som han sad der, faldt han næsten i ét med den mørke baggrunden; selvom han selv havde udsyn til begge sider. Han ville sidde ubevægeligt som en statue, hvis det ikke var for kulden der fik hans tynde ben til at ryste svagt. Endnu engang undrer han sig over, hvad han laver der, selvom der tilsyneladende ikke er noget svar dertil.

//rauww. :3 lækkerhed. <3 hmm ehm hvilken race er du?//

Rolige skridt bar Minaka videre ned af den dunkle gade. lyde af hans sorte støvler gav genlyd mellem bygningerne. et stille suk gled hen over han læbe og han rettede let på sin grå uldfrakke. Det var ikke ligefrem fordi at kulde be sig i ham, men det var alligevel mere behageligt og ...tja menneskeligt at bære varmt tøj sådan en aften. hans klare øjne flakkede søgende rundt mellem de ting han paserede. Intet unormalt.
Rester af utværed´blod sat fast i hans skægstubbe. hvis man fulgte hans tilbagelagte vej ville man finde en ældre herre i en container. Sulten var stillet og han var i rimeligt godt humør. Vejret og den friske vind gjorde hans tanker klare og han lod et lille smil glide over hans ansigt mens han forsatte sin gang. egentligt havde han intet må for sin gåtur, det var mere bare som at nyde natten så længe den varede.

//Hmm... Tænkte lidt på dusørjæger. Eller, det tror jeg da, hvis jeg gjorde det rigtigt. ^^ - og ja, han er vild cute. :3

Han bøjede sig over tasken, som lå for hans fødder og fandt et misbrugt spejlreflex frem fra gemmerne. Skulle han alligevel blive her længe, kunne det vel ikke skade at bruge tiden fornuftigt, tænkte han og rejste sig.
Han havde ikke haft held i sit arbejde her de sidste dage. Slet ikke. Der var knapt råd til maden, og blev det ved på denne måde endte han med at måtte sulte sig selv. Tanken var ikke beroligende. Han vandrede lidt frem og tilbage over brostenene, og undrede sig over hvorfor han bare blev mere og mere nervøs af det. Han sukkede lydløst, og var begyndt at indstille funktionerne på sit kamera, da han hørte højlydte fodtrin på vej mod samme sted. - Skønt. Det var altid dejligt at blive forstyrret.

han gabte svagt og kastede et blik imod himlen. hans tanker fløj lidt afsted og hans skridt hørte ubevidst op. han sugede den kolde luft i sig og nød fonemmelsen af årstiden.
*skønt * tænkte han muntert og stivnede i et smil der var på vej frem. Menneske? duften skyllede ind over ham med vinden og han rettede sig roligt op og spejdede diskret rundt. der var intet at se med duften var alligevel et sikkert bevis på at han ikke var alene.
Hans nysgerighed fik han til at ville undersøge det lidt, der var vel altid en chance for lidt natmad. han smilte svagt ved tanken om blod. Dog blev han stående for at finde ud af hvilken retning han skulle forsætte i.

Vincente trådte ind i skyggerne. Og stoppede op. Han gjorde hvad han kunne for at sløre sin duft, formindske sit åndedræt, alt hvad der skulle til for ikke at blive opdaget; stanken af blod hang pludselig i luften, tydeligt som hvis en af trækasserne gemte på døde kadavere. Den tydelige, søde duft af vampyr. Spørgsmålet var så bare, om denne var sulten. Som dusørjæger burde Vincente kunne håndtere situationen. Hans problev var bare, at han havde glemt ammunition til pistolen oppe i sin lejlighed da han forlod den og han havde ikke mange chance for simpelthen at forsøge at kvæle vampyren, eller noget andet drastisk.

hans åndedrat forsvandt helt, han blikkede ikke engang. Stilheden lå som et tungt kvælende tæppe somom man ikke kunne få luft. den pludselige stilhed gjorde ham opmærksom på selv de mindste ting, en fulg der fløj højt over ham hørtes tydeligt for ham. et anspændt bid i læben fik ham til at bevæge sig fremad. *en jæger?* tænkte han en smule nervøst og kastede en paranoidt blik rundt omkring sig. dog ville ham stadig udforske den fremmede. hans skridt brød igen stilheden da han drejede om et hjørne om til en mindre baghave.

Han kiggede efter vampyren, der vadede gennem små søer af henholdsvis lys og skygger, når han passerede gadelygterne. Det gav et lille gib i Vincente hver gang vampyren forsvandt af syne - han fortrød mere og mere manglen på sølvknive, vievand og patroner.
Heldigvis lod vampyren ikke til at have bemærket ham, ikke endnu i hvert fald. Vincente kneb øjnene sammen - sparsommeligt lys stod ikke øverst på listen om ønskede situationer lige nu.
Han trådte et skridt tilbage, så to. Få meter fra ham lå kameratasken, og kendte Vincente sig selv godt havde han sikkert skjult en sølvkniv ét eller andet sted i de mange lommer. Øjeblikkeligt indså han sin fejl. Højesteprioritet lige nu var ikke at eksistere, og selvfølgelig skulle hans nerver få ham til at dumme sig.

Minaka trak vejret tungt en enkelt gang før han igen kastede et paranoidt blik rundt. Han gik med sit hovede en smule foroverbøjet så hans øje lå i skygge for hans pandehår. følelsen af at blive overvåget fik han til at sætte farten en anelse op. vinden bar lugten af menneske imod ham som en bølge. han smilte svagt og prøvede at spore den fremmede, men vinde gjorde det svært, og forvirrede hans sanser. han besluttede sig for at tage en chance. "Godaften.." sagde han og rettede sig op så man kunne se hans ansigt i lyset fra lygterne. Det hele så ret dramatisk ud, hvilket også var meningen. hans øjne flakkede efter alt som bevægede sig. Det virkede en smule dumt bare at tale, men det var det eneste han kunne tænke sig til, når hans lugtesans var sløret.

Vincente smilede. Han vidste godt at det var helt hen i vejret at forsøge at skjule sig for den ukendte vampyr. Især dén vampyr - han så absolut hverken svag eller dum ud. Han trak sig en smule tilbage, hankede op i kameratasken og satsede på der var noget deri, han kunne bruge hvis det gik i yderligheder.
"Godaften" svarede han med en rolig stemme og trådte frem i lyset. han undersøgte igen hanvampyren med blikket og måtte konstatere at den anden næsten så gal ud med hans øjne som flakkede paranoidt og gadelygten der halvt skjulte hans krop. Han kunne ikke lade være med at smile fornøjet for sig selv, trods situationen.

Minaka drejede hovedet opmærksomt rundt og et stor smil bredte sig over hans øjne, dog var hans mund stadig lukket og følelsesløs. han sukkede lettet ved synet af den unge dreng. det var tydeligt at han ikke ligefrem frygtede ham, hvilken var ret provokerende. hans tanker vuderede hurtigt hans valgmuligheder og han gjorde en høflig mine ved at bukke let. tydeligvis ironisk... Måske ligefrem hånligt mens et overlegendt smil på læben gled frem.
*en dusørjæger?* tænkte han undrende og besvarede sit eget spørgsmål med et svagt nik.
De klare øjne betragtede ham, vuderede ham og gav sin hårde dom. *uerfaren, dumdristig, ung* forsatte hans tanker videre. han svarede ikke udover sit elegante buk.

Vincente kigger granskene på vampyren. Han havde forventet han var ældre, men nu hvor han var kommet tættere på, var det nemt at se at den anden højst kunne være fyldt 20 år. Eller nærmere, at han var død før sit 20'ne år.
Det, der irriterede ham var vampyrens attitude. Han virkede som et interessant bekendtskab, men det blev fuldstændig smadret af hans hånlige udtryk. Vincente overveje om han skulle dreje om på hælen og gå.
"Herligt vejr til en aftentur, synes du ikke?" han forventede intet svar på spørgsmålet, men smilede let og rettede på halstørklædet, alt imens han forberedte sig på at vampyren ville angribe.

han trådte nogle skridt nærmere. "jo." svarede han ironisk og stirrede uhøfligt på ham uden at blinke en eneste gang. det var tydeligt at se skuffelsen i minaka's ansigt ved syntes af den unge mand. det provokerede ham en del af ham bare tillod sig at vende ryggen til.
måske skulle han bare angribe ham? efter nærmere eftertanke så det hele lidt for opsat ud og ha besluttede sig for at lade være. der var ingen sult at spore i ham så det ville være dum at risikere noget ude grund. han vudere ham endnu engang, men det var svært at gennemskue ham. fustrede rynkede han sige øjnbryn og tænkte sig grundigt om.
*han virker klog..* indrømmede han med e sur mine.

Han nikkede til vampyren og ignorerede dennes åbenlyst provokerende udtryk. Så slappede han af i skuldrene og stak den ene hånd i lommen - der var trods alt ret koldt. Han havde ikke mere at sige til den anden fyr, og hvis vampyren ønskede kontakt ville han nok allerede have taget den. Så han vendte sig om og gik et par skridt hen til nogle omvendte kasser (som så noglelunde stabile ud) og satte sig. Uden at løfte blikket fandt han kameraet frem og begyndte at indstille det til natbelysning. Alligevel kunne han ikke lade være med at tænke på, hvorfor vampyren var kommet forbi og pludselig indledt en samtale. Især når stanken af blod han så tæt om ham. Han ikke op og smilede et skævt smil, som alligevel ikke var et rigtigt smil, ved synet af den anden.