Snow is falling, all around me...James

Dato: 3. dec
Tid: 14:46
Sted: en lysning
Vejr: det sner stille fra en lys himmel
Omgivelser: skoven fra sin hvide side og hvad der dertil følger med

En lille lyd som ikke tilhørte skoven, afbrød stilheden. Lyden kom fra Nigels kamera, som han havde bragt med herud for så at kunne fotografere sneens dalen og dens skønhed. Solen skinnede svagt bag en sky, hvilket gav de hvide krystaller et glitter genskin, og som den person Nigel var, elskede han vinteren. For hans skyld måtte sneen komme hvert år, og så kunne sommeren ellers bare holde sig på en hvis afstand. Han gik nu rundt i skoven men var stoppet ved lysningen for at holde en lille pause, selvom det i det store og hele ikke var nødvendigt.

James kom roligt gående igennem den triste skov, han havde en kort læderjakke på, fordi det var jo ikke ligefrem fordi han frøs, vampyrer kunne jo hverken føle kulde eller varme, så derfor syntes folk han var lidt syg i hovedet, når de så så ham med så lidt tøj på, men James havde lært at være ligeglad for det meste og tog sig ikke af hvad folk hviskede rundt omkring. Men det var nok noget af det gode ved James, det han ikke ville høre på, lod han komme ind af det ene øre også lod han det bare flyve ud af det andet. Han havde en smøg i munden, imens han gik igennem den triste skov og så sig lidt omkring. Han havde skam godt lagt mærke til at han ikke var alene, for duften af engel havde havnet omkring hans næse og gad ikke væk igen. Så derfor gik han lidt rundt og så efter englen, ikke for at skade den, men bare for at tjekke ud hvad en engel dog lavede i den triste skov. James så kort op på himlen, og syntes allerede at det var begyndt at blive lidt mørkt, men hvad kunne man ellers regne med om vinteren.

Nigel gik stille hen til en træstamme, strøg sneen væk og satte sig på den hvorefter han krydsede benene. Han klikkede hurtigt billederne igennem for at se resultatet af hans lille gåtur i den ellers så triste skov, som med det hvide, glitrende tæppe over sig, dog blev så meget flottere. Nigels sanser slog til da han langsomt begyndte at kunne dufte en duft som ikke havde været her før. Der var ingen tvivl om at det var en vampyr, men siden han aldrig havde været bange for den race og endda havde venner der var vampyrer, smuttede han ikke sin vej som så mange andre måske ville have gjort. Han var jo helt alene i skoven uden nogle midler til at kontakte omverdenen men det var han nu også ret ligeglad med. Vampyre havde efterhånden fået et enormt dårligt rygte.

James kunne godt dufte at englen stod stille nu, duften bevægede sig i hvert fald ikke væk fra ham eller tættere på, så det var meget nemt at regne ud at englen ikke var på farten, men i stedet tog det meget med ro, selvom der faktisk var en vampyr tilstede. Vampyrer elskede jo engle blod, men i James synspunkt var det noget af det værste blod der fandtes, han kunne bedre lide den sure smag af dæmon blod, i stedet for det sukkersøde blod fra en engel. James tog sin smøg ud af munde, imens han gik for at puste røgen ud og gik roligt videre, indtil han fik skimmet en skikkelse lidt længere fremme. Han regnede med at det var englen, så derfor trak han bare lidt på den ene skulder og bevægede sig hen i englens retning, det gjorde jo ingen skade at snakke med personen, så var man jo heller ikke så alene, som James næsten var hver dag, men det var ikke noget han indrømmede. Men det var svært ikke at være alene, når der ikke var nogen som gad være sammen med ham.

Nigel opfangede duften af røg og lagde stille hovedet en smule på skrå alt mens han fortsatte med at kigge billederne igennem og slettede et par af dem. Han løftede blikket fra kameraet, søgte lidt efter vampyren mellem træerne og fangede ham så med øjnene. Han så ikke umiddelbart farlig ud sådan som han så afslappet kom slentrende, men det havde Nigel nu heller ikke forventet. Ville han mon noget specielt, eller kedede han sig bare og havde ikke andet at fortage sig lige nu? Han gættede på det sidste.

James lod godt mærke til at englen havde opdaget ham, det regnede han da også næsten med at han var blevet, fordi så var den engel da ret dårlig til at opfange dugte og lugte fra andre væsner. Han så lidt på sin smøg mellem sine fingre, som han nu gik og holdte, men som han ikke engang havde røget færdig og pustede lidt ud i luften og så dampen fra sin ånde i luften og blev i et kort øjeblik fascineret af det, men smed så derefter sin smøg i sneen og tog sine hænder ned i sine lommer og begav sig roligt videre imod englen. Men da han endelig var tæt nok på englen til at kunne se køn og at de sikkert godt ville kunne høre hinanden ordentligt, stoppede James langsomt op. Han smilte ikke, men så heller ikke fjendtlig ud, han lagde hovedet lidt på skrå og fugtede sine læber i en hurtig bevægelse med tungen. Men fik så øje på kameraet som englen holdte i hånden og fik lyst til at smile, men gjorde det ikke, " rart at møde en med samme hobby som mig selv" sagde James bare som det eneste til englen og sparkede lidt til sneen.

Nigel fulgte ham med øjnene og analyserede ham diskret med blikket, hvilket efterhånden bare var blevet en vane at gøre. Et smil besatte ham indenvendigt ved den fremmede fyrs kommentar "Jah...i lige måde" sagde han og betragtede ham lidt endnu.
//føler mig krealøs -.-'//