Vinterbadning//Reito.

kejtet åndede han lettet op da hu frivilligt gik ind i hytte, så havde han alligevel ikke skræmt hende helt væk med det der var sket lige før. "du bliver syg." påpegede han endnu engang og lukkede døren omhyggeligt eftersig. hytten var hyggeligt indrettet med en lille veranda ude foran, bløde sofaer og stort køkken og en pejs hvor flammerne var synlige og dansede saligt. *Mor er nok ude og finde føde* tænnkte han og minede sig selv om at det nok var bedst af hun ikke så den fremmede pige, det ville bare ende sært. "jeg hedder Reito." sagde han henkastet og åbnede lågen til pejsen for at smide noget træ ind, som lå i en kurv ved siden af.

Hun så rundt og smilte stille. Det var dejligt herinde. Langsomt tog hun sin jakke og sko af. Her var dejligt varmt herinde. Hun så så over på Reito. "Som jeg sagde tidligere overlever jeg nok at blive syg" Hun lod endnu engang sit blik danse rundt i hytten, der var så hyggeligt og hjemmeligt. Hun satte hurtigt sit hår op i en hestehale med en elastik hun havde. Hun vendte sig mod ham og gik over ved siden af ham og nød varmen fra pejsen "Jeg hedder Alane, hyggeligt at møde dig" Hun smilte et dejligt smil og så på ham.

Reito roddede rundt i ilden og smed et par stykker træ på før han igen lukkede lågen og så hvordan det flammede op. "i lige måde." svarede han afdæmpede på det sidte, han gad ikke til at snakke om alt det der sygdom, nu var hun jo kommet ind i varmen. "bare lad somom du er hjemme" mumlede han træt og smed sig henne på sofaen.

Alane stod akavet foran pejsen. Hun kunne ikke bare lade som om hun var hjemme, hun var jo i et helt fremmet hus med en fremmede person som hun kun kendte navnet på. Hvis hun ikke vidste bedre ville hun normalt have tænkt at det var en fælde. Hun sukkede stille og gik hen til et af vinduerne og kiggede ud af det.

Roligt betragtede ham hendes ryg. "hvad lavede du overhovedet ude i den sø?." spurgte han og trak benene op under sig så han sad på sine skinneben med hænderne på knæene. man var da dum hvis man hoppede i så koldt vand frivilligt. han rystede svagt på hovedet og lagde det så en smule på skrå. endlig var vamren ved at nå gennem hans overtøj som han stadig bar.

Alane så på ham og bed sig i læben. Hun gik over og satte sig ved siden af ham. Hun vidste godt det ikke var helt normalt at vinterbade så langt inde i vinteren men hun elskede det altså bare. "Jeg var bare ude at vinterbade. Det kolde vand minder mig om at jeg rent faktisk er i live, det får mig til at føle mig levende." Hun så på ham og bed sig i læben. Hun trak knæene op til sig og lagde hovedet mod dem mens hun kiggede på ham.

han smilte og så ned over hendes svar. Flammerne knitrede og fik deres ansigter til at få et varmt lys. han udgånede tung og løftede så hovedet igen for at se på hende. mon hun havde noget imod alt dette? han kunne godt se at det virkede lidt sært for en dæmon at tage en køn pige med hjem bare for at snakke. roligt nikkede han og så ind i den beroligende ild. "det lyder skønt.." sagde han og smilte sødt.

Hun så på ham og betragtede ham stille, han var køn. Det kunne hun lige så godt indrømme. Hun rødmede ved hendes tanke og så ned. Hun bed sig i læben, en af hendes vaner når hun blev genert. En ekelt lille dråbe af blod undslap hendes læber og gled ned af hendes hage. Hun så kort på ham før hun stoppede dråben inden den dryppede ned på hendes tøj. "Har du et stykke papir?" Hun så forsigtigt på ham og ville ikke bede om alt for meget. Hun smilte stille og så hen mod vinduet igen, "Det er også virkelig skønt".

reito vuggede svagt frem og tilbage mens han kiggede på hende. *er hun nervøs?* tænkte han undrende, der var da intete at være nervøs for, der va jo kun dem to, men måske var det det der var galt, at de var helt alene. hans tænker kørte lidt i ring og blev mere og mere uklare. hendes ord slog ham pludesligt ud af dem. hvad mente hun? papir? ha opdagede blodet og spærrede øjnene en smule op. papir! "nu skal jeg hente det." sagde han og sprang ud af sofaen. med hastige skridt gik han hen i det lille køkken og så sig omkring. han lod sine hænder rive noget papir af en køkkenrulle, hvilket han foldende om sin pegefinger mens han gik tilbage til hende. "her, nu skal jeg" sagde han og lod sin finger med papiret køre hen over hendes hage.

Alane lod sine øjne følge ham da han smuttede ud i køkkenet. Nikkede stille til hans ord, hun anede alligevel ikke hvor køkkenet var henne. Hun havde jo aldrig været her før. Hun fjernede stille sin hånd og lod ham tørre blodet væk. Hun kunne ikke gøre for at hun var nervøs. Hun var bare nervøst anlagt. Hun så ham i øjnene og betragtede ham kort. Hvorfor mon han havde taget hende med hjem? Hun lukkede kort sine øjne og forsøgte at tænke på noget andet end de ting der poppede op i hendes hovede. Hun tænkte altid det værste men ville ikke vise det. Han havde endnu ikke gjort noget for at skade hende, så hun ville ikke dømme ham endnu.