Stjernehimmel.

Tid: Irl.
Sted: Ved havnen.
Dato: 23. nov.
Dag: Søndag.
Omgivelser: Ingen.
Årstid: Vinter.
Vejr: Ingen vind, ingen Skyer og stjernehimmel.

Valencia sad på en bænk på den lille havn, hun så op på stjernehimlen og sukkede dybt, hun elskede at se på stjerner det var beroligende og god tidsfordriv, hun havde et par mørke bukser på og en langærmet hvid trøje på og håret sat op i en høj hestehale, været var besynderligt godt når man tænkte på at vi var kommet i vinter årstiden, men hun havde nok ikke frosset så meget alligevel hvis det havde blæsset, dæmoner holder sig ret godt.

taron gik ved kanten til vandet, han smilede et fjollet smil og så på det mørke vand, lyden fra vandets kluken fik ham til at gå i takt med det, han gik i sine egne tanker og havde ikke rigtig skænket andre en tanke, dog kunne han mærke en svag sitren i kroppen på grund af mangel på blod.

Valencia kunne svagt høre fodskridt og kiggede sig lidt omkring og fik øje på drengen, hun genkendte ikke drengen og gættede på at han endten var ny, eller meget gods til at skjule sig, hun kunne ikke helt tyde hans race endnu, men det gjore nu ikke så meget, hun var ikke typen der blev skræmt og desuden var det kun vampyre der kunne gøre hende fortræd, men ingen vampyre havde turde bide hende endnu såå var stor var chancen?.

taron så sig så om efter lidt tid, det første hann for øje på er en ung pige, hans fjollede smil bliver en smule skævt, han gik dog blot bare videre ved kanten og lod blikket hvile på pigen, *utroligt...jeg synes altid jeg finder en jeg kun få lidt blod fra* tænkte han mundert og slikkede sig kort på over læben.

Valencia så lidt væk og tænkte lidt, hun så så ud over havnen og prøvede at ignorerre drengen som kom tættere på fordi han fulgte kanten, som på et tidspunkt ville passere hende.

taron holde blikket på pigen og smilte, han gik hen mod hende med nogle meget rolge skridt, han så lidt på vandet og lyttede igen til dets klugen for at kunne følge takten af det, han så diskret mod den unge pige igen.

Valencia så diskret hen på drengen og kunne stille tyde hans race da han kom tættere på "Vampyr .." Mumlede hun for sig selv og kom til at tænke på Demetri som også var Vampyr, hun tænkte lidt og så igen ud over havnen.

taron kom helt hen til pigen og stoppede op, han så på hende med et venlig smil "jamen goddag" sagde han mod en glad stemme, han søgte med blikket efter hendes øjne

Valencia så stille op på ham og smilede ikke, men så hverken sur eller trist ud, bare neutral "Goddag .. " svarede hun så roligt og gav ham kort elevator blikket " er du ny i byen?" spurgte hun så og lod blikket hvile på hans ansigt.

taron så på hende stadig med smilet på læben, han lage hovedet svagt på skrå "ja jeg er ny..." sagde han roligt og så lidt på vandet, han så kort efter på hende igen og tænkte lidt.

Valencia kørte en tot hår bag øret og rykkede sig lidt så der var plads på bænken til hvis ahn ville side "Jamen, så velkommen .. " sagde hun i et svagt smil.

taron så på bænken og så lidt tænksomt ud, han satte sig så ned og smilede fjollet igen, "tak skal du have" sagde han venligt og så på vandet.

Valencia smilede skævt og så på ham "mir navn er Valencia " præsterede hun sig og rakte ham hånden, hun var utroligt venlig, besynderligt venlig, sådan plagede hun ikke være overfor vampyre.

taron lage hovedet på skrå og så på hende, han nikkede og tog hendes hånd, han snuste kort og sagde "jeg hedder taron" og smilede venlig til hende, han mærkede det svage sitrern i kroppen.

Valencia smilede svagt og trak sin hånd til sig, måske havde hun bare fået mere respekt for vampyre efter hun begyndte at være sammen med Demetri.

taron så på hende med et skævt smil, han rejste sig og gik om bag dig, "vandet er flot" sagde han og så lidt på vandet´, han så så på hende igen og tog svagt fat i en smule af hendes hår.

Valencia så ud på vandet da han sagde det og tog så hånden om for at fjerne hans hånd "Hvad laver du?" spurgte hun så en smule forvirret, hun var ikke megfet for at han var bag hende så hun ikke kunne se hvad han lavdede.

taron ser på hende og tænkte lidt, "intet jeg synes bare dit hår er fascinerene" sagde han og smilede fjollet, hans øjne var blevet røde og han kunne mærke det sitrede ovber hele kroppen, han fik pigen til at føle sig tryg og glad(manipulereing), han flyttede stille hendes hår med en blid bevægelse.

Valencia smilede svagt og følte sig helt tryg pludseligt "Okay .. " sagde hun så og vidste inderst inde at det nok ikke var det, men hun følte sig så glad og tryg at hun ikke følte grund til at gå eller flytte sig.