Whisperings in the Darkness.

Tid: 02:00
Omgivelser: Vicentes hytte, skovens træer.
Vejr: Det er mørkt og koldt udenfor. Sneen falder kraftigt og skovbunden er allerede dækket af et tykt lag sne.
Sted: Vicentes hytte.

Vicente sad inde i sin hytte, hytten som udenpå så gammel og forladt ud, men i virkeligheden var beboet af et af nattens forfærdelige kreaturer. Over hytten hang en utroligt stærk og forfærdelig stank af død og råddenskab. Vicentes morbide kunst var skyld i den stank, eller nærmere var det modellerne, som han brugte som inspiration til sin kunst. Menneskers lig, som han havde lemlæstet og massakreret, så det passede hans syge fantasi om, hvordan det skulle se ud. Han sad ved et bord og arbejdede på et nyt kunstværk. Hans værktøjer lå på bordet og en træplade ligeså. Hans blik var rettet imod væggen, hvor et lig sad på gulvet. Maven var blevet skåret op og indvoldende flød ud og ned på gulvet og en frisk blodpøl lå tykt omkring liget. Både væggene og gulvet var næsten fuldstændigt dækket af størknet blod fra hans tidligere modeller, som sikkert for længst var rådnet væk et eller andet sted i skoven. Han var allerede kommet ret langt med kunstværket, der ville sikkert ikke gå mere end et par timer før, at han også kunne hænge dette op på væggen. Hans vægge var pyntede med andre kunstværker, som også var lavet af ham. De var allesammen lige så syge og klamme, som det han var i gang med at lave nu.

Zack var på vej ud til Vicente i den mørke skov, de havde en aftale idag, Zack var sikker på Vicente glemte den, han havde sikkert nok at gøre med sin kunst, Vicentes kunst var noget Vicente gik meget op i, og han var bestemt også dygtig til det, vidste Zack.
Zack gjorde ikke noget for at skjule sig for han vidste at Vicente alligevel ville opdage ham så snart han var omkring hytten.
Zack var ikke særligt bevæbnet i forhold til hvad han plejede at være, men ubevæbnet var han bestemt ikke.
Zacks blik gled hen til hytten lige så snart han nåede derhen omkring, og Zack gik bare hen og bankede på og lagde armene over kors mens han ventede på at Vicente enten åbnede døren eller bad ham gå ind, stanken af død generede ikke Zack bestemt meget, han var vant til den.

Vicente kunne fornemme et menneske i nærheden, den levende lugt skar nemt igennem stanken af død, som Vicente normalt befandt sig i, det fik også Vicente til at stinke af et eller andet dødt, hvilket jo kun passede til ham, siden han jo var en levende død. En banken lød på hans dør og han vidste, at Zack var ankommet. "Kom ind." Lød Vicentes mørke, rolige stemme, hans toneleje havde et let strejf af en monotone. Zack var sikkert ikke kommet alene, det gjorde de dusørjægere aldrig. Han kunne endnu ikke fornemme eller lugte flere end Zack, men de gemte sig sikkert et eller andet sted, de dusørjægere blev jo klogere for hver dag der gik, så de havde sikkert fundet en eller anden metode, hvorpå de kunne snyde en vampyrs sanser og forholde sig skjult.. Vicente så helst alle de beskidte racer udryddet eller indfanget, så de kunne bruges som føde til vampyr-racen. Zack var dog kommet med et interessant tilbud, som havde fanget Vicentes opmærksomhed og fået ham til at gå med til denne aftale.

Zack gik ind i det samme han hørte Vicentes stemme han lod ikke engang Vicente tale ud, for han vidste hvad Vicente ville sige, den døde mand med den opsprættede mave overraskede ikke Zack besynderligt meget, det var hvad man kunne forvente hos Vicente.
Zack lukkede døren efter sig og lod blikket glide over billederne på væggene, jo der var helt sikkert nogen nye efter sidst Zack havde været her.
"Jeg kan se der er nye billeder til samlingen? Dejligt." konstaterede Zack og gik hen mod Vicente, dog stoppede han lidt over en meter fra Vicente.

Vicente lagde værktøjerne fra sig og rettede de blodrøde øjne imod Zack. Vicentes lange sorte hår hang løst ned langs hans ryg og hans ligblege ud stod nærmest i kontrast med det sorte hår. Han nikkede let til det, som Zack sagde. "Når døden ikke kan tage mit liv, så må jeg tage andres liv." Svarede han. Død fulgte altid med hans kunst. For hvert billede han havde lavet, var der blevet slagtet 1-3 mennesker. At slå ihjel var en af de få glæder, som Vicente havde her i livet og det blev der ikke lagt skjul på. "Lad os komme til sagen." Sagde Vicente så og skubbede en stol ud, så Zack kunne sidde overfor ham.

Zack kiggede et øjeblik på Vicente før han stillede sig over bagi stolen og trak den lidt længere tilbage, og satte sig så på den, bare for at være uden for Vicentes rækkevidde, det kunne godt være de var allierede, men Vicente kunne stadig knuse Zacks hjerneskal på under fem sekunder.
"Jeg har hørt rygter om at du snart har brug for stærke vampyrer ved sin side, og stærke jægere til at informere dig? Er det korrekt? For jeg er snart parat, til at få min andel, til gengæld er jeg ikke sikker på hvad du skulle have ud af det?" spurgte Zack, det havde han faktisk stort set glemt, det var vist nok Zacks støtte og at de kæmpede mod fjenden sammen.

"Rygter.. Intet er sikkert.." Sagde han og ville indtil videre holde detaljerne skjult, da han endnu ikke var helt sikker omkring, om han kunne stole på Zack eller ej. Det kunne meget vel være end fælde. Vicente rejste sig op og så kort imod nogle af træskæringerne, som han havde hængt på sin væg. "Hvad jeg vil have.." Sagde han og vendte sig så imod Zack igen. Han trådte helt hen til ham og placerede sin kolde, knoklede hånd på hans skulder. "Er dit liv.. Din viden, din støtte i min sag.." Forklarede han og hans blik hvilede på Zack. "At du for evigt følger din skaber." Han tog sin hånd til sig igen og trådte så derefter over til det nærmeste vindue og så ud i mørket. "Alt.. Vi vil have alt.." Lød det så fra ham, selvom han mest af alt talte til sig selv. Han vendte sig så om imod Zack igen. "Jeg venter blot på, at du er klar til at blive renset." Sagde han så.

"Det regnede jeg også med, men stadig selv uden din hær ville du være ret så stærk." Zack kiggede et øjeblik og trak så på skuldrene "Jeg kan godt gå med på dine betingelser, delvist ja, det kan jeg sagtens... Men enhver fyr som har haft magten over tusindevis af mænd, ved man ikke skal lade sig hverve hos en langt svagere person, ved mindre han har gode ting at byde på og det har du. Du kan give mig evigt liv og du så vil jeg da med glæde være din næstkommanderende?" Zack kiggede på Vicente med et løftet øjenbryn for at se hans svar, det generede ikke Zack at Vicente lagde en hånd på hans skulder.

Vicente tog et skridt imod Zack, da han havde lyttet til, hvad han havde at sige. "Delvist.. Jeg kan ikke bruge delvist til noget. Hvis du kun er delvist med mig, kunne jeg lige så godt tage dit liv her og nu, Menneske." Sagde han. Hvis han kun var delvist med ham, så kunne han ikke være sikker på, om han ville stikke ham i ryggen senere hen eller ej. "Svagere person? Tror du, at jeg er svag, Menneske?" Spurgte han så og satte sig derefter på stolen igen. Vicentes blik hvilede på Zack, et skarpt og gennemborende blik.

"Med delvist, taler vi fuldkommen loyalitet, så længe de to krav jeg lige fremførte bliver gennemført." Zack opdagede hurtigt at Vicente nu ville prøve ham af, eller true ham så han kiggede bare Vicente i øjnene og sagde "Din militære magt lige nu, er lig mindre end en procent i forhold til den militære magt jeg har, dog kunne vi sammen vende det om, en klog leder med taktiske evner, og en mand som mig der er vant til at gå i felten og kæmpe, det kan kun gå godt." Zack afventede Vicentes svar eller udbrud, hvordan Vicente nu ville reagere.

Vicente lyttede til, hvad Zack sagde. Hvordan deres aftale ville spille ud, afhang nu helt af, hvad Zack svarede. Vicente nikkede let. Han kunne lide, hvordan Zack tænkte. Han løftede roligt sin kolde, knoklede hånd og rakte den ud imod Zack. Han ville trykke Zacks hånd. "Vi har en aftale." Lød det så fra Vicente. Det var kun klogt at indgå i denne aftale med Zack. Dette kunne blive stort. "Alt vi mangler nu.. Er, at du er klar til at lade mit mørke tage dig.." Sagde han så og hans blik hvilede stadig på Zack.

Zack nikkede overvejende, det var tydeligt at Zack overvejede alt hvad denne udspekulerede, yderst manipulerende vampyr sagde.
"Vi har en aftale, og jeg stoler på dit ord. Iorden?" Zack tog Vicentes hånd og rejste sig derefter fra stolen.
"Jeg har ting jeg skal ordne først, ellers vil jægerne være for stærke for os, men jeg vil love dig at når jeg er færdig... tjaeh så vil jægerne ikke være noget problem for os. Har vi stadig en aftale?" spurgte Zack uden tøven og meget præcist.