Pusterum

Tid:15.56
Dag:Fredag
Dato:03/12
Vejr:Indeklima, nogle og 20 grader En smule indelukket og dufte af mad, parfume, andre væsner og vådt overtøjs. Udenfor koldt og sneet.
Omgivelser: Et cafehjørne i et fyldt center

Skyla sad ved et rundt cafebord for sig selv. Stedet var fyldt godt op og de ca. 10 borde var næsten alle optaget en en og ofte flere. overfor hende på den anden side af bordet stod der en ledig cafestol, der hørte til bordet. Lige nu var den optaget af hendes indkøbsposer. Logoet op poserne viste at hun havde været inde i nogle tøjbutikker, legetøjsbutikker og en blomsterforretning.

Hun var halvvejs igennem hende sandwich og kaffeblanding og sad med koppen op til læberne og lod den varme aroma dampe hendes overlæbe og kinder, sammen med at hendes hænder blev varmet.

Zean gik rundt i det store centre for hvad...tredje gang? Han fattede ikke helt hvorfor, eller jo, lige nu gjorde han, han ville finde nogle ting til julen og gøre det rigtigt hyggeligt til julen som han skulle fejre med Dawn, samt måske nogle ekstra gaver.
Han kiggede sig omkring og prøvede at holde et åbent sind, men tilsidst gik det galt og ha måtte simpelthen holde en pause.
På havde han en sort vinterjakke, nogle sorte bukser og sorte vinterstøvler.
Hans mørkebrune hår sad lidt vildt, især pandehåret strittede lidt.
Hans mørke øjne gled træt over hans omgivelser, måske skulle han også bare slutte for i dag og købe ind igen i morgen?
Han fandt en cafe hvor der sad mange mennesker, men fandt en ledig plads i et hjørne, han satte sine poser fra sig og bestilte noget te.

Skyla satte koppen ned, da den efterhånden var gået i gang med at brænde hendes håndflader frem for at varme dem blidt. Hendes blå øjne var fredsommeligt mest placeret på det runde cafebord foran hende og på hendes mad. Men nu og da løftede hun blikket og spejdede rundt i den lille del af centeret hun kunne se fra sin plads, uden rigtig at se noget. For hun kiggede ikke efter noget bestemt. Hun sad og nød at hun havde al den tid at spilde som hun ville.
Hun havde aldrig fejret jul, så det var fredeligt at kunne sidde som en af de eneste og slippe for stressen. Et sted fik hun næsten ondt af dem. I det mindste fik hendes himmelske skær som hun som engel var i besiddelse af, de nærmeste til at slappe af og smile mere. Og lige omkring hendes bord var der stort set proppet, som om de andre uden at være klar over det var blevet draget til hendes nærhed.

Han mærkede der var en engel i nærheden og så kort over mod hende.
Selvfølgelig, menneskerne var altid så svage, faktisk skete der mange...for dem, unaturlige ting, omkring dem uden de vidste det eller lagde mærke til det.
Han lod sig ikke mærke med der var en engel, han havde intet imod engler, Dawn var faktisk engel... Han var ikke kun et blodtørstigt dyr, som nogen nok troede, selv om han kunne lide det.
Han smilte ved tanker og drak af sin serveret te.

Ever kunne mærke et par øjne på hende. Menneskerne lod ikke rigtig til at bemærke hende eller finde hende mere eller mindre interessant end så meget andet. Men da hun satte koppen på bordet igen, kiggede hun sig om. Denne gang lidt mere årvågent end før, hvor hun bare sløvt og veltilpas havde kigget uden rigtig at se noget. Hendes pupiller gled langsomt fra den ene side til den anden, uden at hun flyttede hovedet.
Men hun kunne ikke se noget hun skulle være på vagt for, så hun tog sin sandwich op og tog en bid af den.

Han fik lyst til at slås, bare for at komme af med lidt af sin spænding...og gad vide om den engel kunne noget sjovt? En interessant evne? Han lod blikket glide rundt på sine omgivelser mens han tænkte over nogle slåskampe han havde haft de sidste par år.
En gang var han røget på hospitalet... sygeplejersker og læger interesserede ham ikke, kom altid løbende som om de kunne noget specielt.
Han satte koppen på bordet og lod blikket glide godt og grundigt over de forskellige folk...han var ved at være sulten og holdt øje med den helt rigtige sjæl.
Endelig gik en forbi han kunne bruge.
Han lagde nogle penge på bordet, tog sine poser og fulgte efter pigen uden nogen rigtig lagde mærke til det.
Han glæde sig allerede til at smage den søde, varme smag af en god sjæl...