Tudefjæs.. - Alle kan svare i emnet

Dato: IRL
Dag: IRL
Tid: 22.30
Sted: Byen
Omgivelser: Ikke nogen
Vejr: Koldt
Årstid: Vinter
Påklædning: http://emodating.net/wp-content/uploads/2009/05/emoguy6.jpg

En ret høj gråd kunne høres henne af gaden, det var Zachary som sad der helt alene, han græd ikke fordi han var alene eller fordi han havde slået sig. Eller jo, han havde faldet på jorden og slået sit knæ, da han løb, men fordi han græd lige nu, så kunne han ikke huske hvorfor han var løbet. Havde nogen mon været efter ham? Eller havde han bare haft lyst til at løbe? Han kunne virkelig ikke huske det og det gik ham virkelig meget på! Men jah, lige nu sad Zachary bare med ryggen mod muren og græd, han græd faktisk pænt meget og prøvede hele tiden at tørre sine tårer væk fra sine kinder, men der var for mange at han kunne nå at fange dem alle sammen. Josh havde "forladt ham", eller den måde som det nok skulle forstås, så var Zachary blevet godt og grundig knust over det, for han holdte jo virkelig meget af Josh, mere end han sikkert anede. Han har ikke kunnet få særlig mange følelser for folk, på grund af sin lyst til ikke at føle noget, han havde kun lyst til at drikke sig stiv på gaden også sidde og tude lidt for sig selv, imens han tegnede lidt. Han havde faktisk tegnet Josh, nu hvor Zachary tænkte lidt grundigere over det, men hvad nyttede det nu. Han troede virkelig at Josh godt kunne lide ham, men sådan var det åbenbart ikke alligevel. Zachary krøllede næsten helt sammen op af muren og lagde sine arme omkring sine ben og gemte sit ansigt ved sine knæ, imens han græd videre. Han kunne virkelig ikke stoppe, og havde bare mest lyst til at drikke sig så stiv at han aldrig mere ville vågne, for det havde han ikke lyst til..

Endelig følte han sig underlig tilpas nu når han tænkte nærmere over det som om han var på stoffer eller havde fået lidt for meget at drikke, men ahn vidste at det ikek ville påvirke ham, lige meget hvor meget han havde tænkt sig at drikke ville han ikke på nogen måde blive fuld, det kunen irretere ham virkelig meget nogen gange, men sommetider var det vel også okay, han vidste jo ingen gang hvad det ville sige at være fuld eller hvordan det ville føles. Han så op igen da skyerne havde trukket ind over byen, det så ud til det ville blive koldere end det allerede var, ville det regne så? Nok nærmere sne, det havde det jo allerede gjordt en del og jorden var dækket af et kæmpe lag hvid sne, han brød sig ikke om sne. Han rakte hånden op til nakken og lod nogen finger smutte ind under bindet for at kradse efter der hvor det kløede aller mest, det var provokerende somme tider, men havd kunen man gøre ved det? Hvis man var blind var man jo blind. Dog kom han igen ud af tankerne om sig selv og alel sine problemer da en andens problemer lød ikek langt fra hvor han gik og han stoppede op og lyttede roligt til den gråd han syntes at kunne høre, han vendte sig om igen og vandrede end af en andne gade da gråden blev højre, han satte et skævt smil på læben, nu opsadt på at hjælpe den fremmed.

Selv midt i sin store tudescene, kunne Zachary godt mærke at der var et andet væsen tæt på. Han var ikke rigtig i humør til at andre end ham selv var tilstede, medmindre de havde noget sprut som han kunne få, så måtte de da godt komme tæt på. Han var ligeglad med at han faktisk sad midt i den by, som var blevet betegnet som den mest uhyggelige og skumle by, men han var hverken bange for at dø eller blive voldtaget, det kunne da være at det hjalp på humøret? Men da Zachary godt kunne mærke at væsnet var alt for tæt på lige nu, løftede han hovedet lidt, "HOLD DIG VÆK!" skreg Zachary næsten, alt det han kunne, imens tårerne strømmede ned af hans kinder og gråden kunne tydeligt høres i hans skrigen imod væsnet og han lod sit ansigt dumpe ned ved sine knæ igen, så han endnu engang "gemte" sig ligesom før og græd bare videre. Zachary var ligeglad med hvad for et væsen som han måske havde fornærmet, men hvad gjorde det alligevel nu? Han kunne jo ikke rigtig lave om på sin handling nu.

Ozzie var yderst påpasselig og ville ikke nærme sig den ulykkelige dreng mere end højst nødvedig, han kunne ikke se drengen han anede ikke havd han fortog sig ud over de klynkende lyde som formede sig til gråd efterhånden som Ozzie nærmede sig ham, han stoppede lidt fra ham, måske et par meter skulle han mene, han var faktisk bleven meget beder til at være blind, tænkt fra ikke længe siden kunne han ikke engang side på en barstol uden at være ved at falde ned hvert sekundt, altså han vidste jo ikke om han stadig ikke kunne det, men det mærkedes som om han havde fået meget beder blance evner nu. Noget andet var også sket for ham, han havde fået en hvis skræk.. en skræk for at se, som nogen havde det omvendt en skræk for ikke at kunne se, det var noget han havde udeviklet hjemme hos Rose, hun havde godt nok også gjordt noget af et indtryk på ham, at prøve at slå ham ihjel satte sommetider et spor i ham....
Han kunne fornemmel den stærke duft af alkohold i lutften og var ved at falde bag over af bare forskærkkelse da drengen pludeslig råbte op, det var jo ikke hans mening at gøre ham mere ked af det end han allerede var, ahn ville så gerne hjælpe.. man måtte bare gøre det på en lidt mere diskret måde, han kunne jo ikke bare lade stakklen side her helt alene. "Undskyld.." mumlede han og prøvede at finde det rigtige ord mend et føltes alt for langt væk og han var ikke sikke rpå havd han mer skulle sige, om han bare skulel gå hen og kramme den fremmed for kram hjalp altid? Det mente han i hvert fald selv, da Rose havde bidt ham og han frygtede for sit liv havde hun opført sig så underligt at han var bleven drvet til vandvid, af hendes altid så lalleglade jeg, og et kram havde fået ham til at falde ned. Han løftede hovedet tøvende mod drengen og bevægede sig langsmt tætter på.

Efter at have skreget, følte Zachary sig faktisk en alene utilpas, han følte sig svimmel og ret så dårlig. Så meget havde han heller ikke drukket idag, men måske var det også fordi han havde grædt så meget, han havde også grædt imens han havde løbet hen af gaden, inden han faldt, så han begyndte at græde endnu mere. Zachary havde aldrig haft noget imod at folk hjalp ham eller hjalp andre, men lige nu, ville han faktisk ikke have hjælp. Han afskyede hjælp fra andre lige nu og viste ikke hvad han ville kunne finde på, hvis den fremmede virkelig havde tænkt sig at gøre noget, selvom Zachary havde råbt sådan af personen. Han løftede sit hovedet lidt igen, noget tid efter og rettede sit blik på den fremmede. Man kunne tydeligt se, de store våde øjne som Zachary havde lige nu, fordi han havde grædt så meget og han græd stadig en anelse selvom han så på den fremmede. "Lad mig nu være... jeg vil bare have noget at drikke.. p-please, har du ikke noget?" spurgte Zachary grædende om og bed sig lidt i læben. Han ønskede virkelig at dø lige nu og var ligeglad med den fremmede hvis han alligevel ikke havde noget at drikke.

Ozzie spærede øjnene op bag det sorte stykke stof og rystede tvivlende på hovedet over den fremmeds klynkend blev enu højre, hvad var der dog sket for denne ulykkelig dreng, han ville spørge før hans nysgerrighed tog livet af ham men han ville ikke være så uhøflig i hvert fald ikke inu, det kunne vente kunne det ikke? "Hvad er der dog sket med dig?" spurgte han i fuldkommend blindhed, han vidste jo ikke hvordan den fremmed så ud desværre og han vidste ikke hvor tæt på han var udover det han nu kunne fornemme. Selv om han lige havde lovet sig selv ikke at spørge den fremmed var det alligvel bare roøget ud af ham og han skammede sig en smule men løftede forsigtigt hovedet da den fremmed talte til ham igen. "Jeg vil dig intet ondt..." mumlede han til det med han skulel lade ham være, han vidste selv hvordan det var, han havde grædt den aften med Rose han havde flippet fuldstændig ud og selv om han burde være gået og smækket døren efter sig havde hun krammet ham og han havde ladet hende gøre det, underligt nok var han ingen gang sur på hende mere, i den tilstand vidste man åbenbart aldrig havd man endelig ønskede sig. "Ser jeg ud som en der har en flaske vodka på mig?" mumlede han stille, sikke et syn en blind man der vandrede rundt mellem andre lam af sprut og gik ind i hver eneste lygtepæl på sin vej. Han gik forsigtigt tætter på ham så han stod nok omkring en meter fra ham og løftede sin arm hvorfor han gjorde dette anede han ikke, han havde bare lyst, han prikkede den fremmed fraværrende på panden, som om han ville minde ham om et eller andet.