Vinterlukket - Nell

Dag og Dato: Fredag d.3 december
Tid: 05.30
Vejr: rimfrost, kold klar luft, isblå himmel
Årstid: Vinter
Omgivelser: Parken er lukket for vinteren, mennesketomt, et tyndt lag frost dækker jorde og de livsløse maskiner som er pakke sammen.
Påklædning: en lidt for stor sort skrikhue, en dunkel rød frakke med en spids hætte og sorte knapper foran, sorte bukser og sorte støvler.

Reito ånede en lille fin sky ud da han tog fat i det kolde metal. Hans søvnløshed havde holdt han vågen så han besluttede sig for at gå en tur, men nu var det ved at blive morgen og han stod foran det høje hegn som var til formål at holde uvelkomne gæster ude.. eller måske bare at holde de andre inde. han tænkte let over det men kastede så tanke væk da det gav for lidt mening til hans trætte hjerne. kroppen føltes tung men alligevel greb han fast imellem de flettede tråde, satte omhyggeligt føderne i nogle af de mange små huller og begav sig op af hegnet. Der virkede så mennesketomt, stille og koldt, ikke lige det man forbandt sådan en park med. lyden af hegnet som raslede gav stille genlyd da han svang benet over og hoppede ned på den anden side. jorden var hård og sendte hurtigt et stød op igennem ham. *ah..* tænkte han med en træt mine og stod lidt til smerten var væk igen. stedet virkede så dragende på denne årstid, måske var det fordi at det hele så så dødt ud, ingen barnelatter, ingen duft af slik og søde sager og ingen klagende forældre. et lille smil gled over hans ansigt, det var aldrig noget han havde fortaget sig med sin mor. Bare fordi hun var så forsigtig og militær betød det jo ikke at han også skulle være sådan. roligt gik han hen imod den nærmeste sti og fulgte den rundt, græsset knasede under ham på grund af frosten og han efterlod sig nogle fine skarpe spor. kort rettede ha på huen da den var på vej ned i ansigtet men ellers gik han bare tavst hen af stien som førte hen imod de store forlystelser. stilheden var slående i den kolde morgenluft og han nænnede næsten ikke at bryde den.

Inde i forlystelsesparken ved navn, Van Martes Park, gik en yngre kvinde. Hun havde arbejde inde i parken, i en af returanerne og havde fået lov til at gå ind i parken og kigge til om der var noget af det der var for gammelt, så hun kunne smide det ud, så det ikke lugtede når parken åbnede igen.
En dampsky kom fra hendes mund, da hun åndede ud. Hun stod ved returanen med en nøgle, der klirrede når hun prøvede at sætte den i låsen for at åbne.
"For helvede det er koldt!" bande hun og trampede i jorden og satte sine hænder ned i lommen på hendes sorte dun jakke. Hendes blege tænder klaprede og hendes læber var tørre så de lavede revner. Hendes højhælede sorte støvler gik helt op til hendes knæ og sad godt ind til hende. Hun havde nogle lyseblå jeans på som blev skjult af hendes varme dunjakke. Hendes lange blonde hår var sat op i en høj heste hale og svang lidt fra side til side, da hun rakte ud efter nøglerne igen så hun kunne prøve at åbne dem igen. hendes hvide skjorte var ikke til meget hjælp inden under hendes dunjakke da den nogen gange folede sig så hun ikke kunne bevæge sin arm.
KLIK! Sagde det sa hun fik drejet nøglen om, og endnu et klik kom da hun åbnede døren. En masse irriterende lyde kom fra alarmen og hun skyndte sig hen og trykke koden.
Inde i returanen var der dejlig varmt som om der var nogen der havde været her for en halv time siden. Hun gik hen til køleskabet inde i returanen og kiggede lidt... Køleskabet stak! Den yngre kvindes navn var Nell, nej, det stod ikke for noget, det var bare Nell.
Hun lukkede køle skabet og gik hen til døren, som var lukket efter hende, og satte sig op af ruden, hun ville lige have varme.

Reitos støvler efterlod sig nedtrådte spor mens han fulgte vejen imod en gang hvor der var lukkede boder på begge sider. om sommeren ville der sikkert være underlige ting man skulle skyde efter og duften af sukker som dampede ud fra de små hytter. han lovede sig selv at besøge dette sted igen, det virkede på em måde så magisk og vidunderligt, noget han ikke havde set længe. Den tørre vind plæste svagt imod hans ansigt og fremkaldte et hoste anfald. krampagtigt knækkede han sammen og hostede, hev efter luft og hostede så igen. "Fedt....a..at..blive...syg..n..nu" mumlede han mellem de voldsomme host der fik hans mave til at gøre ondt mens lungerne panisk hev efter luft. uden at havde lagt mærke til det var han faldt ned på knæ og dækkede sin mund med begge sine ærmer som gik ud over hans hænder. *typisk..!* beklarede han sig til sig selv og slappede endligt lidt af. der gik nogle sekunder før han havde fået vejret igen og rejste sig op.

Da et hoste anfald kom udefra sprang Nell op.
*SHIT!* tænkte hun højt og så der var en der havde sat sig på knæ og hostede, men han rejste sig igen efter noget tid.
*Hvad laver han her!?* tænkte hun og åbnede, uden at tænke over hvad hun lavede og råbte ud til ham.
"Kom her ind! Der er varme og gode forfriskninger!" råbte hun og håbede han ikke var en psykopat som mange andre folk. Folk som bare elskede at sætte tænderne i hende og bare gnave til. Men hun var van til at hun var noget som alle kunne lide, bort set fra at hun kunne give stres og gøre folk ophidsede, når hun ikke fik sin egen vilje.
Nogle gange bedte Nell også selv om at personer skulle tage blod fra hende, hun havde nemlig også for meget af det i sig, og hun kunne tit se nogen der bare prøvede at holde sig tilbage.

Reito tørrede lidt savl væk fra mundvigen med ærmen og gøs. Han havde for vane at blive syg om vinteren så det var ikke helt ukendt, bare træls. Lyden af en stemme fik han til at farre op. hans klare dæmonøjne søgte lidt efter den fremmede før han fik øje på en ung tøs henne ved et hus af en art. Hvor længe havde hun mon stået der? spørgsmål hang lidt i luften sammen med hende ord. træt af alt hosteriet rettede han sig pustende op og rystede håret lidt på plads. Ordene lød næsten som en eller anden reklame hvilket også fik ham til at hæve øjnbrynet let mens han blot blev ved med at stirre på hende. der var ikke ligefrem nogle tydelige tegn på at hun var en vampyr, han havde dårlige erfaringer med vampyre og ville først være helt sikker. tilbudet lød fristende men også ret mistænktsom, der stak vel et eller andet bag. "nej tak!" råbte han tilbage med en toneløs stemme, han skulle ikke nyde noget af at blive overfaldet eller noget andet i den retning.

Hun så lidt bekymret ud, og rynkede en smugle på panden. hun kunne ikke lide at han var der ude og fik det koldt Hun ville helst have han kom ind og fik varme. Måske var det fordi den måde hun råbte på? Varme og gode forfriskninger? Hvad tænkte hun dog på?
"Sikker? Det er jo ekstremt koldt?" sagde hun roligt. Selv den smugle hun havde åbnet døren havde fået hendes ansigt til at blive koldt så hun fik en sød rød tud. Det var dog ikke noget hun selv så da hun var mere bekymret for ham end hendes udsende.
Et højt og lyst nys kom fra hende. Hun blev også selv meget nemt forkølet... Meget nemt! Bare på de få sekunder ved døren... Hun var utrolig følsom for forkølelser.
Nell var selv en meget luksuøs pige og havde det for det meste som hun ville have det, men var stadig meget følsom overfor andre.
"Skynd dig nu ind," bad hun kort og hurtigt og åbnede døren en smugle mere.

Reito smilede let over hendes omsorg. Man kunne vel lige så godt tage imod tilbudet nu når det var der. vinden blæste om ørene på ham mens han stod stille og overvejede det hele. hun virkede ikke som en man burde flygte fre, tværtimod. med et svagt nik, åndende han lettet ud og trastede over imod hende. hans øjne undersøgte hende forsat og opfangede hver en lille bevægelse hun gjorde. med et lille smil trådte han forbi hende og ind i rummet. varmen mødte han straks og han lod jakken dumpe ned på gulvet. e smule uhøfligt måske, men det kunne vel være ligemeget hvis hun var den eneste der var der. "tak." mumlede han fraværende og kastede et blik omkring sig.

Nell lukkede døren efter ham og smilede roligt, "Du behøver ikke at sige tak," sagde hun roligt og kiggede selv over på sien egne ting da hun så ham smide sin jakke på gulvet. Hendes ting var også bare kast hen i hjørnet af døren.
"Kan jeg tilbyde dig noget? Og ømh, der er en radiator der henne" spurgte hun roligt og viste vej med en strakt arm hen til et af bordene til højre for indgangen. Hun begyndte allerede at gå hen mod disken for at se hvad der var frisk og ikke var. Først der tænkte hun over hvem han var... Hvordan han var kommet ind i parken, og hvilken race han var. Hendes hjerne piblede bare frem med en masse spørgsmål. Men hun var et let bytte selv. Hvis han var en vampyr ville hun nok bare løbe rundt i en lille ring og skrige... Hun var den der aldrig havde en plan B. Hun havde heller ikke en plan A. Hun satte ikke ligefrem planer med det samme for hvad hun vil og ikke vil...
Hun tænkte lidt over hans navn og smilede så da hun var endt bag disken. Hun kiggede op over til ham.
"J-j-jeg hedder forresten Nell," stammede hun og smilede lidt til ham og dykkede ned i returenens ting og sager igen.

roligt traskede han lidt rundt i en cirkel og vuderede rummet han befandt sig i. "nej tak. " smilte han svagt og vendte sig igen imod hende. efter hvad han kune bedømme var hun en smule yngre end ham. hurtigt kastede han et blik over på radiatoren men gjorde ikke det mindste tegn på at det betød noget. et lavt suk lød fra ham før han kørte hånden igennem sit hår og gik imod hende. *ret sød, ret naiv.* tænkte han før han rystede let på hovedet. man var da godt dum år man bare sådan lukkede alle og enhver ind. han betragtede hendes mindste bevægelse og lagde godt mærke til at hun pludslig blev en smule anspændt, hun kendte nok allerede til væsner så. " Reito." svarede han høfligt med et lille smil og gik hen for at se hvad hun lavede.

Nell nikkede kort og satte et krus, som hun lige havde fundet frem, tilbage til dens plads. Nell var lidt bekymret over hvad hun selv havde gjort, men nu måtte hun se om hun kom hel skinnet hjem igen.
"Okay, ingen kakao til os," sagde hun og dykkede op igen og så så han var kommet tættere på. Hun smilede lidt nervøst og tøvende og lukkede så skabet og håbede ikke han så alle tingene der var der. Caféen havde nemlig nogle våben i tilfælde af irriterende og/eller stødende personer, og hun ville jo helts ikke have at han, var en af dem der blev agersiv når han så våben. Da hun hørte hans navn nikkede hun kort og gentog kort hans navn, hviskende, for at være sikker på hun havde hørt rigtigt, "Reito".
"E-en ære at møde dig, Reito," sagde hun så lidt mere, fast og ikke-tøvende. Hun satte sig så op på disken og kiggede mod Reito og prøvede at holde øje med hver evig eneste bevægele, men det var nok lidt svært for en, som hende.