Det korte mellemrum

Dato : Den 2. December¨
Årstid : Vinter.
Dag : Onsdag.
Vejr : Koldt, men varmt nok til at undgå halstørklæder og det hele
Sted : Havnen
Tid : 17:05
Omgivelser : Ikke mange, Kun personer der praler med deres fangst
*************************************************************
Vandet brusede, Lyden var tydelige og klar. Rachelle kiggede mod den blå himmel. Den hvide sne dalede ned. Sneen var ikke koldt, faktisk rigtig blød som sukker der drysser ned. Bare ikke så hårdt... Rachelle sad med en rød og koldt guitar. Hendes liv var koldt uden musik.
"I always knew this day would come
We'd be standing one by one
With our future in our hands
So many dreams so many plans..."

Hendes steme var blid som en sukker...Guitarens lyd gjorder det hele bedre.

"...Always knew after all these years
There'd be laughter there'd be tears
But never thought that I'd walk away
With so much join but so much pain
And it's so hard to say goodbye

But yesterdays gone we gotta keep moving on
I'm so thankful for the moments so glad I got to know ya
The times that we had I'll keep like a photograph
And hold you in my heart forever
I'll always remember you"

Ofte havde hun fået at vide hun havde talent for musik. Rachelle havde jo trods og alt spillet musik siden hun var 6...Det startede med klaver og helt ned Guitar. En ædel kunst, Hendes forældre forkælede hende da hun var barn. Hendes familie var ikke ligefrem rig over middel i statusen hvis man skulle sige det sån. De havde råd til at for hende og Kate. Sangen sang hende og hendes familie vær Thanksgiving. Det beviste at vi altid ville huske hinanden. Rachelle og Kate døede ungt. Rachelle var utrolig økologisk, det bare ikke grunden til at hun døde. Hun døde en grufuld død. Samtidig en heltemodig død.