Blomster springer ud - Davy

Tid/dato/vejr: omkring middag på en dejlig forårsdag
Sted: Ude på engen
Tøj: En let blå stropløs sommerkjole som på billedet.

Sas havde gået rundt i denne verden et godt stykke tid efterhånden. Hun kunne ikke huske hvor lang tid siden det var hun var blevet smidt ud af himlen, men det bekymrede hun sig heller ikke så meget om mere. Hun gik alene hen langs en grus-sti og nød det smukke syn der mødte hende. Gyldne korn-marker, Træerne med blomster og dér... Hun stoppede op da det mest storslåede syn af dem alle mødte hendes øjne. En stor blomster-mark, fyldt med vilde blomster i alle regnbuens farver. *Hvor smukt* Tænkte hun for sig selv. hun havde egentlig aldrig rigtig været til blomster men når der var så mange forskellige på sådan et stort område kunne man da ikke lade vær med at nyde synet... og duften. Hun trådte væk fra grus-stien, ned mellem alle blomsterne og begyndte at gå tværs over marken.

Tøj: http://27.media.tumblr.com/5Ei2DuyVGmklpvc9fRb8F9uSo1_500.jpg

Davy forlod roligt sit palæ nu hvor solen var gået om bag en sky(det er den nød til for ellers kan jeg ikke være ude), han var som altid iført sin fornemme sorte jakke og gik med sin smukke stok, han smilede koldt i det han nåde til engen som var det sted han havde planlagt at være de næste par timer, han lod de brune kolde øjne vandre hen over den smukke eng som i hans øjne ikke var det smukkeste men som blot var ubetydelige planter, Davy trådte ud på engen med rolige elegante skridt imens han svag let med stokken, det var tydeligt at han var rig og ondskabsfuld for hans mørkebrune øjne var helt tomme at se på, han lo koldt da han knække en rød blomst af og begyndte at fjerne dens blomsterblade imens han vandre videre.

Sas havde slet ikke set den mørke skumle skiggelse der gik rundt på engen. Hun begyndte derfor at nynne fordi hun troede at der kun var hende omkring. Hun nynnede eller sang nemlig aldrig når der var andre til stede, det var hun alt for genert til. Hun nåede et af de store træer. Det måtte være et kirsebærtræ eller et æbletræ for det havde hvide blomster. *Det perfekte sted til en lille lur* tænkte hun og satte sig under træet og lænede sig op ad det mens hun betragtede de hvide blomster der stille løsnede sig i vinden og faldt ned rundt om hende som sne.

Davy smilede koldt men stoppe så op dan en duft af engel ramte hans næsebor, han slikke sig automatisk om munden hvorefter hans mørkebrune øjne skifte farve til en rav artig farve som skinne let*lidt frokost *tænkte han imens han begyndte at se søgende rundt, efter lidt tid faldt hans blik på en ung kvinde ved et træ*engel*tænkte han kort hvorefter han begyndte at gå over mod hende"nå, nå hvem har man her?"spurgt han koldt da han kom nærmere, hans stemme var mørk og iskold samt hjerteløst, han slikke sig igen om munden imens han stoppe op et stykke fra hende.

Sas fik et lille chok og tav med det samme. Hun så overrasket op på den fremmede mand der ikke var så langt fra hende. Hun rejste sig hurtigt. "Hv-hvem er de?" Svarede hun i en lige så kold og afvisende tone som han havde talt til hende med. Hun bakkede langsomt bagud og forsøgte lidt at gemme sig bag træet. Efter hendes sidste oplevelse med en skummel fyr som ham havde hun ikke specielt meget lyst til at komme tæt på ham. Hun lod forsigtigt sine fingre glide hen over sin hals. Jo de var der stadig, de bidemærker hun havde fået fra den rædselsfulde vampyr. Hun sank en klump og rettede så atter et blik mod manden.

Davy lo koldt og lavede en gestus med hånden "lad mig præsenterede mig"sag han køligt"Davy Samuel Evens"sag han let hvorefter han bukke svagt"og du er engel?"spurgt han så, han begyndte at vandre over mod hende med elegante skridt, han betragte hende nøje"jeg skal sige dig hvad du er"sag han så skummelt" du er den perfekte frokost"svarede han, han lo koldt hvorefter han lavede en let håndbevægelse og en kæde af metal dukke op i hans hånd, han smilede koldt hvorefter han kaste kæden mod hendes ben, da det kom tæt på dukke en lille lænke op som fløj mod hendes ben og ville som han ønskede nok sætte sig fast så han ku trække hende til sig.

Sas bakkede mere bagud. Hvordan kunne han vide det? Den slags kunne man kun vide hvis man selv var engel eller dæmon...eller vampyr. Sas begyndte langsomt at ryste og gemme sig om bag træet. "J-jeg er IKKE engel!" Råbte hun i håb om at han så ikke ville gide at spise hende. *Ikke mere...ihvertfald* Tænkte hun for sig selv. Et lille hvin undslap hendes læber da kæden pludselig strammede sig om hendes ben og fik hende til at snuble. hun faldt så lang hun var men kom hurtigt op og sidde igen. hun kiggede op på ham, hendes øjne fyldt med frygt. "D-DU MÅ IKKE SPISE MIG" Råbte hun. "J-jeg vil gøre alt...ALT! B-Bare hold dem fra mig" hun var virkelig bange.

Davy lo koldt af hendes desperate ord "nu ikke lyve"sag han iskoldt hvorefter han trak i kæden så hun endte med at ligge ned foran hans føder, han knipse kort med fignerne hvorefter kæden forsvandt ud i den blå luft, han lo koldt"jeg kan måske lade dig leve"sag han koldt og presse let sin stok ned mod hendes mave imens han satte sig på hug ved siden af hende og lag en hånd på hendes kind.

Sas så, skælvende af angst, op på ham. "J-jeg beder dig... lad mig være..." Peb hun som et forsvarsløst dyr der var ved at blive ædt af en glubs ulv. "J-jeg vil skylde dig en tjæneste!" peb hun stadig helt underdanigt. Hun plejede ikke at opføre sig sådan når der var nogen der angreb hende, men den sidste oplevelse hun havde haft med en vampyr havde skræmt hende fra vid og sans og gjort hende bevidst om at hun rent faktisk kunne dø.

Davy smilede koldt"jeg tar bare en smagsprøve "sag han så køligt hvorefter han lag sig ind over hende, han så koldt ned i hendes øjne han var faktisk rigtig køn , han fjernede hånden fra hendes kind hvorefter han skubbe hendes hovedet bagud så han bedre ku komme til, han så let på hendes hals"nå du har prøvet det før"lo han koldt hvorefter han blotte tænderne og bed sig fast i hendes hals, han begyndte at suge det dejlige søde blod, han stoppe efter lidt tid så hun stadig havde masser af blod hvorefter han rejste sig op.

Sas pev endu en gang ynkeligt men til ingen nytte. Hun bed sig lidt i læben, han var køn... men det havde den sidste vampyr også været så hvorfor skulle han være anderledes? Hun skreg kort da hans tænder borede sig ind i hende og hun lå bare og gispede efter luft så lange han havde tænderne i hende. Hun blev svimmel og så ud på alle de smukke blonster. Tænk at noget så afskyeligt ville finde sted hér? hun bed sig i læben og satte straks hånden for sit sår da han slap hende. hun lå stadig under ham, helt forsvarsløs og ude af stand til rigtigt at gøre modstan.

Davy smilede koldt og satte sig ned ved siden af hende hvorefter han smilede køligt og trak hende så op på sit skød så nu sad på ham, han smilede køligt til hende"jeg dræbte dig, vær du glad for det"hviskede han i hendes øre hvorefter han kysse hende let på halsen, han lag armene om livet på hende"så nu kan du tag det roligt"sag han køligt.

Sas hjerte hamrede som en gal. Hun var pisse bange, han havde sikkert samme hensigter som den anden havde haft efter at han havde drukket hendes blod. Hun sank en klump og bed sig i læben da hun endu en gang følte hans kolde læber mod sin hals. "Hv-hvad har du tænkt dig at gøre nu?" spurgte hun, lidt i håb om at han bare ville lade hende ligge i den tro at hun ville dø afblodmangel.

Davy lo let"hvad jeg vil nu, ikke noget, nyde din krop"svarede han hvorefter han nusse hende let på maven og førte den ene hånd op til bidemærkerne og presse sin hånd mod dem så blodt ikke løb ud, han smilede koldt"du skylder mig en tjæneste for jeg har ikke drbt dig"sag han køligt.

Sas stivnede. Hun sad tavst og så ham ind i øjnene. Efter et øjeblik svarede hun så med en lidt rystende stemme; "Hv-hvadvil du have?"

Davy smilede let imens han så på hende"hmm lige nu intet, men du ku fortælle lidt om dig selv"sag han køligt imens han stadig holdt hånden mod sårne for at få blodet til at stoppe.

Sas sank en lille klump og nikkede. "S-som sagt... så er jeg ikke engel...mere" begyndte hun. "Jeg blev kylet ud fordi jeg var..." stopper lidt for at vælge det korrekte ord. Kan ikke finde på noget der lyder mindre upassende end det rigtige ord så fortsætter bare "...jeg var for vild... jeg mindede mere om end dæmon end en engel, sagde de..."

Davy lage hovdet let på skrå imens han så på hende"vild du ser skab ikke så vild ud"svarede han tørt og slap hånden ved såret hvorefter han kørte hånden gennem hendes hår, han behandle hende faktisk lidt som et dyr men sådan var han blot.

Sas så ned. "Det var før jeg blev dødelig... og før jeg blev angrebet for første gang..." "før frygtede jeg intet...nu frygter jeg alt" hun tog en dyb indånding og så på ham. Det var faktsik ret rart at blive nusset på den måde. Hun nød det og lukkede øjnene og et lille smil kom frem på hendeslæber. hun sad lidt og tænkte og pludselig slog en tanke ned i hende. hun åbnede øjnene og stirrede tilbage lige ind i hans. "hvis du vil se mig vild... så må du love ALDRIG at angribemig igen"

Davy lo let imens han stadig nusse hendes hår, dog løftede han øjenbrynet da hun spurgt ham om noget"det vil jeg gerne <"sag han tørt hvorefter han kysse hende kort på halsen før han slap hende helt.

Sas smilede lidt ogfik endelig sin selvsikkerhed tilbage. Hun blev siddende på ham da han slap hende. Hun lagde sin ene arm om hans nakke og hviskede så til ham med en blid men lokkende stemme. "Hvad kunne de tænke dem at vi lavede?" spurgte hun og lod sin frie hånd glide ned over hans brystkasse. Dette var billigt sluppet hvis han virkelig ville holde sit løfte omaldrig at angribe hende igen.

Davy bertragte hende hun sku nok ikke stole så meget på ham for han holdt ikk alt hvad han lovede, han smilede køligt"hvad kan du?"spurgt han udfordrene hvorefter han kort kørte en hånd gennem sit hår, han var skam spændt på at se hvad hun ku.

"Jeg kan alt..." svarede hun. Hun sendte ham et selvsikkert smil så han kunne se at hun virkelig mente hvad hun sagde. "Bare sig hvad devil have mig til så... skal jeg nok gøre det for dem" hun lænte sig endu engang ind til ham og hviskede; "Jeg kan gøre dem rig, så rig at de aldrig behøver at løfte enlillefinger igen, eller jeg kan få dem til at føle dem så godt tilpas at de vil trygle mig om mere..." Hun nappede ham drillende i øreflippen og med et lille fnis rejste hun sig og løb om bag træet. hun lod hovedet titte frem og sagde. "Vi kan lege... og gøre forbudte ting..." sagdehun og rakte drillende tunge ad ham.

Davy lo let af hende gøre ham rig han var rig nok og havde masser af penge i banken men også skjult i sit palæ"penge dem har jeg skam nok af"svarede han roligt og betragte hende let"og ikke noget med at lege det e jeg for gammel til"tilføj han, det var nu ret sjovt at være her med hende der var kommet krut i hende"så hvad med at smid tøjet foran mig"forslog han, hans rav farve blev normal igen.

Sas bed sig i læben og trådte så frem foran ham. "Er det virkelig så spændende for dem?" spurgte hun. "Jeg har jo kun ét stykke tøj på..." hun så ned ad sig selv. Hendes lette blå sommerkjole blafrede i luften som små bølger i havet. "jeg kan gøre dem ung igen...SÅ kan vi lege" forslog hun med et lille smil.