alt kan ske.. (nigel)

Nigel sendte Vallo et lille smil da han mærkede ham tage lidt fat i hans trøje bagfra. Han havde en sær følelse om denne fyr bag sig og noget sagde ham at de nok skulle få en interessant tid sammen. De nåede endelig ud på gaden til den stjerneklare himmel, og den svage blæst fra tideligere på aftenen havde lagt sig, så det var ikke lige så koldt som før. Sneen lå i små driver i vejkanten og der var en dejlig stemning i gaden. "Så slap vi da helskindet ud alligevel" sagde han og så på Vallo for at være sikker på han var der, selvom hans duft afslørede det...

Vallo slap hans trøje lige så snart de kom uden for. han tog en dyb indånding, da han virkelig nød den friske kolde luft. han så på Nigel og nikkede stille, imens han smilte em smule charmerende "ja.. et held... men hvor skal vi så gå hen?" spurgte han og stilte sig ubevist ret tæt på Nigel, da han frøs en smule og af ren vane søgte varme og så følte han sig jo også tryg tæt på den sådan set stadig fremmede Nigel. han så lidt rundt på sneen der lå rundt omkring og smilte lidt af det, da han virkelig elskede sne.

Nigel tænkte lidt over det "Jeg bor i werclare, men det er jo heller ikke så frygteligt langt væk...men hvad med dig?" spurgte han og ville da hellere tage hjem til Vallo hvis han boede tættere på. Han lagde pludselig mærke til at mennesket nu faktisk stod ret tæt på ham og et lille smil kunne ikke skjules, og han vidste godt at han frøs en smule. Det var nok også derfor han langsomt lagde armen om ham så han fik lidt af Nigels varme.

Vallo så på ham med et betragtende blik og tænkte lidt over den tryghed han havde med den fremmede *måske.. er det bare den smule alkohol* tænkte han og så lidt på den ene af hans arme, da han mærkede dem om sig, hvorefter han så op på ham med nogle yders flirtene øjne. han kunne ikke rigtig lade være og med en forsigtigt bevægelse fik han sine arme rund om ham "øhm... jeg bor meget tæt på havnen så" sagde han og var egentlig ret ligeglad med hvor de tog hen. bare han var sammen med Nigel. det var den tanke han havde inde i hovedet.

Nigel så tilbage i hans smukke, brune øjne som havde et flirtene glimt i sig. Han nikkede til det han sagde, og boede selv i udkanten af byen så de kunne ligeså godt tage bussen dertil for så vidt han vidste, kørte den om ikke så forfærdeligt lang tid. "Hvis du er ligeglad med stedet kan vi jo tage hjem til mig?" og med den arm han ikke havde om Vallo, fiskede han sin mobil frem fra lommen og tjekkede klokken "der kører en bus om 5 minutter" oplyste han stille og lagde mobilen tilbage hvor den kom fra.

Vallo nikkede stille "jamen... så tager vi hjem til dig" sagde han med et skævt smil og tryggede sig helt forsigtigt tættere på ham, for at få mere varme, da han mærkede at det hjalp. han så lidt på mobilen, men vente så blikket mod Nigel igen og smilte "så vi skal stå her i 5 minutter og fryse?" spurgte han selvom han egentlig ikke frøs, mere nu når Nigel holdte om ham.

//krea døde lige for groft Oo//

Nigel smilte til ham da han let brokkede sig. "Nej..." sagde han tænkende og nikkede hen mod et busstoppested lidt længere henne "..vi skal først derhen, også kan vi fryse" konkluderede han med et smil og trak ham blidt med imod det halvhøje skilt som indikerede, at her kom bussen.

//så brug det råd jeg har givet dig når du kører død x3 //

Vallo kunne ikke lade være med at grine af det han sagde og fulgte med "jamen okay så.. det er også meeeget bedre" sagde han ironisk og så på ham med et små flabet dog sødt smil. han stilte sig igen tæt på Nigel og så lidt rundt "hvor bor du egentlig henne--sådan helt præcis??" spurgte han så for at være sikker på helt præcis hvor han boede.


//ja ser du jeg har ikke mere batteri på mit kamera XD//

"Tænkte jeg netop nok du ville synes" sagde han og blinkede til Vallo. Han havde stadig armen om det lille menneske af to grunde. 1, at Vallo frøs og 2, at Nigel brød sig yderst meget om nærkontakten mellem dem. "En smule uden for byen...der er ikke så skummelt som i centrum" svarede han stille med et skævt smil.

///Så...drik noget vand, sæt musik på og ryst numsen mens du svare ;)//

Vallo grinte lidt og betragtede Nigel lidt "du kender mig åbenbart allerede hva?" sagde han med et lille grin og nød at få varme fra Nigel. han nikkede stille "øhm... okay.. jamen.. intilvidere har jeg ikke været bange i dit nærvær så det er jo kun godt" sagde han med et lille smil. han blev godt nok aldrig bange, men sammen medNigel var han overdrevettryg forhold til han ikke havde set ham før i aften.

Han smilte "selvfølgelig. I see right through you" jokede han og nussede ham lidt med den hånd som befandt sig på hans ryg. Han blev en smule overrasket over det Vallo sagde men det var jo bare positivt. I det samme blev bussens lygter synlige i gaden og Nigel genkendte den med det samme "Jeg betaler bare for dig Vallo" sagde han inden han blidt trak ham med sig ind i bussen

Vallo så på ham og grinte lidt "okay... that pretty scary" sagde han med et lille smil på læben og så ussen kom. han nikkede stille til det Nigel sagde "jeg skal nok skylde dig" sagde han og gik med ind i bussen. med det samme væmmedes han ved buschefførens tøj og udseende. Vallo var ret sippet med tøj valg og kunne derfor tit komme med en nedgørende kommentar eller et væmmelses blik. denne gang skjulte han dog blikket lidt, for at sikre at Nigel ikke skulle opfatte ham som en snob.

Han kastede et blik tilbage på ham ved hans ord og rystede på hovedet med et afslappet smil "nej...mit hjem, min regning" sagde han blot og referede til, at hvis de skulle hjem til ham ville han lægge ud for det. Han bemærkede ikke hans ansigtsudtryk hvilket han nok selv ville have synes var en smule ondt overfor den halvgamle-halvfede buschauffør.
Han betalte for billetterne og gik videre ind i bussen for at finde en plads, heeelt bagerst. Han kunne dufte Vallo bag sig.

Vallo gik med ham og tænkte lidt over det han sagde "fair nok" sagde han ærlig, da han faktisk synes det virkedee mest rimeligt. han var glad for Nigel ikke lagde mærke til blikket. Vallo vidste godt at det var ondt, men det var noget han gjorde og han havde prøvet at vænne sig af med det, men det havde ikke hjulpet.han gik med helt bagerst og betragtede igen Nigel bagfra, med et smil på læben.

Nigel smilte til ham og satte sig afslappet på bagsædet med hænderne i lommerne og benene krydset. "Er der nogensinde nogen der har sagt at dit hår egentlig er ret flot?" spurgte han med et skævt smil på og betragtede ham med fornyet interesse

Vallo satte sig ved siden af Nigel og tænkte lidt over hans spørgsom, hvorefter han så på den unge mand "nej... de fleste siger det ser underligt ud og andre siger det er vildt grimt... tror ikke jeg har oplevet nogen sige det så flot ud" forklarede han og rettede lidt på sit hår, nu når de snakkede om det skulle han lige tjekke det stadig så godt ud. han så på Nigel med et charmerende blik og et skævt smil.

Nigel så på Vallo med et let løftet øjenbryn af det han sagde. Tja....han kunne jo egentlig godt se hvorfor folk sagde hans hår så underligt ud, for det var jo ikke alle og enhver der gik rundt med den slags, men bare fordi det så underligt ud, betød det jo ikke det var grimt? "Nå.." han tænkte kort "..Men det har du nu" konkluderede Nigel tænksomt og lagde den ene arm over sin mave, mens han studerede sine blanke, halvlange negle med blikket.

Vallo tænkte lidt og så frem for sig. det var jo første gang en sagde det til ham og det gjorde ham faktisk ret glad, da han jo altid gjorde meget ud af sig selv. så når en roste ham blev han glad. igen rettede han lidt på sit hår og betragtede Nigel ud af øjenkrogen. Nigel var en smuk dreng efter Vallo's mening og han følte sig hheldig at Nigel glad at være sammen med ham. Vallo så nu helt på Nigel og lænte sig lidt hen mod ham.

Nigel betragtede Vallo i stilhed og smilte kort til ham da han godt kunne se at han blev glad for komplimenten. Han lod sit blik hvile på drengens varme, brune øjne med alt det sorte stads omkring. Gad vide hvordan Vallo mon så ud uden makeup? Gad vide hvordan han så ud om morgenen makeupløs med morgenhår og sårbar? gad vide hvordan han mon så ud når man vågnede op i samme seng som ham
hans spinkle krop i armene...
I dyb, behagelig tavshed lod Nigel blidt sin ene arm glide om hans skuldre og gav ham på den måde komfort idet han blot kunne læne sig ind til englen.

Vallo så på Nigel med et lille smil og betragtede ham. han så lidt på hans arm som stille kom om sine spinkle skuldre. det var tydeligt at mærke Vallo var tynd, meget tynd. han lænte isg forsigtigt ind til ham. Vallo følte sig stadig uhyggelig tryg ved den egentlig stadig fremmede person. han følte ingen frygt eller nogen form for ubehag "hvorfor...stoler jeg på dig?" spurgte han helt stille og lukkede sine øjne stille i. han lagde sin hånd på hans brystkasse og træk sine ben op til sig "hvorfor føler jeg mig så tryg?" spurgte han lige så stille som før og puttede sig forsigtigt in dtil den fremmmede Nigel.

Nu var det ikke fordi Nigel sådan direkte bare sad og tog på Vallo, så han bemærkede ikke hans ualmindelige tynde figurer. Han kunne godt mærke at han var ret slank men skænkede ikke den sag så mange flere tanker. Drengens spørgsmål overraskede Nigel en smule, og han vidste ikke rigtig hvad han skulle svare til det. Han var jo heller ikke selv bevidst over sin evne da han egentlig bare regnede med at det var pga hans personlighed at folk altid følte sig så ualmindeligt trygge omkring ham. "Det må du vel selv kende svaret på?" svarede han blidt og betragtede ham i stilhed mens han tænkte over det hele.

Vallo lukkede sine øjne i og rystede stille på hovedet "det er jo netop det... det gør jeg ikke" svarede han stille, da han jo ikke anede hvorfor han følte sig så tryg. det var en smule skræmmende, men dog også meget behageligt. han kunne godt lide Nigel og synes det var rart at sidde ind mod ham og bare slappe af, men det undrede om dog stadig. Vallo plejede at være meget forsigtig med hvem han kom tæt på, da han virkelig ikke stolede på nogen, lige når han mødte ham. de fleste dømte ham fra starten af og vile ikke havde noget med ham at gøre og især ikke hvis de mærkede hvor tynd han var. det var Vallo's fordom, men åbenbart så havde Nigel ikke noget problem med ham. det kunne måske være derfor?

Nigel smilte varmt og beroligende til ham ved hans svar og trak let på skuldrene "hvisse ting i livet findes der ikke svar på" sagde han stille og gav ham et blidt klem på armen. Nigel var den slags person som havde et par leveregler at følge. Regler som fx lev i nuet, grib chancen mens den er der, tag det som det kommer osv...spontan person.

Vallo smilte lidt af det han sagde og gabte helts tille "du har nok ret" hviskede han og puttede sig tættere ind til Nigel. Vallo tænkte altid meget over tingene... filosoferede. han ville finde et svar på det der kunne findes svar på og ville finde en mulig løsning til det som der ikke kan svares på. han levede sig tit væk i sin egen verden, men levede ellers meget spontant og frygtede ikke rigtig noget.

"...Men hvad end det så er, er jeg glad for du føler dig tryg" sagde han med et skævt smil og nussede ham blidt på armen. Først nu bemærkede han Vallo's skarpe kraveben og skulderblade, hvilket fik ham til at undre sig lidt. I hans alder burde man ihvertfald ikke være så tynd. Det var jo ikke sundt. Gad vide om han havde en spiseforstyrrelse?