Prøver at huske, men det er svært

Dato : IRL
Årstid : Vinter
Dag : IRL
Vejr : Koldt
Sted : I den triste skov
Tid : 18.30
Omgivelser : Ingen andre end mig

Rachel sad på en kold stor sten som ikke gav så megte kulde fra sig, fordi hun jo selv var kold. Hun så tænkende ud i luften og bed sig i læben samtidig, hun tænkte på den dag for 200 år siden hvor hun blev forvandlet af `ham`, hun havde glemt det mesteom ham, men kunne dog godt huske lidt af hvordan han så ud. Men mandens navn var væk, pist væk, men hun viste at hun havde kendt ham, men kunne ikke huske hvorfra. Alt dette forvirrede hende og hun slog hårdt hånden ned i stenen så den fik en lille revne og hun gemte ansigtet i hænderne og krøllede sig lidt sammen, hun fik også ondt i hovedet af at tænk så meget over det.

Aubrey havde sidet i et træ noget tid og betragtet hende fra afstand, han smilede svagt af hendes grublen og valgte at det nok var på tide at give sig til kende, han hoppede lydløst ned fra træet og gik roligt hen mod hende "Hvad er det De grubler sådan over?" spurgte han roligt og smilede så hans hjørnetænde kort kunne skimnes.

Rachel fik et svagt chok og så op
Hun så tænkende på herren som stod ved hende og fugtede sin underlæbe, " det kan være lige meget hvad jeg grubler over, jeg kan alligevel ikke huske det" sagde hun stille og så kort væk fra ham, men alligevel kunne hun ikke lade være med at se på herren, fordi han på en måde virkede bekendt og det fik hende til at tænke endnu mere.

Aubrey smilede lidt over hendes svar og gik lidt tættere på hende "Aha, lyder intresant .. " sagde han og kunne ikke lade være med at smile over hendes forsøg på at huske, han så på hende og kunne på alle mulige måder godt huske hende.

Rachel løftede det ene øjenbryn og sad helt stille selvom han kom tættere på hende
"Hvorfor lyder det interssant?" spurgte hun nysgerrigt og fugtede sin underlæbe igen, imen hun holdte øje med ham med sine blår/grå øjne.

Aubrey smilede og gik om bag hende, hvorefter ham lagde armende om hende og hviskede stille "De spekulere over hvem det var der bed dig ikke ? .." han smilede stadig det halv provokerende smil og synes det var ret så underholdende det her.

Rachel blev ret overrasket over at han lagde armene om hende og vendte hovedet imod ham
" Jo og hvad så, og lad venligst være med at rører mig, du kunne nemt komme til skade" sagde hun og knyttede kort sine hænder og så stadig på ham

Aubrey lo lidt og pillede provokerende ved hendes hår "Vil du virkelig gør din .. " han holdte en lille pause og smilede ".. Skaber fortræd?" afsluttede han og slap hende så.

Rachel stivnede kort og hendes tabte minder begyndte at vende lidt tilbage
" Er det virkelig dig... Aubrey?" spurgte hun stille og holdte sine hænder på værd sin side af hovedet og bed sig hårdt i læben, hun kunne slet ikke tro at det var ham, og hvad lavede han i det helle taget her??

Aubrey smilede svagt og gik hen foran hende "Så vidt jeg husker, ja .." sagde han og så på hende "Længe siden .." sagde han og betragtede hende kort, hun var en smule forandret, ellers lignede hun sig selv, hendes tøjstil var forandret, ligsom med tiden, den tid som han sad fast i, han levede endnu i sin fortid og havde på ingen måde forandret sig, hverken sprorgeligt eller udseendsmæssigyt.

Rachel rystede kort på hovede imens hendes øjne var lukkede
Hun bed sig stadig i læben, men fjernede hænderne fra hovedet og lod dem glide ned i skødet, hun åbnede derefter øjnene og rejste sig hurtigt op, " hvor vover du overhovedet at vise dig for mig igen!" snerrede hun og begyndte at føle vreden komme op i hende og hun knyttede hænderne for ikke ligepludselig at slå ham.

Aubrey smilede og så udfordrende på hende "Jeg viser mig hvor jeg vil .. " svarede han stift og så på hende med et stift blik som havde et strejf af legesyge, han var så bag hende og tog stille fat i hendes håndled "Rolig ... " hviskede han så og holdte netop så hårdt fat i hendes håndled at det ikke lige var til at komme fri fra.

Rachel rystede kort på hovedet og bed sig hårdt i læben
Hun vendte hovedet lidt imod ham da han kom op bag ved hende, " det er ret svært at være rolig, når man har sådan en som dig stående bag ved sig, og har jeg ikke sagt at du ikke skal rører mig" snerrede hun igen og prøvede at hive sit håndled til sig

Aubrey holdte hendes hænder nede så de var strakte "Rolig, Hvorfor er du sur min kære Rachel .. Sådan var du ikke for tohundrede år siden " sagde han i et smil og så på hende i et lille smil.

Rachel kunne godt mærke at hun ikke kunne gøre så meget og det gjorde hende lidt sur
Hun så på ham og tænkte kort, " nej selvf ikke, den gang prøvede du jo ikke at bide mig, altså før jeg fyldte 16" sagde hun og så bare surt på ham, hun brød sig bestemt ikke om at have ham tæt på og så endna når hun ikke kunne flytte sig

Aubrey smilede og så på hende " Du skulle jo helst ikke være for ung vel?" sagde han så og fugtede sine læber " .. Og det var så fristende at jeg ikke kunne vente til du blev sytten .. " sagde han og smilede lidt.

Rachel tænkte grundigt over det han sagde og bed sig diskret i læben
"Var du da bange for at jeg ville blive stækere end dig, hvis jeg var blevet 17 da du forvandlede mig?" spurgte hun og så stadig på ham, hun brød sig heller ikke om at han smilte

Aubrey fnyste og smilet forsvandt kort "Nej, hvorfor skulle jeg det .. " sagde han og slap hendes håndled og gik et skridt tilbage " .. dit blod var bare fristende .." sagde han og smilede svagt " .. og det er det satdig" sagde han og smilede så hans tænder svagt kunne ses.

Rachel smilte svagt, for første gang siden Aubrey var ankommet
Hun vendte sig hurtigt imod ham, da han slap hende og så surt på ham, " tro mig, du kommer aldrig til at smage det igen" snerrede hun og gik hurtigt en skridt frem og svingede hurtigt sin hånd imod ham, for at give ham en lussing.

Aubrey reagerede hurtigt og fik fat i hendes hånd, hvorefter han trak hende ond til sig og så ned på hende med et lumskt smil "er du nu sikker på det ?" spurgte han så og så ned i hendes øjne.

Rachel fnøs og så vredt på ham
"Så tæt på lader jeg dig ikke komme igen" sagde hun koldt og hev sin hånd til sig og så stadig vredt op på ham, men førte så blikket væk fra ham da han så hende i øjnene, hun ville ikke lade sig hypnotisere igen ligesom for 200 år siden og hun rystede kort på hovedet.

Aubrey smiler lidt og ser på dig "Hvor bor du så henne?" spurgte han selvom han var ret sikker på hun ikke ville sige det, men spurgte dog alligevel og ville nok også finde ud af hvor hun boede henne, selvom hun ikke fortalte det.

Rachel så op på ham igen og fnyste koldt
"Som om jeg ville fortælle det til dig, jeg har ladet dig komme ind i mit hus en gang og det sker ikke igen" sagde hun koldt og så ned igen, hun viste ikke hvad hans evne var, men hun var parat til at bruge sin hvis han fandt på noget som nok skulle pisse hende fuldstændig af

Aubrey smilede svagt og trak kort på skuldern "jeg finder nok alligevel ud af det .." sagde han så og fugtede sine læber "Hvordan går det så med dig?" spurgte han som havde ahn intet gjort.

Rachel lagde armene over kors og bed sig tænkende i læben
"Fint indtil du kom, går du stadig rundt og dræber som du har lyst til og leger lidt med folk her og der?" spurgte hun nysgerrigt, men var endelig ret ligeglad, og gik et skridt tilbage, hun ville ikke have ham for tæt på, fordi hun viste at han var stærkere end hende.

//Kommer igen om lidt, skal lige støvsuge ^^//