endnu flere bjælker i vejen - Blain

Dato: Irl
Vejr: Irl
Omgivelser: Gamle, forrustede maskiner, maskine
slanger, tænder, metal materiale samt andet.
Sted: En ældre og forladt fabrik.

Orlando gik inde imellem alle de gamle brugte maskiner, der nu var rustet og ødelagte.
En lille ekko klang klingede rundt i fabrikken når Orlando gik med sine hårdsålede støvler.
En smøg hang skævt imellem hans læber, og røgen pustede han let ud, uden en eneste
gispene eller prusten, den sivede bare ud mellem læberne og forsvandt ud i den ældre og
indelukkede lugt, der dog var kold og skærende. Dog påvirkede kulden ikke Orlando
overhovedet, kun det eneste ved den der var provokerende, var at alle gemte sig indenfor
så det var sværrer at finde føde. Dog fandt han altid på noget.
Sneen var også belastende efter hans mening, da det satte sig over det hele, og gjorde
alt vådt efter man havde begivet sig indenfor i varmen, så skulle hans klæder hænge og
dryppe ned på hans antikke ældre egetræs gulv. Som også gav sig når det blev vådt, og
efterfølgende tørrede.
Orlando bar sin lange sorte læder lignende jakke, som gik ham tik knæende. Hans slidte
dog flotte sort læderhandsker var tætsiddende om hans stærke og interessant solbrune
fingre. Inden under havde han en hvis skjorte hvor at kraven fra den lige stak op over
jakkens, så det gav en lignende sort og hvidt udseende, som fornøjede ham en del.
Hans hår var sat tilbage i en hestehale, og med en smule gelé sad det fast tilbage, og
hans charmerende ansigt blottede sig inde i det brunlige skær inde i fabrikkens areal.
Et par slidte jeans var placeret uden på hans ben, som var mørke. Og til sidst hans lidt
cowboy lignende støvler, som han havde båret i flere år i træk. dog med rensning imellem
månederne, når de var blevet for slidte, samt gået i stykker, eller beskidte så snavset sad
helt inde i læderets tekstil.

Blain trådte ud af en dør lidt væk fra hvor Orlando stod. Han kom ud nøgen med blod på kroppen og om munden. Blain slikkede sig om munden og stirrede over på manden der stod i rummet med en smøg i hånden, med et blik der giver selv Hulk Hogan kulde gysninger. Blain begyndte at gå lidt rundt i rummet.
"Han smagte særdeles godt. Mit første måltid siden jeg vågnede op. Ja du ved nok allerede nu at jeg ikke er et menneske, og det samme ved jeg om dig. Jeg ved ikke hvad du er, men ikke menneske. Jeg er ny i denne verden ser du. Ja altså har livet i mange år, ser i hvert fald sådan ud, men ny som vareulv. Vågnede et par dage siden, med blod på mig. Havde ingen anelse om hvad der var sket. Havde en virkelig slem hovede pine, og en smerte i hele kroppen. Har mistet stort set al hukommelse. Kan dog huske mit navn og sproget jeg taler nu, og visse andre ting. Men kan ikke huske hvilken historie jeg havde før jeg vågnede op. Kan ikke huske hvad der var sket den aften. Jeg er meget forvirret forstår du. Ved ikke engang hvordan jeg var som person. Men ved du hvad? Det hele er ligemeget, jeg starter på en frisk. Det her med at være en ulv og sån, det kunne jeg godt vænne mig til. En skøn kraft at havde. Men da jeg ikke ved meget om denne over naturlige verden, så må jeg havde en der kan fortælle mig om den."
Blain stopper op, og stirre igen på Blain, men denne gang med et venligt blik som stadig giver kulde gysninger. Han smiler et lille smil som passer til blikket.
"Jeg vil havde du skal fortælle mig alt hvad du ved om alt det over naturlige."

Orlando blev overrasket da han hørte en dør gik op. Han
stilte sig lidt i position til at angribe, men kunne ikke lade
vær med grine let, da en stor bygget og nøgen mand komme
trædende ud fra dørens åbning.
Smøgen sad imellem hans fingre, og lod røg stige fra enden da
den ikke blev suget på, da Orlando havde sine tanker samt øjne
et helt andet sted. Han var ganske forvirret
over at manden, som var vareulv, da Orlando kunne lugte det
på lang afstand, da han heller ikke bar noget som helst tøj, så
strøg lugten også ud i rummet som næsten der var stormvind.
Dog havde vampyrer også en fantastisk lugtesans, og Orlandos
var henrivende, han kunne lugte på lang afstand hvilken race der
gik imod ham. Dog fik han tit problemer, med at kende racerne,
hvis der er for mange racer samlet det samme sted, med det
handlede egentlig bare om at han anstrengte sig nok.
Orlando lyttede til vareulvens ord, dog kedede de ham lidt, da
Orlando ikke var en mand af mange ord. Han lænede sig op af
et gammel apperat, og røg videre på sin smøg imens han lod
som om han lyttede. Han himlede let engang imellem, da han
fandt det ynkeligt, at han var så uviden, dog havde Orlando jo
selv været der.
" Rolig nu Hr. " Startede Orlando ud med og lod sine hænder
rejse sig og hentydede med noget flade hænder at han skulle
slappe af, imens han grinede let og kiggede ned i gulvet, med
lidt sammenklemte øjne.
" Du kan ikke beordre mig noget..." fortsatte han og lod et mere
bestemt blik kaste sig på den nøgne vareulv. Han lod hænderne
sætte sig bag om hans ryg, dog kom den ene hånd hele tiden
foran ham for at ryge på resterne af den tændte smøg.

Blain kunne tydeligt se at manden synes dette var tilgrin. At Blain var til grin. Han forstod det jo godt, en stor bred man kommer nøgen ind i rummet og begynder at holde en hel tale. Det jo ikke man kan lade være at grine lidt af. Men Blain var ligeglad med om han var til grin. Han skulle bare havde nogle svar. Om han så skulle banke dem ud af manden.
"Hør jeg ved dette ikke ligefrem er normalt at en nøgen mand begynder at holde en hel tale for en dig, og ved du vel har din stolthed, så derfor vil du ikke gøre det her for mig. Men jeg er ligeglad"
Blain spurgter over til manden, river i hans læder jakke over holder et godt grab.
"Jeg beder om nogle svar tak. Det ville gøre mig glad. Så be om giv mig de svar om alt dette som jeg har brug for at vide."
Blain giver slip igen og smiler til manden.
"Vi kan slås, men hvorfor? Når du bare kan være en god mand at fortælle hvilke over naturlige ting der er i denne verden og fortælle lidt om hvert. Det ville kun gøre det nemmere for os begge."

" Af hvilke grunde skulle jeg fortælle dig det, samt
hvad får jeg ud af det?"
Orlando havde ikke stået i situation lignede det før.
Han var ret forvirrede og det irriterede ham grusomt
da han plejede at have magt og orden på tingene.
Hans blik på vareulven blev også en smule mere
aggressivt, da vareulven kom i nærkontakt med ham
uden grund, hvilket han fandt utrolig grænseoverskridende.
Orlando levede sådan set stadig i de ældre dages hverdags
måder samt opførsel, og han fandt ikke vareulvens okay.
" Verdenen er ikke fyldt med venlige væsner samt folk,
alle er blevet mere selvoptaget samt, flere fordomme er
bygget op, og sidst men ikke mindst.. frygt.." forklarede
Orlando med sin italienske accent, og tog det sidste sug
af sin smøg inden han så smed den væk og puttede sine
hænder i jakkelommerne.

"Jeg vil give dig fred så snart du har hjulpet mig."
Blain var ved at blive træt af det her. Han ville gerne videre, men han blev nød til at få sine svar.
*Goddamn den mand er irretende*
"Forstår du nok er meget vred på mig. Ses i dit blik. Jeg er heller ikke altid helt rar. Og bliver ikke sødere af at du ikke gider give mig det svar."
Blain kunne mærke nogle kød rester fra manden han lige havde spist i rummet ved siden af. Det irriterede ham. Det gjorde kun hans humør dårligere
Selvom blain var i dårligt humør, så smilte han stadig. Ikke et rart smil, men stadig det smil der bringer frygt. Han synes og det var lidt sjovt at pisse denne person af.
"Har du tænkt dig at give mig svarene eller hvad?"

"Jeg har ingen grund til at hjælpe dig!... hund!" svarede Orlando.
Han hadede vareulve. De var som forvoksede hunde, og tænkte
ikke kun som dem, men også bare som ukloge dyr. De smagte
også af våd hund efter Orlandos mening.
Han sendte et vredt og truende ansigt til vareulven, da han ikke
ville hjælpe ham, og på en hvis måde nød at se ham lide, det
gav Orlando en hvis magt da han vidste mere en det nøgne dyr.
Et grin kom snigende fra Orlandos læber, og med det samme slog
han sine tænder ud og blottede dem for vareulven, samt lod han
sin tunge legede lidt med de spidse hjørnetænder, for at vise at
han ikke skulle provokerer mere, for så ville det gå ud over ham
selv. han gik lidt ned i knæ, og med et hurtigt spæn i vampyr-
hastighed løb han over og lage vareulven ned, da Orlando var
stærkere end ham. Han lod sine ene fod ligge på hans mave, hvor
han pressede den ned i hans mave.
" Forbandede hund!" udstødte han i et hvæs, og spyttede derefter
på hans brystkasse, og vente sig om, og begyndte at gå den anden
vej som han kom fra. Han gad ikke bruge sin tid på sådan et lille
uviden hunde lignende dyr.

Blain begyndte at brøle ud i smerte, da han forvandlede sig til ulven i ham. Han ville ikke lade manden gør det der uden et slagsmål. Nu ville han ikke længere havde svar, men nu ville han bare havde vampyren på hospitalet, eller død.

Orlando kiggede stille over skulderen, og så en ulv ligge
hvor han havde lagt vareulven ned. Han vendte sig om
igen, og begyndte at grine højlydt.
" Bjæf bjæf... " svarede han og lavede til sidst et håndtegn
som afsked, Han gik med traske fodtrin ud igennem en gang
og var spændt på at se om "hunden" fulgte med.
Egentlig ville han have mere sjov ud af det, så han skruede
ned for hastigheden, og skuede en gang imellem over
skulderen for at se ulvens reaktion.

Blain var ikke dum. Han kunne se hvad vampyren ville havde ham til. Blain slappede af, og gjorde sig til sin normale form igen.
"Jeg har tabt kampen her. Det ses tydeligt. Jeg er ikke dum. Jeg er en realist. Og da jeg som sagt ikke ved rigtigt noget om denne verden, så vil jeg ikke springe ud i et slagsmål med en som, måske ser utrolig svag ud, men nok er stærkere end hvad udseendet siger. Jeg kan faktisk også godt lide dig. Du har stil."
Blain grinede lidt for sig selv. Hele situationen var rimelig komisk.
"Mit navn er Blain."

Orlando stoppede brat op over vente om på hælene,
og kiggede med et mørkt og dyrisk blik på Blain.
Han blev en smule skuffet over at han ikke skulle
have lidt fysisk sjov med den lille vareulv, der stod
nøgen foran ham endnu en gang.
" En ting du ikke forstår..." startede Orlando ud med
og fortsatte efter han havde løbet i den hurtige hastighed
igen foran vareulven, med ansigtet helt tæt på hans.
" Vampyrer og Vareulve har været i strid siden tidernes
morgen." forklarede han videre og skubbede så let til
vareulvens bryst. Han vendte hurtigt om igen, og tog
sine læderhandsker ordenligt på imens han gik lidt rundt
i rummet, og var en smule frustreret og forvirret over
situationen. Hvorfor var Blain stadig så overlegen, og
rolig. Utrolig kontrol han måtte ha haft over sig selv.
Orlando var imponeret og nikkede let over tanken.

"Jamen tak så gav du mig nu alligevel lidt af den information jeg godt kunne tænke mig at vide."
Blain grinede lidt for sig selv over han havde fået manden til at tale lidt alligevel.
"Er der mere du kan fortælle mig som jeg burde vide?"
Blain smilede og håbede på manden ville fortælle ham mere.

" der er så meget du burde vide, men du er kommet
til den forkerte" forklarede han igen, og gned sine
hænder op af hinanden da kulden begyndte at mærkes
en smule på hans hud, Dog ikke så det generede ham.
Han have valgt ikke at kigge på den nøgne mand der
stod foran ham, og i frustration, da han ikke gad at se
blikket for sig, udstødte han.
" Få dog noget tøj på!". Han følte det grænse overskridende
at han stod og snakkede til ham imens alt var synligt hos
ham. Dog var der jo ikke noget tøj nogle steder han
kunne bærer, så egentlig var ordreren jo umulig.

"Selvom jeg måske er kommet til den forkerte, så må du vel kunne fortælle mig noget."
Blain smilte og forstod godt manden ikke kunne se på ham nøgen, så Blain gik ind i rummet ved siden af, hvor ham Blain har spist lå. Der lå et par smadret bukser fra manden. Fuldstændig revet itu, men de kunne godt dække hans lem og røv, og lidt ned af benene. Blain råbte ud af rummet: "Vil du fortælle mig det du ved eller hvad?"

Orlando himlede, og den eneste måde næsten at komme
af med den lille uvidne hund, var jo at fortælle hvad han
ville vide. Orlando sukkede dybt, og himlede igen, imens
han fik fanget sig en smøg nede i sin jakkelomme og fik
den hejst til munden, hvorefter han tændte den med sin
tændstikpakke som han bar overalt.
" Ej! Hvad ville du vide præcis? stil mig spørgsmål en
af gangen, og jeg skal nok besvare dem... hund.."
råbte han indtil Blain, men hviskede dog i slutningen da
han kaldte ham hund. Han var jo også bare en forpulet
hund som ikke vidste hvor snude og hale var blevet sat.

Blain trådte ud af døren igen, men nu med bukser på.
"Altså først og fremmest hvad er dit navn, hvis det er okay jeg kan få det at vide? Det ville være skønt at vide hvem jeg taler med"
Blain gik lidt rundt i rummet og smilede og grinede lidt for sig selv. Han havde fået det som han ville havde det. Han fik manden til at tale.
"Og andet spørgsmål hvilke over naturlige væsene findes der, og hvad ved du om de forskellige?"

" Orlando van Lake" præsenterede han sig, og pustede
et hvæs af sin smøg ud imens. Han formede munden til
en strutmund og legede lidt med røgen da den strømmede
ud igennem han læber som var omringet af lidt skæg.
" Der er mange forskellige racer.." sukkede han efterfølgende,
og gad egentlig ikke bruge sin tid, på at forklare ham om
de forskellige. Han havde lært omkring dem, ved at møde
dem, også han for det meste også fået informationen igennem
ved at forfører sig til dem.
" Engle, Vampyrer, vareulve, Elver, dæmoner... samt dusørjægere.."
sukkede han til sidst, og mærkede en aggressivitet i sig, da han
hadede dem, og hvis han så en ville han sådan set, slå dem
ihjel med det samme. Og for at provokerer dem, slæbe ofrets
lig hen til deres opholdssted, da det gjorde dusør jæger også
med deres ofre, af det overnaturlige, for ellers ville de jo ikke
få deres dusør.

"Tak Orlando, så ved jeg lidt mere. Hmm, disse dusørjægere lyder lidt interresante. Lyder som noget der ville være værd at slå ihjel."
Blain grinede lidt af det.
"Hvordan kan jeg kende de forskellige racer? Og hvorfor hader vampyrer og vareulve hinanden? Når du har svaret skal jeg ikke irretere dig mere."
Blain smilede til Orlando. Blain satte sig ned på en maskine lidt bag ham.

Orlando hvæssede hæst til Blain, da han utroligt nok
tillod sig at smile til Orlando. Han skulle slet ikke have
noget af gøre med de forpulede hunde.
Han kløede sig i panden, og fortrød at han var sprunget
ud af denne akavede samt ubrugelige samtale.
I det samme mærkede han at han var blevet godt tør
i munden. Han prøvede i små smask at fugte den, dog
mislykkedes det, og grunden til hans tørhed, var sult.
Orlando var blevet godt sulten, og på en måde blev
han fristet til at dræbe hunden og synke alt hans ille-
lugtende blod. Dog smagte det af vådhund, og smagen
ville sidde der i flere timer efter.
" Du har da fået det fleste svar? Du må også prøve dig
frem. Og grunden til vampyrendes og vareulvendes strid
er at vareulvende tror de er mere end de er, og det i
egentlig er, et et par forpulede hore gadekryds"
Udstødte han og begyndte så at gå ud hvor han kom fra,
han var blevet utrolig sulten, og måtte finde noget nu.

Blain begyndte at grine højt af Orlando's ord. Han synes det var sjovt han dissede ham med at han var en hund.
"Kan du ikke lide hunde? Personligt kan jeg bedre lide dem end en flagermus, for er det ikke det i er? eller hvad? Et natte dyr, der ikke viser sig i solen? Ikke noget sted de hører hjemme? Spiser kun blod? Yak ad, fortrækker nu aller mest råt kød. men ja okay der er jo de folk der ikke kan lide hunde. Det skal der også være plads til, men en dag bliver du måske bidt af en af disse hunde, og måske ikke slipper levende fra det, fordi du undervudere os. Tak for de svar du har givet mig by the way."
Blain tørrede lidt at blodet der var på han overkrop af, og tørrede det af på en af maskinerne.

" gud endnu en information, du vist ikke har i din viden..
de "vampyrer" de omtaler, kan kun dø ved en spids træ
pæl stukket igennem hjertet!" vendte han sig om imens
han gik imod udgangen, og spredte sine arme en smule,
ud, men lod sig ikke provokerer af vareulvens "stødende"
ord til ham. Han grinede stille for sig selv, imens han med
en af sine hænder strøg håret tilbage, og pustede lettet ud,
han lavede et lille knæk med natten ved at vippe hovedet
til en af hans sider. Han rettede på kraven, og gik ned af en
af gangende. Dog, fik han en ide på vejen. Han lod sig gå
hen til døren og lod den smække så vareulven skulle kunne
tro at han var gået fra hans selskab, samt deres diskussion.
Han kravlede op af en stige, i hurtige samt rolige bevægelser
og kiggede ned af stigen med et hævnsigt blik, hvorefter han
gik ned af en lille gang som han længere oppe i luften, i jern
kæder samt stænger.

Blain sukkede. Vampyren var helt galt på den. Blain talte aldrig om noget omkring at dræbe en vampyr, kun at skade den. Blain hoppede ud af vinduet og forsvandt videre. Det her sted var for rådent til at han ville blive her, specielt med lugten af den vampyr.

// out? //