Svær beslutning - Phillip

Tid: omkring 22:00
Sted: Ved en butik som er til salg på gå gaden
Vejr: sådan rigtig sort himmel med en masse stjerner og fuldmåne
Omgivelser: ikke et øje at se nogen steder på gaderne
Påklædning: Et par sorte jeans, et nittebælte med dødningehoved som åbning, hvid tæt siddende t-shirt og en sort åben skjorte

Det var ret så mørkt selv om gadelygterne var tændt ned af gå gaden, men det var vel mere månen der lyste gå gaden op. der var helt stille der nede og man kunne næsten kun høre lyden fra nogen der trak vejret tungt ind, det var Andy som stod og kiggede på en butik der stod til salg. han havde en smøg i sin mundvig og sine hænder begravet ned i sine lommer. han havde tænkt længe over at købe sin egen butik og mest når han snart var uddannet som frisør, så ville han jo gerne have sit eget sted og hvorfor ikke gå gaden? han viste dog det ville blive svært når han også rejste så meget som han gjorde, og derfor var han ikke sikker på om han kunne have sin egen butik. selv om han var usikker så stod han nu der og så på den butik, bare gået ud af sit eget hus uden at sige nået til Adam. det var jo heller ikke nået han ville snakke med ham om, da det jo var hans egen beslutning om han ville købe en butik eller ikke. selv om de var gift så ville han jo stadig gerne tage sine egne beslutninger om sit eget liv.

"Jamen hvem har vi dog her?" lød en sensuel, rolig hvisken lige bag Andy, direkte ind i hans øre "...jamen er det ikke Andy?". Phillip havde været så stille at han ikke var blevet opdaget før nu hvor han stod, næsten helt tæt på dæmonen foran sig. Han havde ikke engang listet eller noget i den retning. Han havde bare spaseret hen bag ham da han fandt ud af hvem det var der stod og kiggede på den tomme forretning.

Andy fik et kort chok da han hørte stemmen ved sit øre, dog fik det ham ikke til at rykke på sig og han lukkede blot kort sine øjne i. inden han vende sit hoved bare en lille smugle så han kunne se hvem det var ud af sin øjekrog, han blev dog overrasket over den person han så. der kom en svag lyserød farve på hans kinder, som han endelig fik en gang imellem når han mødte sin engang knald "godaften Phillip" kom der roligt ud mellem hans læber, da det slemmeste af hans chok havde lagt sig. han tog en dyb indånding af sin smøg, inden han pustede det ud af næsen "hvad laver du her?" spurgte han om lidt efter da han så over på butikken igen

Phillip kunne høre chokket få Andys hjerte til at pumpe hurtigere og hans blod til at bruse et kort øjeblik. Et lille smil lagde sig over hans læber og roligt gik han hen ved siden af dæmonen og stoppede der med den ene hånd i siden og den anden i lommen. Andys spørgsmål morerede ham fyrsteligt. "Ja, hvad kunne en vampyr mon lave om natten i Deepshells gader?" svarede han og hentydede til det åbenlyse svar; at han var på jagt efter en aftensnack.

Andy blev bare ved med at se hen mod butikken, men han hørte godt efter på hvor Phillip's rykkede sig hen. selv om han selv synes det havde været en nogenlunde rar aften de havde haft den gang, så stolede han bestemt ikke på denne vampyr. han vende stille sit blik mod ham og hævede det ene øjebryn "hrmm.. men hvad du end vil have så er det ikke her fra du får det" sagde han og havde ikke tænkt sig at blive nået af Phillip's natmad, han synes selv han havde blevet bidt nok gange selv om man ikke kunne se det så meget da han dækkede det til med lidt makeup. han tog det sidste sug af sin smøg, inden han tog den ud af munden og kastede den væk. han lag sin hånd ned i lommen igen, og vende sig bare om og begynde gå ned af gaden. han ville vel bare væk selv om der også var nået i ham så gerne ville blive, han var jo utrolig tiltrukket af vampyr. han pustede bare roligt røgen ud mellem sine læber, mens han lyttede efter om Phillip fulde efter ham da han så viste at han bare kunne give op da det jo næsten ligefrem var umuligt at flygte fra vampyr.

"Hvem siger det er det eneste jeg er ude efter?". Hans smil blev ikke mindre af Andys afvisninger. Nej, det blev derimod større, da han elskede modstand mere end alt andet så det var vel bare en udfodring. "Sidste gang virkede du ellers meget.." han holdt en kort pause "..villig" sagde Phillip og blev hvor han var selvom hans bytte bevægede sig væk. Hvorfor skulle han dog også følge efter ham nu?

Der var vel også nået inde i Andy der fortrød deres sidste møde, da han vel ikke ville virke som en eller anden fyr som vampyr kunne gå til bare for at få nået på den dumme. Andy vende sig om dog forsatte han bare ned af gaden, men gik blot denne gang baglænes da der jo alligevel ikke var nogen han kunne gå ind i "det var jo kun fordi jeg var fuld, den villighed får du aldrig at se igen" sagde han og smilte bare lumsk til ham, da han jo ikke ligefrem var bange for at sige en vampyr imod selv om hvor farlige de end havde været. han var vel ikke bange for at få tæsk? eller at blive slået ihjel?. han kunne mærke hvor meget han virkelig havde lyst til at provokere Phillip, han kunne vel godt lide at lege lidt med døden? "Phillip du er slet ikke mand nok til mig! er du sikker på at det ikke er en mand du behøver istedet?" sagde han i en provokerende tone, og hævede bare sit ene øjebryn en lille smugle

Andys ord frembragte et enkelt skævt smil på Phillips læber "En fuld mands handlinger er hans inderste ønske. Jeg kan stadig huske hvordan du stønnede efter mig" sagde han stille og lyttede til det han havde at sige. "Nå, nu er jeg pludselig ikke mand nok til dig?...." han snakkede stadig i et toneleje som havde Andy stadig stået ved siden af ham. På lidt under et splitsekund stod vampyren tæt bag dæmonen "Vi kan jo lade det komme ud på en prøve?" hviskede han selvom det nu mere lød som et lusket hvæs. Hans øjne blev hurtigt kulsorte, og i samme øjeblik var hans tænder dybt begravet i Andys hals mens hans hænder havde fanget hans håndled og hans ene ben var let bøjet så han ikke kunne sparke bagud efter ham selvom det nok ikke ville gøre den store forskel.

Andy så bare over på ham og kunne ikke lade være med at smile over sine egne ord, selv om det kom som et lidt chok over det han sagde og han kunne ikke lade være med at rødme. den nat havde han jo haft meget lyst til sex, og Phillip var jo den som var tættes på. han synes selv det var lidt pinligt at han havde ladet sig selv være lidt billig i det, da det jo slet ikke var det Andy var? han var vel bare en som elskede sex. han så hurtigt efter Phillip når han var forsvundet, men inden han nået at få øje på ham igen støttede han ind i ham. han prøvede at holde sit skrig tilbage når han mærkede smerten i sin hals, dog kom der ikke andet end nogle klyngende lyde ud af hans læber. han hadet virkelig at blive bidt da det jo gjorde så godt som det gjorde, han prøvede at få sine håndlede fri dog kunne han det ikke "giv slip Phillip,.. dette har intet med om du er en mand eller ikke... giv nu slip" sagde han da der trillede en enkel tåre ned af hans kind, selv om han ikke have lyst til at begynde at græde selv om det gjorde alt for ondt til at han kunne holde den tåre tilbage.

Phillip blev et kort øjeblik overrumplet af smagen af Andys blod for han blev ikke skuffet. Han satte et mentalt flueben udfor Andys navn i sit hoved og vidste lige hvem han skulle gå til efter denne gang. Hvis der overhovedet blev nogen 'næste gang' for dæmonen foran ham her. Det var lige før Phillip gav sig til at grine af hans ynkelige protester, for troede han virkelig selv på at et par tilfældelige ord ville være nok til at lade ham slippe? Nej, sådan spillede man ikke dette spil. Efter Phillip havde drukket den mængde blod han havde været ude efter, kunne han sagtens mærke at hans styrke var mere en fordoblet og han lod sine tænder glide ud af halsen på sit hjælpeløse offer. "Nej...men det har det her" svarede han på hans beden om slippen fri, og skubbede den - selvfølgelig - enormt afkraftede Andy ind i en mørk gyde hvor ham selv nok ville være den eneste af de to som rent faktisk ville være istand til at se noget.

Andy blev bare ved med at få sine håndlede frie, til han til sidst gav op og stirrede bare ned i jorden mens han mærkede hvordan hans kræfter blev formindsket. han viste bare at han kunne give op og lade Phillip få det blod han ville have, selv om han på den anden side slet ikke ville have at nogen drak hans blod uden at få lov til det. han blev helt lettet i det da han mærkede at Phillip tog sine tænder ud af ham igen, og han kunne vel ikke andet end håbe på at Phillip var færdig med ham. dog kunne han vel med det samme tro om igen, han så kort ind i den mørke gyde og satte sig bare ned når han blev skubbet ind i den "dette vil aldrig vise om du er mand nok, nok kan du tage hvad du vil have,.. men en ægte mand spørger om lov" sagde han og tørrede tåren væk fra sin, mens han lag sin anden hånd på det åbne bid på sin hals for at få blødningen til at stoppe. han så bare ned på jorden og lukkede stille sine øjne i "Phillip indse det, du er for svag til at spørge om lov, og tager derfor bare det du vil have for at få dig selv til at føle sig større" sagde han og var stadig ikke bange for Phillip, det var jo kun hans tænder han virkelig var bange for og intet andet.

Phillip følte ilden blusse op i brystet og enkelte lyn oplyste i korte glimt himlen over dem, ved de ord som havde passeret den hermed dødsdømte dæmons læber. De sorte øjne blev endnu sortere i natten, så selv den enormt mørke gyde var som en oplyst balsal i samligning med dem. Tankerne fløj straks 344 år tilbage og minderne om hans liv i Paris med den forfærdelige familie, dommer og flod kom straks tilbage i hans sind. Minderne han i alle disse år så desperart havde fortrægt, kom væltende ind over ham. Hvad fanden vidste Andy om svaghed? Lynene blev påvirket af hans psyke da det var hans fordømte evne og et enkelt lyn skar himlen itu med et brag. Braget overdøvede fint lyden af Andys skinneben som brækkede i samme øjeblik.

Andy's øjne sprang op da han mærkede smerten i sit skinneben, der kom også et halvt skrig ud mellem hans læber dog blev det hurtigt stoppet af hans hånd. han havde ikke lyst til at skrige foran en vampyr og slet ikke Phillip, han vende bare sit blik mod sit skinneben og stirre længe på det. inden han vende sit blik rundt for at se om han kunne få øje på Phillip, men det var svært med de tåre som trillede ned af hans kinder "i er alle svage, i tør ikke at se øjnene hvad i er og hvad i gør som er forkert" sagde han og hentydet til alle vampyre, selv om det var hårdt at tænke på at han også snakkede om de vampyre som han elskede. han trak sig selv så godt han kunne hen mod nogle kasser, og lag stille sit hoved op mod dem. han var udmattet pågrund af sit blodmangel, også gad han ikke engang prøve på at flygte da han ikke var svag! han tørrede blot sin ene kind af selv om det ikke hjalp særlig meget da der bare kom blod der på istedet, han lag sin anden hånd ned mod sit skinneben og prøvede på at holde smerten ude fra sin hjerne

Et hånligt, lille smil faldt over Phillips læber da Andy skreg og han trådte et par skridt tilbage for at nyde synet. Hvorfor havde han dog ikke taget sit kamera med? "Sikker på du ikke taler om dig selv nu?" spurgte han med en stemme blød som silke mens blodtørstens gnister florerede i hans krop, og med lydløse skridt gik han tilbage til den lidende dæmon og skubbede uforsigtigt hans brækkede ben af vejen med foden, hvorefter han elegant satte sig i skrædderstilling helt tæt foran sit offer. Vampyren lod sine egne sorte øjne mødes med hans i en piercene øjenkontakt. Han hvilede sin ene hånd ved hans nakke hvor han holdt ham fast ved nakkehårene så han ikke gjorde modstand idet han fangede hans, i et hårdt kys som han kort efter tvang over i en snav, mens han mærkede hadet indfinde sig i sit indre.

Andy fortrød sit skrig selv om han ikke kunne have gjort det anderledes, det havde jo gjort så ondt at det ikke var til at beskrive ”jeg snakker aldrig om mig selv, jeg ved hvad jeg er og hvis jeg gør nået forkert så gør jeg det ikke igen.. jeg er jo mere mand end du er” sagde han stille i det og ville jo aldrig frygte Phillip eller nogen anden vampyr, han kunne det ikke! Han kunne ikke frygte eller hade det... det som kunne tænde ham på ingentid, da det jo bare ville være det samme som at han hadet sig selv og det gjorde han virkelig ikke. Hans blik gled bare hen mod ham da han endelig fik ordenlig øje på ham, dog blev han ikke mere bange bare fordi han kom tætter på. Der kom en lille lyd fra ham mellem hans sammenbidte tænder, når Phillip skubbede hans ben til siden ”gå med dig” hviskede han bare mens han så ind i hans øjne, selv om der havde været nået inde i ham som endelig var glad for at se denne vampyr igen. Han prøvede endelig ikke på at gøre modstand, da han alligevel ikke havde kræfterne til at kæmpe særlig meget imod. Han blev dog overrasket da han mærkede hans læber mod sine, det var nok nået han ikke havde regnet med. Han havde dog ikke lyst til at være Adam utro, selv om han allerede havde gjort det med Dean.. men! Det var jo nået helt andet. Han lukkede bare sine øjne hårdt i og håbede lidt på at han kunne måske få lov til at overleve, og derfor begynde han bare let at snave ham tilbage og tog fat i kraven på hans trøje.

Phillip fortsatte snaven og smilte indevendigt da han mærkede Andy kysse tilbage, men det ændrede sgu ikke rigtig på noget. Et par sekunder senere brød Phillip kontakten mellem deres læber, men dog ikke uden af bide ned i dæmonens underlæbe så hugtanden gik helt igennem. Det lignede jo nærmest hullet til et snakebite da han trak sig selv lidt tilbage for at betragte sit værk - hvis man bare fjernede blodet som nu løb ned af hans hage. "Hvor er du dog smuk Andy" sagde han ironisk men hentydede nu mere til at blod klædte ham. "Men hvis jeg skal være helt ærlig så har jeg bedre ting at bruge aftenen på end det her..." sagde han stilfærdigt med neutrale øjne "..så hvis du vil have mig undskyldt" sluttede ham med et skævt, lusket smil, rejste sig elegant og vendte sig for at gå.

Andy kunne mærke hvordan den del som endelig havde savnet Phillip kom mere frem i det, når de sådan sad og snavede hinanden. han åbnede sine øjne en lille smugle da han mærkede at Phillip stoppede det, dog lukkede han dem hurtigt igen da han mærkede hans tænder og kort tid efter kom smagen af blod inde i hans mund. han åbnede langsomt sine øjne og så bare stille på ham, uden at sige et eneste ord til ham. nok havde han ondt et par steder, men det var ikke til at se på hans ansigt længere. han blev dog lidt overrasket at Phillip bare sådan rejste sig op, var han ikke sjov at lege med længere? han havde endelig ikke engang lyst til at finde ud af det, eller på en måde. når han var tæt på en mandelig vampyr blev han altid så forvirrende, men sådan var det vel med den tiltrækningskraft som de havde på alle andre "ikke gå!" røg det hurtigt ud af munden på ham og han lag hurtigt en blodig hånd foran sin mund, han så bare stille på ham og overvejede kort at rejse sig op for at stoppe ham dog var han ikke sikker på om han kunne gå. han kunne virkelig ikke forstå Phillip! han kunne vel bare ikke efterlade ham sådan? hvad var det dog han tænkte på, at sådan smadre ham også snave ham,.. også bare smutte? det kunne han da ikke bare gøre!

Phillip elskede det forvirrede ansigtsudtryk Andy kom med og et lettere overbærrende smil dekorerede hans læber. Han stoppede pludselig op ved dæmonens ord og kunne ikke lade være med at smile bredere. "Nå ja..." sagde han med en påtaget jeg-glemte-lige tone og vendte sig helt mod ham men trådte ikke tættere på det ynkelige syn i gyden "...det er jo også rigtigt" et højt knæk kunne høres idet Andys ene arm også brækkede, og Phillip kyssede ham let i panden, strøj ham blidt over håret og sendte ham et strålende smil gennem mørket. "Vi ses Andy. Det har været en ære at lege med dig iaften" hvæsede han og gik sin vej med den ene hånd i lommen og smilet let på skrå.

//Out? :3 //