Mørke skygger

"Alt og ingenting" Svarede hun smilende.
"Og dig selv?"

Han smilede lidt, med sine topase flydene øjne og gik rundt i en cirkel.
"Gør det som Dæmoner nu engang laver?"
Han trak på skuldrene og hang lidt i en gren.
"Toturerre menneskene."
Han lo og smilede igen.

Austin gående ned af skovstien med blikket rettet mod jorden, han var begyndt godt at kunne lide den her dunkle skov, her var tit sådan en skræmmende stilhed, som gjore ham tryg af en eller anden mærkelig grund, måske var det fordi han havde en tendens til at lege med skæbnen? også gik ved de steder folk havde forbudt ham at gå hen, som her i "Den triste skov".

"Lyder... sjovt" Sagde hun smilende og så sig omkring.
Hun kunne mærke at der var andre tilstede. Et menneske.

Caspar trak sig lidt ind i skyggen, af hensyn til at der pludselig dukkede et menneske op.
"Det ville være smart at trække dine vinger ind, fastalavns-tøs." smilede han drillende.

Hun lavede en grimasse til ham og grinede kort.
Langsomt tog hun vingerne ind i sig igen. Hun var temmelig udmattet bagefter.

Austin kom frem på stien nær dem, men han havde ikke selv lagt mærke til de to fremmede, han lyttede lidt til stilheden, men hørte så en fjern snakken, han stoppede lidt op og så sig omkring og skimnede deres skikkelser længere henne, han bed sig en smule i læben og tog chancen og gik hen mod dem.

// Må smutte om lidt Sorry..

Caspar smilede venligt til drengen der var kommet ind i lysningen.
"Velkommen, til det allermest uhyggelige sted overhovedet."
Hans topase øjne glitrede stille i mørket.
"Jeg er Caspar, og dette er Kala, som rigitigt hedder Sarah." lo han.

Austin så på dem som stod de i julemands kostume og solgte badetøj " .. Tak, Tror jeg" Sagde han lidt usikkert og stoppede få meter fra dem *Sikke en Velkomst .. Som om de vidste jeg ville komme* Tænkte han og studerede dem begge lidt og kiggede sig omkring om her skulle være et skjult kamera.

Kala grinede til af Caspers præsentation af hende.
"Jeg hedder faktisk Kala det er har Fjolle her bare ikke fundet ud af!" Sagde hun med et smil.
Hun fulgte hans blik og forstod ham med det samme. "Ingen kameraer min ven"

Austin så på hende og smilte lidt "Eh .. nej .. selvfølgelig ikke" han så på dem og tænkte lidt "Men .. jeg hedder så Austin .. " Sagde han forsigtigt og betragtede dem begge lidt, de var begge så smukke i deres udseende, ikke én fejl.

"Hej Austin" Hilste hun.
Det var tydeligt at han var menneske. Han havde et langt mere normalt udseende, men han havde alligevel lidt feminine træk. Han var smuk, men ikke unaturlig smuk som de fleste andre væsner.

"nej, chancen for at finde et kamera her er meget lille, austin." ryu kom frem fra skyggerne. han smilte lidt. han gik ud til kala og caspar. han bukkede for caspar. "dig har jeg ikke mødt før." han rakte en hånd frem til hilsen. "jeg er ryu." han smilte til caspar. *idiot! du kan mærke hvad han er og alligevel lader du dig blotte!* ryu ignorerede stemmen i hans hoved.

//Logger nu. Skrives xD//

Austin rømmede sig lidt og følte sig blot mere dum, han¨studerede kort den ny ankommende med blikket, lige så smuk og elegant som de tog andre, han følte sig som lidt af en grimling mellem dem og bed sig en smule i læben.

ryu rystede på hovedet. "undskyld min uhøflighed." han bukkede for austin. "jeg er ryu." han rakte ham hånden i hilsen.

Austin tog forsigtigt imod hans hånd og så på ham "Austin, som du nok allerede ved" sagde han stille og betragtede hans smukke ydre *Er folk i den her by .. bare smukke i det hele taget ..* Tænkte han lidt og følte han var endt det forkerte sted.

Caspar bed sig hårdt i læben, for ikke at svare på Austins tanke-spørgsmål.
Hurtig, som en Dæmon nu kan bevæge sig, stod Caspar bag ved Ryu.
"Hyggeligt at møde dig." sagde han venligt, og dunkede ham blidt i ryggen.
"Og også hyggeligt at møde dig - Austin."
Hans topase øjne var stivnede, og kolde.
Hans bevægelser var ret truende.
Nu var der to af de der mærkelige væsner, som kaldes engle, som han var totalt vrede på...
Af en eller anden grund...

Austin slap ryu's hånd og så lidt på Caspar, Han forholdte sig tavs og valgte kun at svare når det var nødvendigt, så slap han måske for at sige noget forkert eller gøre noget forkert.

"jeg har ikke set dig før." ryu kiggede på caspar og studerede ham nøje. "du virker som en flink fyr." ryu smilede. *idiot! selvfølgelig virker han flink, han vil suge din sjæl din gimp!* ryu rystede på hovedet for at få tanken skubbet fra sig. ryu kiggede nu på austin. "hvad laver du i det hele taget herude?"

Kala betragtede de tre drenge. Hun lagde mærke til at Caspars bevægelser var blevet mere stive og truende. Austin så ud til at være lidt utilpas. Måske fordi de alle tre var smukke? Hun vidste det ikke. Ryu kunne hun ikke helt placere.
"Der plejer ikke at være så mange her i skoven" Sagde hun helt stille og roligt. "Folks synes den er uhyggelig og den gør dem trist"

Austin tænkte lidt over spørgsmålet og så på dem alle tre "netop fordi der ikke er så mange mennesker her .. her er mere fred .. " sagde han stille og vidste ligsom alle andre mennesker, ikke hvad skoven gemte på, han var jo trosalt et uvidne og uskyldigt menneske.

Kala smilede til ham.
"Jeg er enig i her er mere fred, men man skal også passe på med ikke at være her om natten når alle dyrene jager" Sagde hun lidt advarende. Man vidste aldrig hvornår man mødte en dæmon eller vampyr.
Men det kunne hun jo ikke fortælle Austin.

"jeg er enig." ryu gik hen imod dem for at komme ind i samtalen. "man kan møde meget andet end vilde dyr her. som for eksempel fulde mænd, de kan være temmelig farlige." ryu kløede sig i nakken og smilte lidt.

Austin tænkte lidt og så på dem "I kan vel være lige glade?" Sagde han så bare, de lød som en flok gamle oldninge, han sukkede så og gik forbi dem vidre ind i den mørke skov, han stak hænderne i lommerne og så sig ikke tilbage.