kølig vind og stille vand .- rail.

s: Silent River
O: søen står smukt og blankt, det er en smule mudret rundt omkring, vandplanter, få træer, græs og ukrundt.
V: kølig vind men ingen frost.
T:det er en eftermiddag i starten af november.

Tinka gjorde sig en stor umagen for at undgå det værste mudder. forsigtigt traskede hun hen imod en tør plet som ikke lå langt væk. det var noget møg der her. hvis det ikke havde været fordi hun dagen forinden havde tabt sin ørering ved søen, så ville hun i samme øjeblik have siddet på en hyggelig cafe med en veninde og en varm kop te. bare tanken om det fik hende til at bide sig svagt i læben og rynke panden i ærgelse. et tungt suk lød fra hendes da hun med et stort skridt trådste op på en bunke af tør jord. *jeg tror bare at jeg bliver her lidt..* tænkte hun og kastede først et blik omkring sig også ned af sig selv. de mørkeblå all stars var våde og dækket af jord, og som det ikke skulle nok havde de lyse cowboy bukser da også lige fået en tur. hun sukkede let og rettede op den hat hun bar, den var dejlig var og strikket af lys uld. det var en hun havde fået i gave af sin mormor engang, dengang hun levede. minderne hang et kort øjeblik i hendes sind men hun tvang dem ud igen og vendte tilbage til eftersøgningen af sin ørering, det var typisk hende at tabe noget så værdifuld, især på et besværligt sted som her. de rolige øjne søgte alt hvad de kunne mens fødderne forblev hvor de var..

Rail var på vej rundt om søen. Han gik med bøjet hoved på grund af vinden, for han havde glemt sit tørklæde.
En gylden lille sten fangede hans blik, og han bøjede sig for at samle det der glimtede op.
Det var en ørering, den var meget fin.
Han puttede den i lommen. *Måske møder jeg en der mangler den...* Tænkte han og gik vidre.

et dybt suk kom fra hende da hun indså at det nok var smartest at opgive. fustreret bed hun sig i læber og sprang videre over på den mere tørre sti der strakte sig rundt om søen. fastige skridt bar hende afsted, kulden havde bidt sig fast i hende. hendes blik gled fre stien og rundt på omgivelsere. følelsen af ikke at være alene skræmte hende lidt og hun fik hurtigt øje på en skikkelse ikke langt foran hende. hun betragtede ham med store øjne og førte en tot hår bag øret. hvad lavede han? fre hendes synsvinkel lignede det at han kiggede på et eller andet i sin håndflad, men hun kunne jo tage fejl. han lignede heller ikke en som normalt opholdte sig et sådan sted som dette, men hun skulle nødig snakke. mon han havde fundet hende ørering? skridtende blev en anelse hurtigere da hun satte kurs imod ham for at finde ud af det.

Rail så op, da han hørte hutige skridt på den mudrede jord.
En ung pige travede hen til ham.
Han gik ud fra hun var menneske, efter som han ikke kunne se nogle bestemte tegn på at hun var noget andet, og så var der jo det faktum at hum ikke havde prøvet på at æde ham endnu.

hurtigt satte hun farten ned da han så op, det virkede en smule akavet bare sådan at storme frem uden at sige noget. han var tydeligvis ældre end hendes selv, også en del højere faktisk. kort sank hun en klump og overvejede hvad hun skulle sige, uden at det lød alt for uhøfligt. "øhh...hej." ubrød hun da stilheden virkede anspændt. *fedt. nu tror han at jeg er en eller anden særling..* tænkte hun og sukkede lavt. man begynder sgu da ikke bare at snakke med en eller anden fremmede man lige få øje på.

Rail så på hende med rolige øjne. "Hej" smilede han til hende, og vendte sig lidt så han nu stod med front mod hende.
*Kunne det mon være hende der har tabt øreringen?* tænkte han og så venligt ned på hende.
*Når,.. Jeg regner med hun selv vil fortæller hvad hun vil.*
En vind kom og roede op i deres hår, og Rail fik nu travllt med at børste det lange pandehår væk fra øjnene.