Vicente kom gående igennem skoven, det kolde vejr og vinden havde slet ingen effekt på ham, da han mindst var lige så kold som vejret, hvis ikke koldere. Hans røde øjne gled rundt på al den hvide sne, som allerede lå og dækkede skovbunden og vinden hev i hans lange sorte hår. Han kunne fornemme en vampyr et sted, men han tog sig ikke videre af det. Kun hvis vampyren kom tættere på ham, ville han se hvem det var.