Ehm.... - Davy

dato/dag: irl.
Sted: Den lykkelige eng
Tid: 21:22
vejr: Frost, 10 cm blød sne over det hele, vindstille
omgivelser: enge er dækket af et smukt lag sne, klar himmel
Påklædning: en rød frakke som går han til midt på låret, en sort hættetrøje hvor hætte går ud over jakken. lyse cowboy bukser som er lidt for lange, sorte støvler.

Reito brød hurtigt den smukke sne. hans hurtige skridt ødelagde ligesom perfektheden over engen, me han var ligeglad. Der var sne over alt og han var i ualmindeligt godt humør idag. lallet løb han rundt i sneen med et smil på læben. det varede ikke længe før ha lå med ansigtet ned imod den kolde sne. skovbunden under sneen var ujævn og man kunne let falde. med et suk satte han sig op igen og børstede lidt sne af sig. det var ikke første gang han havde taget de lange tur fra werclare ud til engen. det skete normalt når hans humør var godt, hvis han havde været inde i byen ville folk bare glo eller endda ringe efter politiet over den sære dæmon. Men her, på den store eng kom der næsten aldrig mennesker. det var rart at være alene og bare kunne opføre sig som man ville. han blev siddende i sneen lidt før han igen lod sin krop falde bagover så han endte med at stirre op på den klare blå himmel.

Tøj: http://images2.fanpop.com/images/photos/5800000/dorian-gray-ben-barnes-5853280-1707-2560.jpg

En limousine stoppe et stykke fra engen hvorefter døren til chaufførsædet blev åbnet og en ung man hoppe let ud og gik om til siden døren som han åbnede og bukke dybt idet en Høj fornem mand trådte ud med en smuk stok i den ene hånd, han nikke kort til den unge fyr"vi ses sener når jeg ringer"sag han kort til den unge fyr hvorefter han begav sig hen mod engen med rolige dog forsigtige skridt for ikke at falde, man ku høre bilen køre væk men så blev her stille igen, Davy smilede koldt og slikke sig let om munden da han enligt var lidt sultent, han trådte ud på egen og så let rundt med et betragtende blik han nød stilhed og kulden selvom han ikke ku mærke det.

Reito dagdrømte og lod bare sine tanker flyde. han fjerne blik blev pludseligt opmærksomt da han hørte lyden af en bil som speedede op. han mærkede hvordan hans puls steg en anelse, hvem fanden fandt på at køre helt herud? snee dækkede han svagt med alle de spor han havde efterladt sig var tydelige. hurtigt satte han sig op igen, med sne over det hele og kastede et blik omkring. han så intet, heldigvis, det sidste han havde lyst til lige nu var at få sit humør ødelagt, det var længe siden at han havde været så glad også endda uden en egentlig grundt. de to farvede øjne skimtede endnu engang stede men heller ikke denne gang fik ha øje på noget. han udåndede tung og foldede sine ben foran sig.

Davy smilede, letter køligt da han så fodspor i sneen som ikke var hans, han begyndte at gå efter dem og stoppe op et stykke fra en ung fyr, han snusede let*dæmon*tænkte han kort hvorefter han så på fyren"godaften"sag han køligt og villende begge hænder på stokken imens han så på ham med et betragtende blik dog blev hans mørkebrune øjne nu ravfarvet og skinnede fordi han var nu lidt sulten og dæmon blod var skam godt.

skikkelsen af en fyr fangede hans opmærksomhed og han drejede hovedet for bedre at kunne følge ham med blikket. det nærmest hånlige utryg tydede på en vampyr men han blev først helt sikker at duften af blod flød ind over ham. *perfekt..* tænkte han træt og kunne godt forstille sig de problemer dette nok ville medføre. "godaften. " svarede han køligt og blev bare siddende i sneen med hænderne hvilende på sine knæ. hans dæmon øjne betragtede han med foragt, han lod sig ikke skramme.

Davy betragte ham køligt imens han trådte et skridt nærmer "nå hvad en dæmon som dig ude nu?"spurgt han koldt hvorefter han lo koldt så hans skarpe tænder blev blottet, de skinnede let i månens lys, han slikkede sig så om munden imens han så på fyren foran sig"er man faldt?"spurgt han hånligt.

reito lagde hovedet let på skrå og sukkede trær, han gad ikke at spille med på vampyrens lille leg, gad ikke at have rolle som den lille dæmon igen. han hadede det! "Nej!." sagde han bestemt og så trådsigt på ham. det var typisk det her. måske var det dumt at gøre vampyren sur, men i det mindste bevarede han vel sin værdihed. elegant rejste han sig op og så til sin skuffelse at han var meget lav i forhold til den fremmede. fortigtigt trådte han nogle skridt bagud og gjorde tegn til at gå. "farvel." mumlede han kort og vendte ham ryggen.

Davy knurrede let af ham*hvem tro han, han er*tænkte han koldt, at vende ryggen til Davy når han er sulten er ikke smart, Davy tog et par lange skridt hen mod ham hvorefter han stak stokken hind mellem benene på fyren så han ville falde ned i sneen, Davy smilede koldt da han tog stokken væk men pegede den så truende mod fyren som nu nok lå ned.

Reito smilte svagt, hvis vampyren havde tænkt sig at angribe han bagfra havde han nok allerede gjordt det. "ahh.." udstødte han da han mærkede benene forsvinde under sig, heldigvis var sneen blød. *forhelvede da.! * tænkte han panisk og gjorde sit bedste for at bevare roen. hurtigt trillede han op på ryggen og betragtede vampyren som tårnede sig op over ham. hans blik flakkede lidt omkring, fra stokken til vampyre og til omgivelserne, i et forsøg på at finde en smutvej. den smertelige fornemmelse sneg sig ind over ham, det var ikke første gang han var blevet bid men smerten var stadig den samme. hans før så trådsige blik blev et kort øjeblik næsten bedende.

Davy lo koldt og betragte ham let hvorefter han satte sig ovenpå fyrens mave og så han i øjne med et sultent blik"rolig nu knægt jeg dræber dig ikke helt"sag han køligt hvorefter han skubbe fyrens hovedet bagud så han bedre ku komme til halsen, han slikke igen om munden hvorefter han lænede sig ned mod ham og slikke ham let på halsen for at drille lidt.
//logger//

Reito spærrede øjnene op og mærkede hvordan han pludeselig hev efter vejret. et gisp undslap hans læber. *fuck fuck fuck!* tænkte han panisk og prøvede at finde på et eller andet, men hans hjerne adlød ikke det mindste. i et ynkeligt forsøg slog han ud efter ham, men sansede ikke engang om han ramte noget eller ej, det hele gik så hurtigt. frygten gled ind over ham men han prøvede at skjule det. lorte vampyr! som dæmon brude han ikke frygte vampyre men alligevel kunne han ikke lade værre. frebrilsk kæmpede han alt hvad han kunne for at komme fri.. eller i det mindste for at gøre det mere besværligt?