sne på min sko ... - Fie !

jeg magtede det ikke igen.. sååååe i stedte for at lave alle de der over emner, valgte jeg at forklare alt i selve historen, det er måske også lidt sjovere, hvis jeg kan finde ud af det altså xD nåååh men jeg prøver.. leeets begin!!!xD

_________________________________________________________________________________________________________________


Ozzie løftede hånden op mod nakken og lod den glide ind under bindet, det kløede og han krasede, det var irreterende og han vile flå det af, men havde intet valg, for han ville ikke gøre nogen undt.. med vilje. Han lod hånden dumpe ned igen, det sorte stof der var snoet rundt om hans øjne og blindte ham fuldstændig, krasede forfærendeligt, hele tiden, det kune gøre en vanvittig. Han smilte dog bare skævt imens han diskret undgik at støde ind i andre der gik på gaden mod den store meget kendte park, han havde lidt brug for at komme et sted han var mere.. hjemme. Han smilte da han vidste han var fremme han kunne mærke det i luften, der var meget mere natur her end andre steder i byen, han søgte mod det nærmeste træ han kunne finde, og lage sin hånd mod barken og smilte forsøgende, han følte sig hjemme igen, hos sin familie, han savnede virklig den familie, han burde snart besøge dem igen. Han lod sine finger kærtegne barken som var det et menneske af kød og blod, han sænkede dog hovedet trist "du død" sagde han med foragt, mend et kunne vel ikke undgås på den her årstid, alle træere var så.. døde, men nogen levede stadig, det vidste han, de genopstod i hvert fald til forået, hans ynglings årstid, vinter var så forfærendeligt.. det slog hans liv ihjel.

Fie kom langsomt gående ind mellem træerne. Hendes blik gled langsjorden imens hun roligt bedvægede sig. hun havde længe ikke haft noget at lave, så en tur i parken var det bedste hun kunne finde på. Fie's øjne betragtede den hvide sne som dækkede hendes sko da hun ikke gad løfte sine fødder. Hendes ellers sorte støvler var kolde og hvide nogle steder. Fie frøs dog ikke da hun ikke kunne fryse. Hun havde dog alligevel taget en jakke på og et par lange jeans så hun så lidt mere normal ud, end hvis hun vandrede rundt i t-shirt og shorts. Fie's blå pande hår gled ned over hendes øjne, så den hvide sne blev blå.
Fie var sulten, men hun kunne styre sig, og desuden var hun ikke sulten nok til at gide tage på jagt. Hun slap et lavt suk, og bed sig hårdt i læben. Hun kunne ikke finde på noget at lave. måske var det bare bedst hvis hun tog på jagt, så hun kunne tænke lidt mere klart og muligvis finde på noget at lave. Nej, hun gav bare ikke. Hun var ikke i humør til det!

Ozzie slap træet og gik lidt væk derfra, selv om der var træer over alt i parken, det kunne jo ikke rigtig undgås, men han kunne vel prøve at undgå dem, han kunne lugte dem, han kunne lugte naturen, han smilte ved den duft der forblev den samme året rundt, dog bare meget søder og frisker om foråret, han stoppede ved en bod hvor de solgte gløg og vafler, han kunne lugte det på laaang afstand, og han elskede gløg, han kunne drikke det året rundt, hver evig eneste dag. Han smilte lidt og fumlede sig vej der hen, hvor en fremmed lagde en hånd over hans fumlende arme og hjalp ham med at få det han ville ha' og selvfølige endte han med et gratis glas gløg imod hans vilje, han ville gerne behandles som alle andre, men det var muligvis lidt svært når folk fik sympati med en bare fordi man ikek kunne se, tæntk på dem der havde mistet benene, de kunne ikke gå.. Hvem købte gløg til dem hva? Han smilte og takkede damen og mandne der solgte det rigtig mange gange indne han smøg sig væk derfra iemns han smilte og belv ved med at gentage at han sagtens kunne gå selv og klare isg selv, i hvert fald så længen indne havde sat et skildt eller en løgte pæl, eller noget i dne stil i vejen for ham.


// du må gerne æde mig Gubbie x'D //

Fie så lidt rundt og var ret glad for at solen havde valgt ikke at vise sit ansigt lige netop den dag. Hun gik forbi en lille bod hvor gløg og andet blev slogt. Fie bed sig i tungen, og så ned ved lugten af gløg som skar hende i næsen. Hun havde bare alrig kunne fordrage lugten af gløg! Selv ikke da hun var menneske! Fie så lidt rundt på de forskellige som gik rundt. Hun kunne ikke undgå at ligge mærke til en dreng med et bind for øjnene, han var sikkert blind, tænkte hun, og bed sig i læben uden at gøre noget som helts. Min han havde opdaget at hun var der? Hun kunne ikke selv undgå hans stærke lugt af elver. Hun mødte ikke særlig tit elvere, men hun var faktisk heller ikke så begejstret for deres blod, så hvorfor så jage dem? Fie satte i bevægelse igen med elegandte langsome skridt igennem sneen, som stadig dækkede hendes fødder. Hun holdt dog øje med elver drengen hele tiden, mast af alt fordi hun havde oplevet at en elvere havde lagt hende i et baghold, næsten lige da hun var blevet vampyr, og hun havde ikke brud sig særlig meget om det.

//Nej, det gider mig ik^^//

Ozzie stoppede op ikke langt fra den lille bod og nippede fraværrende til sin dejlige gløg, det var virklig det bedste i verden, selv om han brændte sig på den vamre gløg, så måtte han bare drikke det, i alt fald lade det fylde sin mund og nyde det så længe han kunne indne han måtte synke fordi det brandte alt for meget. Han løftede lidt hovedet og lod det drje lidt rundt som om han stod og betragtede alt omkring sig som om bindet var gennemsigtigt, hvilket det langt fra var, når han endelig åbnede øjnene, måtte han lukke dem igen for alt var sort. Han lage ikke rigtige mærke til noget, det var nu endelig ikek så underligt da han var blind, hvem eller hvad skulle han ligge mærke til. Han kunne ikke høre noget usædvandeligt, lugte noget kunne han heller ikke, ikke ud over den dejlige duft af gløg og natur der hang i luften over alt omkring ham. Han fumlede lidt til højre da han var sikker på der ikke stod nogen og lage trykt en hånd mod barken på enu et træ, men slap hurtigt og i sin fortvivlese gik han hurtigt væk derfra uden at 'se' sig for, han vandred elige ind i en fremmed (Fie). Han spilte noget af sin gløg men som der heldigvis ikke ramte nogen af dem kun den kolde sne. "Undskyld" sagde han forvirret og trådte nogen skridt tilbage.

Fie havde bare stået og betragtede den blinde elver, som hun faktisk fandt meget morsom, da han vidst så ud til at have problemer med sin kordination. Hun smilte roligt, og vendte sig om. Men hun kunne ikke rigtigt bestemme sig for om hun skulle gå eller ej? Hun blev dog forskrækket da elveren pludselig gik ind i hende. Hun var tæt på at vælte, men genvandt sin balance. Hun så forskrækket på ham og smilte så bare. "Det går nok"sagde hun med en ret blid stemme. Normalt ville hun blive genert, men ikke nu, da han ikke kunne se hende. Det var faktisk ret underligt. Hun betragtede ham lidt, nu hvor har var tæt på.
Fie bed sig i læben, og bakkede lidt bagud så hendes lugt ikke var ligeså skarp og sød.

Ozzie glippede lidt med øjnene bag bindet selv om ingen kunne se det, når han lukkede øjnene.. sort.. når han åbende øjnen.. sort.. han sukkede lydløst af sin faskio. Han smilte skævt "ej det må du virklig undskylde.. kom du noget til?" spurgte han tøvende, han havde før gået ind i andr,e men han plagede endelig at kunne høre hvor folk gik pga deres fodtrin gav en slags lyd han kunen høre beder end noget andet menneske og enda beder end nogen væsner, undtagen vampyere selvfølelige da de hørte beder end alle andre? han gik selv lidt tilbage da hun gjorde nu kunne han sagtens høre hendes fodtrin, måsek var han bare for dybt nede i sine tanekr til at ligge mærke til det før, hvem vved.

Fie smilte bare roligt og bed sig i læben, da hun skulle til at sige noget. "Ehm, det er okay"sagde hun forsigtigt, men dog stadig i en sød og venligt tone. Fie betragtede ham lidt uden at sige noget. Hun tog forsigtigt et næsten lydlødt skridt tættere på ham, da hun ville nærstudere hans bind for hans øjne. Mon han var blind eller sådan noget? Hendes kolde hånd gled op i hendes hår med en hurtig bevægelse. Hun var lidt utryk ved situationen, da hun ikke helt vidste hvad hun skulle gære af sig selv, når han nu sikkert ikke kunne se. Hun bed sig hårdt i læben, så hendes skarbe tænder kort fik det til at blød lidt, inden hendes læbe healede igen.
Fie så lidt rundt for at sikre sig at der ikke stod nogen og så på dem uden hun havde opdaget dem. Hun ville helt ikke ses imens hun nærmest undersøgte en helt fremmed person.

Ozzie rødmede lidt og prøvede at smile forsigtigt, han gik baglænds, men stod stille da hun kom tætter på han rødmede mere og stod bare helt stille "godt, bare du ikke slog dig" sagde han tøvende, og lod sine tanker gå som det første han tænkte på når han mødte nye mennesker, var selvfølelige altid om hvordan de mon så ud, så han stod lidt og spukulerede på hvordan pigen mon så ud, han ville ønske han kunne se hende, mend et var jo umuligt så han kunne lige så godt bare vende sig til det. "Jeg hedder Ozzie" sagde han bare for at bryde stilheden så det ikke ville føles så akhavet for dem begge.

/kra døde, srry blå ting :'3 //